Fugttekniker
Jobprofil:
Er du ambitiøs og ønsker et job med udviklingsmuligheder? Så søger vi en fugttekniker til vores afdeling i Maribo.
Vi har jobbet til dig, som søger en udfordrende hverdag med en kombination af kundekontakt, planlægning, fugtteknik samt rapporteringsopgaver til forsikringsbranchen.
Som fugttekniker i Polygon vil du varetage opgaver vedr. vandskader. I det daglige virke vil du være en del af opgaveløsningen samt i dialog med skadelidte og forsikringsselskaber. Din hverdag vil være fleksibel i et vist omfang, med mulighed for tilrettet mødetider, dog min.37 timer pr. uge.
Opgaverne er alsidige i en uforudsigelig hverdag.
Hos Polygon vil vi være de bedste til det vi gør, også når det går stærkt. Som en del af vores vagtordning vil du have vagten ca. hver fjerde uge. Udkaldene omhandler alt fra opsætning af affugtere, opsugning af vand, afdækning af døre/vinduer, afdækning af tag mv.
Udover vagten kan der forekomme perioder med overarbejde, hvorfor en fleksibel indstilling er nødvendig.
Personprofil:
- Du har hænderne skruet rigtigt på, og erfaring fra byggebranchen eller som fugttekniker i tidligere ansættelser.
- Du er kundeorienteret og serviceminded.
- Du har en god menneskelig forståelse.
- Du tager ansvar for dit arbejde.
- Du har et godt humør, og endnu bedre humor.
- Du ser løsninger fremfor problemer.
- Du er meget struktureret i dit arbejde.
- Du bor indenfor 25 km. af Maribo, af hensyn til vagtordningen.
- Du kan fremvise straffeattest og kan sikkerhedsgodkendes hos PET og FE.
- Du har kørekort.
- Du taler og skriver dansk.
- Erfaring fra branchen er ikke et krav.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder i et udfordrende og spændende job, samt en dagligdag med smil og gode kollegaer.
- En arbejdsplads med højt til loftet.
- Gode oplærings- og uddannelsesmuligheder – engagerede og passionerede medarbejdere har stor mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Ansættelse på skadeserviceoverenskomsten.
Arbejdssted:
PolygonC. E. Christiansensvej 29
4930 Maribo
Ansøgning:
Er du interesseret i et job i Danmarks bedste skadeservicevirksomhed, skal du sende en ansøgning til flemming.korsgaard@polygongroup.com, hvor du i emnefeltet skriver ”Fugttekniker Maribo”. Du kan også sende en ansøgning via QuickApply-knappen "Ansøg" nederst.
Her kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine persondata under ansøgningsprocessen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.