Sygeplejerske til Bofællesskabet Skærvebo/Annekset
Skærvebo søger en dygtig sygeplejerske, som har lyst til hovedsaligt at arbejde pædagogisk i samarbejde med alle øvrige ansatte og samtidig bringe sin sygeplejerfaglige viden i spil.
Vi søger 1 ny kollega til en stilling med ansættelse 1. maj 2026, hvis muligt, eller snarest derefter. Stillingen er med mulighed for fastansættelse.
Der skal påregnes skiftende vagter (dag, aften -evt. nat) og arbejde hver 2. weekend.
Dette indebærer 1 lang lørdag eller søndag.
Skærvebo /Annekset består af 2 afdelinger med henholdsvis 18 og 8 dejlige beboere med forskellige psykiske/fysiske funktionsnedsættelser. Vi er omkring 50 medarbejdere.
Beboerne er i dagtimerne beskæftiget i eksterne aktivitetstilbud.
Stillingen er primært på Skærvebo.
Vi forventer, at du:
- Kan tilslutte dig Skærvebo/Anneksets værdigrundlag. Vi arbejder ud fra det kristne grundsyn: ”Alle er skabte og unikke”
- Har fokus på faglighed i understøttelse af beboernes behov, med øget livskvalitet for øje
- Vi arbejder ud fra KRAP – den Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik og har en forventning om, at du er parat til nødvendig videreuddannelse inden for dette område
- Er indstillet på at indgå i alle relevante opgaver (pleje/pædagogiske og praktiske opgaver)
- Kan arbejde tværfagligt
- Har lyst til samarbejde med pårørende
- Har kørekort
- Kan skriftlighed og har et godt kendskab til IT
Dine personlige kompetencer vægtes højt, det vil være en fordel at du:
- Er moden, empatisk og robust
- Er åben og tydelig i din kommunikation
- Kan skabe struktur og forudsigelighed
- Kan reflektere over egen og kollegaers praksis
- Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og kan se muligheder i forandringer og nye opgaver
- Har humor med i bagagen
Vi kan tilbyde:
En arbejdsplads, hvor det kristne livs- og menneskesyn er grundlæggende og præger hverdagen.- En udfordrende hverdag med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
- En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på efteruddannelse.
- En hverdag med godt samarbejde med pårørende og bestyrelse
- En hverdag sammen med herlige beboere og kollegaer
- En hverdag med megen glæde og humor
På Skærvebo/Annekset arbejder vi ud fra en neuropædagogisk tænkning. Vi benytter os af den pædagogiske metode KRAP til at støtte personalet i at hjælpe beboeren til at se muligheder i stedet for begrænsninger og til at se ressourcer i stedet for handicaps.
Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse vil du blive bedt om en straffeattest og kopi af kørekort.
Ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt CV og relevante udtalelser sendes til Leder Erik Laursen via knappen "Ansøg" eller til Bofællesskabet Skærvebo/Annekset, Haremarksvej 76, 8723 Løsning, Att. Erik Laursen, mrk. ansøgning.
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende så send gerne en ansøgning. Vi opfordrer til at man tager kontakt til os og aftaler et besøg. Vi viser gerne vores bofællesskab frem for interesserede.
Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte:- Leder Erik Laursen
- 7565 0990/ 3054 6677
- afdelingsleder Skærvebo Margrethe Sæderup
- 7565 0990 eller afdelingsleder Isak Pedersen
- 7565 0996.
Bofællesskabet Skærvebo/Annekset, Haremarksvej 76, 8723 Løsning
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.