Condair A/S søger en intern salgsingeniør - Ry - ref. m58508015
Er du teknisk velfunderet, og motiveres du af alsidige arbejdsopgaver inden for rådgivning og salg? Så er det dig, vi søger som kollega i det interne salgsteam.
Om jobbet
Condair A/S producerer og sælger markedets mest avancerede systemer og anlæg til regulering af luftfugtigheden. Nøjagtig fugtkontrol og stabil luftfugtighed er en afgørende faktor inden for mange industrier, så har du lyst til at arbejde med komplekse løsninger til en bred kundeportefølje, er dette jobbet til dig.
Du bliver en del af et velfungerende og kompetent back office team i salgsafdelingen, der har til opgave at behovsafdække og vejlede kunder omkring Condair A/S’ produktportefølje. Samtidig yder du support og back-up til dine eksterne salgskolleger.
Dine primære arbejdsopgaver- Rådgivning og salg til eksisterende og nye kunder
- Beregning og dimensionering af anlæg inden for be- og affugtning
- Udarbejdelse af tilbud
- Support til eksterne salgsingeniører
- Produktsupport og afklaring af tekniske forespørgsler fra kunder og kollegaer
I dit daglige arbejde anvender du blandt andet CRM, SAP, Office-pakken og beregningsværktøjer som en naturlig del af hverdagen. Du får naturligvis god oplæring i systemerne ved opstart.
Vi tilbyder
Hos Condair får du gode rammer til både faglig og personlig udvikling:
- En central rolle i en international koncern i vækst med flad struktur og stor tillid
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Indflydelse på eget arbejde og frihed under ansvar
- Et engageret og samarbejdsorienteret team med høj faglighed
- Gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring
- En attraktiv lønpakke inkl. pensionsordning
- Sundhedsforsikring og massageordning
- En aktiv personaleforening
Din profil
Du kan have forskellige indgangsvinkler til stillingen, men vi forventer, at du har en teknisk baggrund som for eksempel maskinmester, ingeniør, VVS’er eller elektriker og gerne erfaring fra HVAC-branchen med fokus på indeklima, ventilation eller lignende.Du trives med rådgivning og beregning af tekniske løsninger og motiveres af at levere høj kvalitet og god service.
Som person er du nysgerrig, serviceminded og struktureret. Du forstår at afdække kunders behov og kommunikere klart og imødekommende både skriftligt og mundtligt. Du trives i rollen som tovholder i en alsidig hverdag og værdsætter samarbejde i et mindre team, hvor alle bidrager til fælles succes.
Om Condair
Med mere end 40 års erfaring i Danmark er vi stolte af at have et stærkt lokalt team. Vi er omkring 60 engagerede medarbejdere fordelt på kontorer i både Ry og Slagelse og et hold af højtspecialiserede serviceteknikere, der dækker hele landet.
Siden 2013 har vi været en del af den schweiziske Condair-koncern, hvor vi nu er mere end 1.000 medarbejdere på verdensplan, hvilket giver os adgang til global viden og ressourcer. Denne kombination gør det muligt for vores medarbejdere at vokse i et internationalt miljø, mens de stadig kan bevare den lokale forankring.
Hos Condair ved vi, at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Derfor er der plads til faglig udvikling, kreativitet og balance mellem arbejde og fritid. Vi har en åben og inkluderende kultur, der gør, at vi kan løfte i flok. Vi værdsætter samarbejde og fælles indsats, og hos os skaber vi resultater ved at spille hinanden stærkere som et samlet hold.
Ansøgning
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, og vil du gerne være en del af salgsteamet, hører vi meget gerne fra dig. Send ansøgning og CV til denne mail: ansogning@condair.com og skriv ’Intern salgsingeniør’ i emnefeltet.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Carsten Brostrup på tlf. +45 23 65 84 28