Junior Contract Manager til Energinets store strategiske projekter
Bliv en del af et team med strategisk ansvar På kontoret i Fredericia bliver du en del af et team på 12 personer, der arbejder med udbud og kontraktstyring af store strategiske projekter. Trivsel og fleksibilitet vægtes højt, og vi arbejder målrettet for at skabe en inkluderende og samarbejdsorienteret kultur til at nå vores mål.
Du vil opleve et arbejdsmiljø præget af åbenhed, højt engagement og en fælles ambition om at levere resultater, der har betydning. Bliv nøglespiller i kontraktstyring og projektets udvikling I din dagligdag vil du blive en del af et projektteam, hvor du sammen med en anden Contract Manager vil stå for at løse kommercielle og juridiske problemstillinger.
Som Contract Manager får du ansvar for at sikre det kommercielle overblik og styring på tværs af kontrakter i samarbejde med interne og eksterne partnere. Dine opgaver omfatter bl.a.: Opfølgning på kontrakter herunder administrering af betalinger og leverancer Sikre dokumentation og arkivering Deltagelse på leverandørmøder Deltagelse i indgåelse af kontrakter med fokus på kontraktstyring Optimering af kommercielle forhold og sammenhænge mellem kontrakter Relationsskabende og motiveret for udvikling af kontraktstyring Erfaring med kommerciel kontraktstyring og håndtering af kommercielle kontraktlige problemstillinger vil være en fordel, men er ikke et krav.
Det vigtigste er, at du har et stort engagement og motivation. Du er nysgerrig, målrettet og fokuseret på at skabe bedst mulige resultater for projekterne. Personligt besidder du overblik, evner at strukturere din hverdag og trives med at udvikle og tage ansvar for dine opgaver.I rollen som Contract Manager er det vigtigt, at du er god til samarbejde med mange interne og eksterne stakeholders, så afdelingens samarbejdspartnere får den rette rådgivning. Du er en dygtig kommunikator – både skriftligt og mundtligt. Desuden taler og skriver du flydende dansk og engelsk.
Der skal forventes ca. 15-20 dage om året med rejseaktivitet i ind- og udland. Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest 14. august. Vi afholder løbende 1. samtaler online, og 2. samtaler i Fredericia sidst i august måned.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Så er du velkommen til at kontakte Peter Lagoni Hansen på tlf. +45 2478 5424. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.
Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Koncernøkonomi og Business Support, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service. Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver. Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele, der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og -udstyr, seniorordning mv.
Work hours WorkplaceFredericia Contact Peter Lagoni Hansen Afdelingsleder Strategisk Indkøb +45 2478 5424 Application due14-08-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print