Skolesekretær
Skolesekretær med humor og flair for administration søges
Borup Privatskole søger pr. 1. februar 2026 en engageret og dygtig sekretær med kendskab til privatskoleøkonomi og diverse administrationsprogrammer vedr. bogføring, økonomistyring samt personale-og elevadministration.
Borup Privatskole er en privatskole med 21 ansatte og 185 elever. Vi søger derfor en sekretær, der med humor, imødekommenhed og godt humør, kan medvirke til at fastholde vores skole som en god arbejdsplads for både personale og elever. Herudover vil der være en kontakt med blandt andet forældregruppen, leverandører og skolens bestyrelse.Vi har et godt og et tæt samarbejde, hvor vi støtter, hjælper og anerkender hinanden i hverdagens opgaver.
Du vil i en del af opgaveløsningen arbejde tæt sammen med skolelederen, men det er vigtigt du kan arbejde selvstændigt, struktureret og bevare overblikket. Dette i en varieret spændende hverdag med servicering af elever, forældre og medarbejdere samt opdatering af hjemmeside, indberetning af diverse statistikker og meget mere.
Dine primæropgaver vil være:
- Økonomistyring, regnskabsføring, betaling af regninger, lønudbetaling, skolepengeopkrævning og refusioner.
- Vedligeholde vores venteliste.
- Elevadministration- og personaleadministration.
- Ajourføring af Intra og skolens hjemmeside.
- Bestillingsopgaver af f.eks. engangsmaterialer, kontorartikler mv.
- Løbende ad hoc-opgaver.
- Erfaring med DSA Løn, UV-Skole, Tabulex samt Skoleintra er en fordel.
Stillingen er en fuldtidsstilling
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder René Jørgensen på 27772176.
Er du interesseret i at arbejde sammen med os, så send en ansøgning på rj@borupprivatskole.dk senest d. 28/11 klokken 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 50.
Jobannoncen er indrykket på Jobindex.