Vil du gøre en forskel som socialpædagog for mennesker med multiple funktionsnedsættelser? Så kan du være det rette match til et af Socialforvaltningens botilbud

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 06.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

'Min vigtigste opgave er at støtte mennesker i at være mest muligt selvhjulpne i deres hverdag, så de kan leve det liv, de gerne vil, på deres præmisser. Det betyder både at fejre de små sejre og støtte og hjælpe borgerne med det, der er svært for dem', sådan siger en af dine kommende kolleger.

På botilbuddene på multiple-området arbejder vi målrettet med at støtte voksne borgere (18+) med udviklingshæmning, ofte i kombination med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser.

En enkel vej til dit nye job
Du behøver ikke kende det rigtige botilbud på forhånd. Vi finder det sammen med dig.

Du søger kun én gang.

Du får hjælp til at finde det botilbud, der passer til dig her: Arbejdspladser på multiple-området.

Vi tager dialogen med dig, før du bliver matchet med en ledig stilling.

Hvis lederen også ser et match, får du et opkald.

Hvilke borgere kommer du til at arbejde med?

Botilbuddene på multiple-området er forskellige både i målgruppe og opgavens kompleksitet.

Du kan fx arbejde i tilbud, hvor
  • borgerne har omfattende fysiske og kognitive funktionsnedsættelser og har behov for støtte i alle daglige aktiviteter
  • kommunikationen primært er nonverbal og kræver opmærksomhed på små signaler og ændringer i trivsel
  • struktur og forudsigelighed er centrale pædagogiske greb
  • der er fokus på at udvikle eller fastholde borgerens selvstændighed – også i små skridt

En hverdag fyldt med relationsdannelse, struktur og støtte

Din hverdag handler om at støtte borgerne i at leve et trygt og meningsfuldt liv med udgangspunkt i deres egne ønsker. Støttebehovet varierer, og du arbejder altid sammen med dygtige, tværfaglige kolleger som fx social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Du arbejder relationsorienteret med en anerkendende og struktureret tilgang, hvor forudsigelighed, gentagelser og tydelig kommunikation ofte er afgørende. Du kommer bl.a. til at
  • arbejde med verbal og nonverbal kommunikation
  • være med til at skabe struktur, tryghed og gode oplevelser
  • indgå i plejeopgaver som en del af den pædagogiske indsats
  • observere trivsel, tilpasse indsatsen og dokumentere i Domus
Hvem er du?

Du er uddannet socialpædagog og motiveres af at arbejde med borgere med komplekse behov, og du er rolig, nærværende og reflekteret. Og så trives du i en hverdag, hvor både relationer og struktur er i fokus.

Du er måske allerede glad for at arbejde indenfor multiple-området, men er nysgerrig på at afsøge nye jobmuligheder.

Du behøver ikke have erfaring fra multiple-området. Du bliver ikke kastet ud i opgaven alene. Hos os får du en grundig introduktion, sparring og løbende faglig refleksion i teamet.

Arbejdet kan indimellem være fysisk krævende, så det er en fordel, at du er i almindelig god fysisk form.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for pædagogisk personale. Stillingerne er på fuld tid med både dag-, aften- og weekendvagter (forskelligt fra botilbud til botilbud). Vi er en fleksibel arbejdsplads, så dit arbejds- og familieliv kan hænge sammen.

Vi indhenter reference og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til rekrutteringsafdelingen på 24 67 50 81 tirsdag kl. 09-11.00 og torsdag kl. 13-15.00 eller skriv til jobisof@kk.dk.

Send dit CV og uddannelsesbevis, når du søger.

Søg via linket senet søndag den 31. maj 2026

Vi kalder løbende til samtale.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Vil du gøre en forskel som socialpædagog for mennesker med multiple funktionsnedsættelser? Så kan du være det rette match til et af Socialforvaltningens botilbud Apply for position Position typePædagog Application due02-06-2026 Work hoursFuldtid...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
men også kollegialt  •  et professionelt læringsmiljø med mulighed for faglig sparring med socialpædagoger, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeut og neuropsykolog Ansættelsesvilkår Arbejdstiden består af dag- og aftenvagter...
apartmentBehandlingsinstitutionen Curam ApSplaceSkibby, 41 km fra København
Behandlingsinstitutioner Curam søger snarest en socialpædagog Curams målgruppe er børn og unge mellem 14-23 år med multiple problemstillinger, herunder omsorgssvigt, udviklingstraume, tilknytningsforstyrrelser, kriminalitet og misbrug. Vi har plads...