[ref. q97652102] Plastmager med ansvar og indflydelse – bliv en del af et stærkt team hos J.J. Kühn
Hos J.J. Kühn producerer vi plastkomponenter til både medico- og industribranchen med fokus på høj og ensartet kvalitet, automation og kundetilpassede løsninger.
Jobbet
Som plastmager hos Kühn, bliver du en del af vores medarbejderstab på 10 medarbejdere.
Vi er en dynamisk virksomhed, som med sin størrelse gør, at alle bidrager på kryds og tværs, og det giver en alsidig arbejdsdag med et godt samarbejde.
Du vil have mange forskellige opgaver som vi sammen tilpasser ud fra kvalifikationer og under løbende oplæring. De vigtigste opgaver bliver bl.a. værktøjsskift med indkøring og validering af værktøjer, maskiner og robotter samt produktionsoptimering og dokumentation..
Du vil få ansvaret for en del af vores produktion og et tæt samarbejde med dine kollegaer om bl.a. kvalitet, planlægning og optimeringer.
Kvalifikationer- Du er uddannet plastmager og har teknisk forståelse
- Du arbejder struktureret og har øje for kvalitet
- Du trives i samarbejde og bidrager med godt humør
- Du behersker dansk i skrift og tale – engelsk er en fordel
- Erfaring med robotteknologi er et plus, men ikke et krav
Kühn tilbyder
Når du starter hos os, vil du hurtigt få et tæt samarbejde med flere af dine kollegaer. Du vil begynde med en plan for grundig oplæring i vores produkter og maskiner - og du kan være helt tryg. Vi vil alle hjælpe dig godt i gang, for at sikre du falder godt til hos os.Efter oplæring vil der være opgaver du skal arbejde selvstændigt med.
Vi inviterer et par gange årligt på frokost ude i byen samt julefrokost og andre kollegiale arrangementer. Vi drikker hver dag morgenkaffe sammen, hvor der er rum til at snakke på kryds og tværs inden vores daglige tavlemøde.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider. Lønnen aftales efter kvalifikationer og tiltrædelse kan ske efter nærmere aftale.
Ansøgning
Hvis du kan se dig selv arbejde hos Kühn, så send gerne ansøgning og CV snarest muligt.
Du er også meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om jobbet. Kontakt Mie Solheim på tlf. 42 14 31 75 eller mail mds@jjkyhn.dk.
Vi behandler løbende ansøgninger, så kontakt os endelig hvis du er interesseret i en stilling hos os. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. Du bedes derfor sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via QuickApply-knappen ”Ansøg”.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.