Pædagog til mellemtrin i gruppeordning for elever med autisme

apartmentHvidovre Kommune placeHvidovre calendar_month 
Pædagog til mellemtrin i gruppeordning for elever med autisme Pædagog til mellemtrin i gruppeordning for elever med autisme Vil du være med til at skabe en skolehverdag, hvor struktur, relationer og fællesskab giver børn mulighed for at lykkes?
E-klasserne på Gungehusskolen søger en engageret pædagog pr. 1. maj 2026 til vores mellemtrin. Vi leder efter en kollega, der brænder for specialpædagogik og motiveres af at skabe en hverdag, hvor læring, trivsel og sociale fællesskaber går hånd i hånd – både i skole og SFO.
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi sammen udvikler vores praksis og løfter opgaven omkring elever med autisme. Vi tror på, at faglig nysgerrighed, samarbejde og refleksion er vejen til at skabe de bedste rammer for vores elever.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, hvor du både vil have opgaver i skoledelen og i vores SFO. Hvordan er det at arbejde i E-klasserne? En af dine kommende kolleger beskriver hverdagen sådan: "Dagene er aldrig ens – og jeg går næsten altid hjem med et smil, fordi vi har faglig sparring og et virkelig stærkt sammenhold." Hos os får du Et job hvor du gør en forskel i børns liv Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed Tæt sparring med både kollegaer og ledelse Mulighed for at arbejde i storteams, hvor planlægning og udvikling sker i fællesskab En arbejdsplads hvor vi justerer og tilpasser os elevernes behov En skole i udvikling, hvor vi arbejder målrettet mod en skole for alle og styrker samarbejdet mellem E-klasser og almenklasser Hvis du kan se dig selv i dette, kan vi tilbyde et meningsfuldt arbejde med dygtige og engagerede kollegaer.

Vi håber, du er fleksibel og kreativ i din tilgang til pædagogiske opgaver har tålmodighed og mod til at finde løsninger, når elever oplever udfordringer fagligt eller socialt kan være tydelig og struktureret, også når hverdagen kræver fleksibilitet brænder for relationsarbejde og ser det som en central del af dit pædagogiske arbejde Erfaring med specialpædagogik er en fordel – men ikke et krav.
Det vigtigste er din motivation for at arbejde med målgruppen. Vil du være med til at skabe trygge rammer, udvikling og gode skoleoplevelser for elever med autisme? Så vil vi meget gerne høre fra dig! Om E-klasserne og Gungehusskolen E-klasserne er placeret på Gungehusskolen i Hvidovre og rummer ca.
60–65 elever i skoledelen samt et fritidstilbud fra børnehaveklasse til 9. klasse. Vi er en tværfaglig personalegruppe bestående af cirka 30–35 lærere og pædagoger, tre teamkoordinatorer og en faglig leder. Derudover har vi et kompetencecenter, hvor fire pædagoger og en familievejleder er tilknyttet.
Eleverne er primært diagnosticeret inden for autismespektret, nogle med følgediagnoser som angst, OCD, ADHD eller skolevægring. Vi arbejder i tværfaglige teams, hvor lærere, pædagoger og psykolog samarbejder tæt om elevernes udvikling. Vi har et tæt samarbejde med kommunens familieafdeling.
Vores pædagogiske tilgang er inspireret af TEACCH, hvor struktur, forudsigelighed og visuel støtte er centrale elementer. Praktisk information Som pædagog i E-klasserne er du ansat på årsnorm. Pædagogerne deler opgaverne i SFO’en i skoleferierne.
Du vil også have forberedelsestid, som placeres fleksibelt efter opgaverne. Gungehusskolen er en folkeskole med ca. 520 elever, og i Hvidovre Kommune arbejdes der målrettet med udviklingen af en skole for alle, hvor E-klasserne spiller en vigtig rolle.
Ansøgningsfrist er søndag den 22. marts 2026 Samtaler afholdes den 25. marts 2026. Lyder det som noget for dig, eller ønsker du at vide mere, så kan du kontakte faglig leder Camilla Bjerre 61971652. Du vil blive omfattet af overenskomst for BUPL.
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet straffeattest og børneattest, idet oplysninger om evt. strafbare forhold indgår som del af beslutningsgrundlaget, inden evt. ansættelse. Der vil også blive indhentet udtalelser hos de opgivne referencer.
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen. Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.

Application due22-03-2026 Start date01-05-2026 Work hours Position category Position typePædagogik Workplace Homepagehttp://www.hvidovre.dk Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Share Follow us

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 8 km fra Hvidovre
er en chance for at skabe magiske øjeblikke for børn, og hvor leg og læring går hånd i hånd. Vi søger en passioneret pædagog – nyuddannet eller erfaren – til at blive en del vores lille integrerede daginstitution, som er kendt for sin høje faglighed og kvalitet...
apartmentFuresø KommuneplaceVærløse, 15 km fra Hvidovre
Ledige stillinger Jobagent Log indMin profilMin profil Pædagog på 33 timer søges til Søndersø FFO Pædagog på 33 timer søges til Søndersø FFO Vil du være med til at skabe trygge, levende...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 8 km fra Hvidovre
men du skal have lysten, og så skal vi nok hjælpe med resten. Vi søger dig, der  •  er uddannet pædagog med eller uden erfaring  •  har blik for de små ryk og udviklingen hos børnene  •  står stærkt i din egen faglighed og vil deltage aktivt i vores faglige drøftelser...