Pædagog eller PAU til Børnehuset Universet – skab stjernestunder i børns liv - Genopslag

apartmentHøje-Taastrup Kommune placeHedehusene calendar_month 

På grund af for få ansøgninger slår vi nu denne stilling op igen.

Vil du være med til at forme små, men betydningsfulde øjeblikke i børns hverdag? I Børnehuset Universet søger vi en engageret pædagog eller PAU til vores vuggestue, hvor leg, nærvær og læring går hånd i hånd. Du bliver en del af et stærkt, fagligt fællesskab – og et sted, hvor vi værdsætter både det pædagogiske arbejde og det gode kollegaskab.

Hvorfor vælge Universet?

Hos os handler det om mere end blot pasning – vi skaber trygge rammer for udvikling og trivsel, både for børn og voksne. Med længerevarende læringsforløb og et sansebaseret pædagogisk fokus, hjælper vi børnene med at opdage verden i deres eget tempo.

Vi er opdelt i et vuggestuehus og et børnehavehus, men arbejder tæt sammen på tværs og holder fast i fællesskabet – vi åbner og lukker dagen sammen og vi deler legeplads. Med NEST-inspirerede metoder fremmer vi inkluderende læringsmiljøer og en positiv atmosfære, hvor der også er masser af plads til grin og gode stunder.

Sociale arrangementer og en årlig personaleweekend er naturlige dele af vores kultur.

Hvem er vi?

Universet er et mangfoldigt hus med ca. 80 børn, 11 pædagoger, 6 dygtige medhjælpere, en kok, en køkkenmedhjælper og en engageret pædagogisk leder. Vi vægter faglighed og samarbejde højt og prioriterer fuldtidsansættelser for at sikre stabilitet og overskud i hverdagen.

Mette, din kommende leder, er nytiltrådt pædagogisk leder med solid erfaring som både pædagog og faglig koordinator. Hun brænder for trivsel og høj faglighed og møder både børn og kolleger i øjenhøjde.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet pædagog eller PAU og har hjertet med i arbejdet med de mindste
  • Trives i en struktureret hverdag med plads til leg, fleksibilitet og fællesskab
  • Brænder for inkluderende pædagogik og kan se det enkelte barns potentiale
  • Vil være en del af et kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok

Det praktiske

Stillingen er på fuld tid med ansættelse fra 1. august 2025 eller efter aftale. Løn og vilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt referencer.

Ansøgningsfrist er den 7. september 2025

Vi afholder samtaler løbende.

Vil du høre mere? Send en sms til pædagogisk leder Mette Kvistgaard på 20146319, så ringer hun dig op. Du er også meget velkommen til at komme forbi til en snak og se huset.

Vi glæder os til at høre fra dig!

apartmentBallerup KommuneplaceBallerup, 14 km fra Hedehusene
Ledige jobs Mange muligheder Bliv elev Log påMin profilMin profil Pædagog til storbørnsgruppen Ravnehuset i Børnehuset Valhalla Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagog til vores afdeling...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 25 km fra Hedehusene
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  01.  09.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger en pædagog i en fast fuldtidsstilling pr. 1. oktober 2025 (eller før, hvis det er muligt), der ønsker at bidrage positivt...
apartmentDUOS A/SplaceRoskilde, 7 km fra Hedehusene
Vil du gøre en positiv forskel for en 11-årig dreng og hans familie, seks timer om ugen? Så kan det være dig, vi leder efter! Om Opgaven Vi søger en pædagog til at støtte og aktivere en dreng, der er diagnosticeret med infantil autisme. Drengen...