Psykolog eller cand.pæd. pæd. psyk. til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Lemvig Kommune

apartmentLemvig Kommune placeLemvig calendar_month 

En 37 timers stilling som psykolog eller cand. pæd. pæd. psyk. er ledig til besættelse pr. 1. december 2025 eller snarest derefter, ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Lemvig. Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 6 mdr.

PPR i Lemvig hører organisatorisk under Børne- og familiecentret (BFC), som ud over PPR-medarbejdere består af socialrådgivere, sundhedsplejen og familiebehandling. Alle under samme tag med mulighed for tæt tværfagligt samarbejde omkring det enkelte barn og dets familie.

Lemvig kommune er en geografisk stor kommune, med mange mindre skoler og daginstitutioner. Du vil derfor i dit distrikt skulle arbejde i og samarbejde med flere forskellige pædagogiske enheder, med hver deres pædagogiske praksis.

Til PPR-funktionerne er ansat en ergoterapeut, en pædagogisk psykologisk konsulent, 4 psykologer, 3 specialpædagoger og 2 tale- hørekonsulenter. PPR i Lemvig er en mindre enhed, hvilket betyder, at den enkelte medarbejder har mulighed for stor variation og mangfoldighed i sine opgaver.

Vi søger en medarbejder, der:

  • er uddannet cand.psych./cand.pæd.psyk./cand.pæd.pæd.psyk.
  • med fordel har kendskab til PPR eller har specialpædagogisk erfaring
  • har lyst til at arbejde med et tværfagligt perspektiv både internt i PPR og med samarbejdspartnere i dagtilbud og skoler
  • evner at formidle konklusioner/vurderinger samt anden fagspecifik viden til såvel børn, forældre og professionelle samarbejdspartnere, både internt i egne og andre faggrupper
  • kan arbejde selvstændigt og tværfagligt
  • har vilje til at arbejde konsultativt og procesorienteret

Arbejdsopgaver:

  • Rådgivning og vejledning af forældre samt af personale i dagtilbud og skole
  • Deltage i det faglige og det tværfaglige samarbejde såvel internt som eksternt
  • Skolefravær
  • Henvisning til VISO-forløb og psykiatri
  • Betjening af folkeskoler og dagtilbud indenfor normalområdet.

Vi tilbyder:

  • Et PPR, der er præget af gode tværfaglige samarbejdsrelationer, hvor godt humør, ærlighed og kollegial omsorg prioriteres
  • Et PPR, som er en del af det større flerfagligt arbejdsfællesskab i BFC, med både meget erfarne og nyere medarbejdere, der alle er drevet af stor motivation, engagement og positiv tilgang til opgaverne
  • Mulighed for at udvikle og tilrettelægge arbejdsfunktioner.
  • Hjælp og støtte fra erfarne kolleger.
  • Mulighed for supervision i forhold til autorisation.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte PPR-leder Rie Hosbond på 9663 1332

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 03-11-2025 12:00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 10. og 11. november 2025

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Kørekort: B Almindelig bil

Egen bil: Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

local_fire_departmentHaster

Familiebehandler

apartmentLemvig KommuneplaceLemvig
af Børne- og Familiecentret, som består af 5 afsnit: Børne- & Familierådgivningen, Familiebehandlingen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sundhedsplejen og et sekretariat. I alt 53 medarbejdere. BFC danner rammen om opgaver forbundet med at hjælpe børn...
apartmentStruer KommuneplaceStruer, 19 km fra Lemvig
sikkerhed formidle pædagogiske tilgange, der er tilpasset det enkelte barns behov. Det kræver en solid pædagogisk værktøjskasse og viden om faglige metoder inden for området, så du kan støtte plejefamilien og dermed barnets udvikling.Vi arbejder...
apartmentVIA University CollegeplaceLemvig
fastsættes efter gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO og organisationsaftalen for 3F i staten. Dit hovedarbejdssted er VIA, Svinget 5, 7620 Lemvig. Stillingen er en fast stilling på 33 timer pr. uge fordelt med 6,6 timer dagligt 5...