Teamleder til Projekter & Programmer
- og programorganiseringer?
I Børns Vilkår søger vi en stærk teamleder til vores nyoprettede team for Projekter & Programmer i afdelingen for Projekt, Analyse & Viden.I Børns Vilkår har vi en stærk kultur for og erfaring med at arbejde med udvikling og implementering af nye indsatser i projekter og programmer.
Vi vil gerne styrke og udvikle dette arbejde og etablerer derfor nu et selvstændigt projekt- og programteam.Vi søger en teamleder til et team med seks dygtige projekt- og programledere, som alle arbejder med projekter og programmer på tværs af Børns Vilkår, som er en central forudsætning for, at vi kan lykkes med vores mission og strategiske ambitioner.Teamet har ansvaret for at gennemføre projekter og programmer på tværs af Børns Vilkårs tre strategiske fokusområder i tæt samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen, eksterne samarbejdspartnere og donorer som fx fonde og styrelser.
Teamet er ligeledes ansvarligt for Børns Vilkårs projekt- og programmodel og understøtter den øvrige organisation i dette arbejde bl.a.gennem vores interne projektlederkursus, som gennemføres to gange om året i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner.
Teamet vil også skulle bidrage til den samlede porteføljestyring af Børns Vilkårs projekter og programmer.
Teamet indgår derudover i tæt samarbejde med vores afdeling for Udvikling & Fondssamarbejde, som har ansvaret for at udvikle nye projekter og programmer.
Dine primære opgaver vil være: Personaleledelse og faglig understøttelse af et team på 6 medarbejdere – og som løbende vil blive udvidet Udvikling af teamet i tæt samarbejde med teamet Sikre den faglige og nære ledelse af et stærkt projekt- og programteamBidrage til udvikling af vores projekt- og programmetoder og –tilgangeBidrage til den løbende udvikling af vores interne projektlederkursusAnsvarlig for den løbende afrapportering på vores samlede projekt- og programportefølje Varetage samarbejder og interessenthåndtering både internt og eksternt Efter behov anvende din faglighed ind i projekter, programmer eller andre opgaver i husetVi forventer, at du:har erfaring med team- og personaleledelse har solid erfaring med projekt- og programledelse og porteføljestyring herunder erfaring med projektmetoder og
-modeller og er opsøgende omkring nye tilgange har solid erfaring med at samarbejde med mange forskellige interessenter både internt og eksternt er struktureret og har styr på de administrative opgaver i ledelse, herunder budgetprocesser, opgaveprioritering og ressourcestyringkan være en solid faglig sparringspartner for teamet og for organisationen har udpræget strategisk og organisatorisk forståelsehar en anerkendende ledelsesstil, som skaber følgeskab, engagement og er god til at opsøge og give feedbackkan navigere i og aktivt bakke op om vores organisationsform, hvor medledelse og ansvar hos den enkelte medarbejder vægtes højtdet er en fordel, men ikke et krav, at du har viden om børne- og socialområdetkan trives i en NGO med et stort bankende hjerte for børn og unge Vi tilbyder:En arbejdsplads med høj grad af fleksibilitetDygtige og inspirerende medarbejdere og teamlederkollegaerMulighed for både at udfolde ledelse og samtidig kæmpe for en sagAt blive en del af en teamledergruppe, hvor vi lægger de overordnede spor for arbejdet i den samlede afdeling, men også bruger hinanden i forhold til faglig sparringEn organisation i udvikling Er du fagligt ambitiøs, og vil du gøre en forskel for børn og unge?
Så passer du godt ind hos os i Børns Vilkår.I Børns Vilkår ønsker vi en arbejdskultur med færrest mulige flaskehalse og en høj grad af ligeværd.
Derfor arbejder vi ud fra principperne om medledelse, hvilket betyder, at de, som har den faglige ekspertise, også er dem, der træffer de faglige beslutninger.
Det, oplever vi, skaber de bedste resultater, udvikling i jobbet, høj motivation og trivsel.Stillingen er placeret i afdelingen for Projekt, Analyse & Viden, som fremadrettet vil bestå af fire teams med egen teamleder, der referer til chefen for afdelingen.
Vores fire teams er Datamonitorering og- udvikling, Undersøgelser, Evaluering og Projekter & Programmer.
Teamlederen vil indgå i tæt samarbejde med de andre tre teamledere i afdelingen.Vi er en afdeling med store faglige ambitioner og engagement, som samtidig vægter det sociale fællesskab højt, hvor der er plads til at have det sjovt og grine sammen.AnsættelsesforholdDer er tale om en fuldtidsstilling med fysisk arbejdssted i Valby og reference til afdelingschef Signe Korsgaard.
Der kan forekomme opgaver, som skal håndteres udenfor almindelig arbejdstid.AnsøgningsprocesFørste samtalerunde er onsdag den 4.
februar 2026.
Anden samtalerunde er tirsdag den 17.
februar 2026.
Forventet ansættelse senest den 1.
april 2026. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du skrive til afdelingschef Signe Korsgaard siko@bornsvilkar.dk Vi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge.
Vi forventer, at der fremadrettet vil være endnu mere mangfoldighed blandt de børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen, og vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler den udvikling.Vores adresse i Valby er tilmeldt God Adgang, som er en mærkeordning, der bidrager til øget viden om tilgængelighed og bedre information om tilgængelighed til gavn for personer med funktionsnedsættelse.
Ansøg Del i dit netværk Børns Vilkår I et oplyst og rigt samfund som vores kan man have svært ved at tro på, at så mange børn og unge har brug for at kontakte BørneTelefonen for at få hjælp.
Men vi ved, at alt for mange børn vokser op med vold – både fysisk vold og psykisk vold, overgreb, mobning, selvskade og angst.
Mistrivslen blandt børn og unge er større end nogensinde, og deres råb om hjælp bekymrer os.
Vi ved, hvad en dårlig barndom tager, og hvad en god barndom giver.
Hver dag taler vi med børn, der er blevet svigtet.
Af familien, vennerne, samfundet.
Siden 1977 har vi kæmpet for at stoppe det enorme svigt af børn, der finder sted hver dag i Danmark.
Tusindvis af børn og unge har siden da rakt ud til os.
Og det gør de stadig.
Børns problemer er de voksnes ansvar.
Vi vil se en folkebevægelse i Danmark, der tager ansvar.
Vi har alle et ansvar.
Stop svigt. Frist: Kontaktperson: Signe Korsgaard Jobtype: Fuldtid Lokation: Trekronergade 26, 2500, København, Denmark Børns Vilkår Hovednummer 35 55 55 59 Trekronergade 26 2500 Valby Carl Blochs Gade 37 8000 Aarhus C CVR.
10634792 Powered by Emply Log på Har du ansøgt et job eller oprettet en jobagent?
Log på herunder for at vise/ændre dine præferencer.
Forkerte oplysninger Log på Glemt Annullér Glemt password Venligst udfyld din mailadresse, hvis du har glemt dit kodeord.
Vi vil sende et nyt link til din mailadresse.
Dette link er aktivt i 24 timer.
Link til fornyelse af dit kodeord er udløbet.
Anmod om et nyt link ved at indtaste din email nedenfor Forny Annullér Link til fornyelse af dit kodeord er sendt til din email.
Luk Vi har sendt en sikkerhedskode til din e-mail.
Log på Glemt Annullér Opret kodeord Gem Vil du gerne slette?
Hvis du sletter vil du miste alt data.
Slet Slet ikke Fejl Ukendt fejl Luk