Projektbioanalytiker til afsnittet Hæmatologi og Biokemi, Vejle Sygehus, Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt
Vi søger en projektbioanalytiker til afsnittet Hæmatologi og Biokemi, Vejle Sygehus, Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt pr. 1. marts 2026 eller snarest muligt herefter. Stillingen er vagtfri, men med varierende arbejdstid. Ferie og fridage koordineres mellem de 6 projektbioanalytikere i afsnittet Hæmatologi og Biokemi.
Om os: Projektgruppen udgør et mindre område af afsnittet Hæmatologi og Biokemi og består af de 6 projektbioanalytikere, der er hinandens stedfortrædere. Hæmatologi og Biokemi består derudover af 5 funktionsbioanalytikere og 21 vagtbærende bioanalytikere.
Afsnittet ledes af en overbioanalytiker. De 6 projektbioanalytikere udgør Hæmatologi og Biokemi’s projektgruppe og varetager prøvetagning og præparering af forskningsprojekter i samarbejde med afsnittets øvrige bioanalytikere. Projektgruppen arbejder med alle administrative opgaver i relation til forskningsprojekter, og i den forbindelse er der god mulighed for indflydelse på opgaveløsningen, som aftales inden for gruppen.
Projektgruppen refererer til afsnittets overbioanalytiker. Projektgruppens primære opgave er at indgå i et samarbejde med de kliniske afdelinger om varetagelse af patienter, der deltager i kliniske forskningsprojekter. Projektgruppen arbejder for størst mulige kvalitet og professionalisme i prøvetagning og håndtering af forskningsprojekter, nedfrysning og eventuel forsendelse af projektprøver til eksterne laboratorier.
Arbejdet består af: blodprøvetagning og EKG-optagelse på patienter, herunder prøvetagning til forskningsprojekter i afdelingens prøvetagningsambulatorie og på kliniske afdelinger træning og supervision af kolleger i prøvetagning og håndtering af forskningsprojekter forsendelse af forskningsprojekter nationalt og internationalt kontakt til kliniske afdelinger vedrørende opstart og afvikling af forskningsprotokoller både interne Sygehus Lillebælt protokoller samt nationale og internationale studier, herunder deltagelse i initieringsbesøg udarbejdelse af samarbejdskontrakter udarbejdelse af projektvejledninger og instrukser i Infonet opsætning af forskningsprojekter i BCC og EPJSYD registrering af prøver i forskningsdatabaser, herunder OPEN indplacering og plukning af projektprøver fra -80° C frysere høj professionalisme og kvalitet i håndtering af forskningsprojekter lagerstyring og bestilling af projektmaterialer nationalt og internationalt forsendelse af prøvetagningskit til praktiserende læger Som kollega og medarbejder, forventer vi at du: sætter patienten først ser blodprøvetagning og EKG-optagelse som en vigtig kerneopgave bidrager til det gode patientforløb med særlig fokus på service, kvalitet og patientsikkerhed kan indgå i tætte og langvarige patientkontakter kan gå forrest med det gode eksempel og fungere som supervisor for dine kollegaer udviser vilje og evne til at samarbejde med patienter og personale på de kliniske afdelinger samt med dine kollegaer i afdelingen kan tage selvstændigt initiativ, samtidig med at du har øje for gruppen kan bevare overblikket, også i pressede situationer kan beherske IT på højt niveau har sans for planlægning, både kort- og langsigtet kan planlægge og administrere eget arbejde i en gruppe, hvor hverdagen ofte er uforudsigelig lægger vægt på god kommunikation, også på de travle dage har bred faglig viden inden for bioanalytikerfaget og lyst til at arbejde med alt fra knoglemarv, sputum, balvæsker og vævspræparater kan beherske engelsk på fagligt højt niveau og dansk i skrift og tale, og omsætte dette til udarbejdelse af skriftlige instrukser/projektvejledninger ser løsninger i stedet for begrænsninger kan trives i et job med stor variation og mange bolde i luften er åben og ærlig Du kan forvente af os, at vi: er engagerede og gode kolleger, der sætter samarbejde og trivsel højt er en afdeling med et bredt samarbejde på tværs af afsnit har en anerkendende adfærd, hvor dit bidrag bliver betragtet som værdifuldt tilbyder et udfordrende og travlt arbejdsmiljø, hvor du er med til at gøre en forskel er en afdeling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling Motiveret ansøgning vedlagt oplysning om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV og referencer fremsendes d.
15. februar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 23. februar 2026. Løn- og ansættelsesforhold: Aflønning sker efter indgået overenskomst med Danske Bioanalytikere. For yderligere Information: Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til overbioanalytiker Dorte Esmark Hansen på telefon 2364 5629.Besøg også Sygehus Lillebælt eller Biokemi og Immunologi’s hjemmesider. På Sygehus Lillebælt er vi ´Patienternes Sygehus´og arbejder alle hver dag ud fra tilgangen om at sætte patienten først. Vi behandler både fysiske og psykiske sygdomme og holder til blandt andet på Kolding Sygehus, Vejle Sygehus og Middelfart Nærhospital.
Sammenlagt har Sygehus Lillebælt cirka 61.000 indlæggelser og 645.000 ambulante besøg om året. I alt er vi 6.500 medarbejdere, der på hvert vores område understøtter sygehusets værdier, ambitioner og drift, hvad enten det er med lægefaglig ekspertise i verdensklasse, forskning, sygepleje eller rene gulve.
Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantsområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie. Der gøres opmærksom på, at Sygehus Lillebælt forud for ansættelse indhenter børne- og straffeattester i relevante stillinger.
Som udgangspunkt indhentes en offentlig straffeattest ved ansættelser i Psykiatrisk Afdeling Vejle, Psykiatrisk Afdeling Middelfart og Afdelingen for Tværfaglige traumebehandling. Vi indhenter desuden som udgangspunkt en privat straffeattest ved ansættelse i HR Løn og Jura samt i vores Økonomi og Planlægningsafdeling.
Børneattester indhentes, hvis arbejdet indebærer kontakt til børn under 15 år. DepartmentBiokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt Work hours37 WorkplaceVejle Contact Reference234853 Application due15-02-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print