Er du vores nye kundesupporter/receptionist ?
Er du typen, der elsker at have mange bolde i luften og stadig lande dem elegant? Vi søger en blæksprutte til en alsidig rolle som kundesupporter/receptionist på vores kontor i Vedbæk. Stillingen er på fuld tid.
Hos Metz får du en hverdag, hvor du både hjælper og servicerer vores kunder fra hele verden og samtidig er det første smil, gæsterne møder, når de træder ind ad døren. Du bliver en vigtig del af vores kundeserviceteam og en central figur i huset, der har styr på alt det praktiske.
Dine opgaver bliver blandt andet:
Kundesupport- Support og service af vores webshopkunder worldwide via e-mail og telefon
- Rådgivning og vejledning i brugen af webshops, herunder oprettelse af brugere
- Håndtering af webshop-ordrer, herunder sporing af pakker og behandling af reklamationer
- Vedligeholdelse af vores reklamationssystem
- Give gæster en varm og imødekommende velkomst
- Bestilling og afhentning af mad, frokost og morgenmad efter behov
- Online-bestilling af dagligvarer
- Sikre at køkken og fællesområder altid er pæne og præsentable
- Diverse ad hoc-opgaver i et dynamisk kontormiljø
Kort sagt: Du er den, der har overblik, tager initiativ og får tingene til at glide. Også når der er travlt.
Vi forestiller os, at du:
- Har et højt serviceniveau og arbejder selvstændigt og løsningsorienteret
- Brænder for at give kunder en positiv og professionel oplevelse, både på telefon og på skrift
- Har et par års erfaring med kundesupport og gerne også receptionsopgaver
- Taler og skriver flydende dansk og har gode engelskkundskaber
Det får du som del af vores team:
- Dygtige og hjælpsomme kolleger
- En varieret hverdag i et internationalt miljø
- En arbejdsplads med godt humør, højt tempo og en uformel omgangstone
- Fuld fokus på din sundhed med mulighed for vinterbadeklub samt fri adgang til fitness, padelbane og petanquebane
- Sociale arrangementer som teambuildingtur, fredagsbar, flere årlige fester og hyggelige events
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling
Vil du være en del af Metz?
Kan du se dig selv i denne rolle? Så skynd dig at sende din ansøgning og cv til job@metz.dk. Skriv ‘Kundesupporter/receptionist’ i emnefeltet. Vi kalder løbende ind til samtale og ansætter så snart, vi har fundet den rette.
Spørgsmål til stillingen?
Ring til Tine Malthesen på 22 83 08 72.
Om Metz
Metz A/S er Danmarks største promotion- og gavevirksomhed med ca. 65 medarbejdere og en årlig omsætning på omkring en kvart milliard kroner. Vi er frontløbere inden for CSR og udvikler egne it-løsninger, der støtter vores kunders varierende behov.Med hovedkontor i Vedbæk samt kontorer i Kolding og Houston, USA, arbejder vi konstant på at optimere vores forretningsprocesser og skabe værdi for vores kunder og samarbejdspartnere.