Salgsassistent – 8 timer om ugen (perfekt studiejob)
Vil du være en del af et lille, varmt og åbensindet team, der arbejder for at gøre sex og sexlegetøj mindre tabu?
Vi leder efter en smilende og udadvendt salgsassistent til vores butik i Rosengårdscentret i Odense – et perfekt studiejob for dig, der elsker at tale med mennesker og skabe en tryg og positiv oplevelse for kunderne.
Om os
Vi er en sexshop drevet af kvinder her i Odense, og vi lægger vægt på at være omfavnende, glade og tilgængelige. Vores mål er at skabe et trygt rum, hvor alle kan stille spørgsmål, blive klogere og finde lige dét, der passer til dem – uden fordomme eller akavede blikke.
Selvom butikken i Odense drives af kvinder, er vi en del af en større virksomhed med et inkluderende hovedkontor i Flensborg, hvor kollegaer med mange forskellige baggrunde arbejder sammen for at gøre sexlegetøj og seksualitet mere naturligt og tilgængeligt for alle.
Hos os bliver du en del af et lille team på fire, der arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og har det sjovt i hverdagen. Vi går op i god energi, ærlighed og et smil på læben – både over for kunder og kollegaer.
Om jobbet
Som salgsassistent hos os bliver dine primære opgaver:
- At give venlig og professionel betjening til alle, der besøger butikken
- At skabe en rar og tryg stemning for kunderne
- At hjælpe med opfyldning, varemodtagelse og lettere rengøring
- At bidrage til den gode energi i butikken
Du arbejder cirka 8 timer om ugen, fordelt på eftermiddage/aftener og enkelte weekender.
Det er ikke et krav, at du allerede kender til sexlegetøj eller produkterne, vi sælger – men det er bestemt en fordel, hvis du har lidt interesse for emnet og lyst til at lære mere.
Vi forestiller os, at du:
- Er smilende, nysgerrig og god til at tale med mennesker
- Har en positiv indstilling og kan tage initiativ
- Er fleksibel ift. arbejdstider (eftermiddag/aften og weekend)
- Måske har erfaring med kundeservice – men det er ikke et krav
Vi tilbyder:
- Et trygt, rummeligt og humoristisk arbejdsmiljø
- Søde og støttende kollegaer
- En arbejdsplads med plads til at være sig selv
- Løn efter HK’s overenskomst
Lyder det som noget for dig?
Send dit CV og en kort ansøgning tilmgr5006@orion.de Att. Freja Hertz