Person med sundhedsfaglig baggrund

apartmentSpeciallæge Jens Højberg Wanscher placeKolding calendar_month 

Får du masser af energi af at yde en rigtig god service over for patienter, og kunne du tænke dig at være del af en velfungerende øre-næse-hals speciallægeklinik i Kolding, så læs endelig videre.

Hvem søger vi?

Vi søger en person med sundhedsfaglig baggrund (fx klinikassistent, sygeplejerske, audiologiassistent, social- og sundhedsassistent, lægesekretær m.v.), der kan supplere vores fantastisk hold af personale.

Hvem er vi?

Ud over en speciallæge udgør holdet af en klinikassistent og en sygeplejerske. Klinikken ligger i centrum af Kolding i næsten nyindrettede lokaler tæt på banegården. Klinikken har åbent mandag til fredag med operationsdag hver anden uge. I klinikken kommer alle typer patienter, både børn, unge og voksne, nogle med kirurgiske problemstillinger, andre med medicinske problemstillinger.

Vores primære drivkraft er at yde en fantastisk service over for alle patienter, der kommer hos os. Vi elsker positiv feedback og får masser af den. Vi hygger os meget på en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, alle bliver hørt, og der er masser af medbestemmelse og gensidig fleksibilitet.

Hvad tilbyder vi?

En varieret hverdag, hvor man bidrager med hver vores faglighed. Vi finder i fællesskab ud af, hvilke opgaver der varetages af hvem, men man må forvente at bidrage bredt som personale i klinikken med såvel kliniske opgaver (høreprøver, allergitest, patient information, mindre kontroller i patientforløb m.v.) som administrative opgaver (telefonpasning, bestilling af varer mv.) samt andre logistiske opgaver (oprydning i klinikken, rengøring af udstyr mv.).

Vi tilbyder en deltidsstilling på 20-25 timer pr. uge fordelt på tre til fire dage og således med en til to ugentlige fridage. Forventeligt bliver mindst én dag pr. uge som hjemmearbejdsdag. Der vil som regel altid være to personaler på arbejde foruden speciallægen.

Der vil blive sat passende tid af til oplæring.

Stillingen starter pr. 1. september 2025.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Vi er medlem af Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening og følger, så vidt der foreligger overenskomster, disse. Der vil forventeligt blive indhentet referencer.

Ansøgning

Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”. Ansøgningsfrist er d. 27. maj.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentDen selvejende institution Bo- og Levestedet HorskærplaceVamdrup, 14 km fra Kolding
Brænder du for socialpsykiatrien og trives du på en arbejdsplads i udvikling? Så har vi den perfekte stillinng til dig. Vi har beboerfremgang og søger derfor en socialpsykiatrisk medarbejder med faglig baggrund som socialpædagog til en fast...
apartmentFredericia KommuneplaceFredericia, 20 km fra Kolding
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og ser spændende faglige muligheder i at arbejde på et socialpædagogisk botilbud. Du kan dosere medicin, kvalitetssikre ud fra de 12 sygeplejefaglige områder og oplære kollegaer uden sundhedsfaglig baggrund. Samarbejde...
apartmentAlignerrplaceKolding
Alignerr.com is a community of subject matter experts from several disciplines who align AI models by creating high-quality data in their field of expertise to build the future of Generative AI. Alignerr is operated by Labelbox. Labelbox is the...