iOS Udvikler – SwiftUI, faglig frihed og færre unødige møder

apartmentnemlig.com placeBrøndbyvester calendar_month 

iOS Udvikler – SwiftUI, faglig frihed og færre unødige møder Vil du arbejde med at udvikle features, der anvendes dagligt af tusindvis af kunder? Hos nemlig spiller vores mobile løsninger en central rolle i at gøre dagligvareindkøb nemmere – og vi arbejder løbende på at forbedre både teknologi og brugeroplevelsen.

Vi søger en iOS

-udvikler, der brænder for kvalitet, performance og flotte brugerflader – og som vil være en del af vores frontend-team, der arbejder målrettet på at gøre vores kunders hverdag så nem som muligt.
Om teamet Du bliver en del af et mindre team, hvor medbestemmelse og faglig frihed er i centrum.
Vi har skåret ned på unødige møder, så vores udviklere kan bruge tiden på det, der virkelig betyder noget: at udvikle gode features og skabe værdi for kunderne.
Hvis du er vant til en hverdag med Scrum-ceremonier og statusmøder, vil du opleve en lidt anden arbejdsform her.
Der er kort vej fra idé til implementering, og som udvikler har du stor indflydelse på både tekniske beslutninger og den samlede kundeoplevelse.

Produkt og opgaver Du arbejder med videreudviklingen af den mobile kundeoplevelse og er med til at forme de funktioner, der gør dagligvareindkøb endnu enklere.

Dine opgaver er blandt andet at:
  • udvikle nye features
  • forbedre performance og stabilitet
  • bidrage til tekniske beslutninger og arkitektur
  • samarbejde med design og forretning om nye funktioner Vi arbejder med løsninger, der skal være stabile, skalerbare og kunne holde i mange år.
Det faglige fundament Vi leder efter dig, der:
  • har solid erfaring med SwiftUI og Swift Concurrency
  • har fokus på kodekvalitet, performance og god arkitektur
  • har erfaring med integrationer mod backend-services og API’er
  • arbejder struktureret og tager ansvar for dine løsninger Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med teknologier som Tuist, Figma, Accessibility og GitHub Actions.
Vi arbejder med moderne iOS-arkitektur og lægger vægt på enkel kode, god performance og en god udvikleroplevelse.

Og personligt?

Vi forestiller os, at du:
  • elsker at skrive pæn, effektiv og robust kode
  • trives med ansvar og gerne vil påvirke tekniske beslutninger
  • er nysgerrig og løbende vil udvikle dit håndværk
  • har lyst til at dele viden og sparre med dine kolleger Hos os er der højt til loftet og fokus på kvalitet frem for proces.

Hverdagen Arbejdsliv og privatliv skal kunne hænge sammen – også de dage, hvor logistikken derhjemme driller.

Derfor har vi fleksible rammer og en kultur, hvor kolleger hjælper hinanden og tager ansvar – både for opgaven og for teamet.
Der er mulighed for hjemmearbejde og frihed i planlægningen af hverdagen.
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og dit CV via linket “Søg stillingen”.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte senior rekrutteringskonsulent Rasmus Ottesen på 30 55 77 68 eller rao@nemlig.com.

Application due12-04-2026 Start date Work hoursFuldtid Category Position typeIT Homepagehttps://www.nemlig.com/ WorkplaceBanemarksvej 58, 2605 Brøndby More vacant positions Share/Print Contact Rasmus Ottesen Senior Rekrutteringskonsulent E-mail 30 55 77 68 E-mail E-mail E-mail nemlig.com vil skabe en nemmere hverdag og et bedre liv for folk i Danmark.

Vi er landets førende online supermarked og leverer hver dag måltidskasser og tusindvis af dagligvarer til vores kunder.
Vi har åbent 365 dage om året, og kan med flere end 9.000 forskellige varer opfylde alle indkøbsbehov.
Vi har et kæmpe udvalg af økologiske varer, et stort discountsortiment samt unikke specialvarer fra udvalgte gård- og specialbutikker, såsom Lagkagehuset, Slagter Lund, Søstrene Grene og mange flere.
Vi er over 1400 dygtige og dedikerede kolleger og er i konstant udvikling.

Vi arbejder hver dag for at gøre det til en sjov og spændende oplevelse at købe dagligvarer online.

electric_boltStraks start

Frontend-udvikler

apartmentMomentplaceTaastrup, 7 km fra Brøndbyvester
Frontend-udvikler til Domea.dk Posted: 13-03-2026, job nr. 200658 Har du erfaring som Frontend-udvikler og er du vant til at beskæftige dig med Vue.js og PHP? Så er det måske dig, vi søger til Domea.dk i Høje-Taastrup! Capital...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 12 km fra Brøndbyvester
og tværkommunalt om nye digitale løsninger til medarbejdere og borgere i Københavns Kommune. Om stillingen Du bliver en del af automatiseringsteamet, som lige nu består af en udvikler, en proceskonsulent og teamkoordinator. Sammen med dine kollegaer...
apartmenttwoday A/SplaceKøbenhavn, 12 km fra Brøndbyvester
We are looking for a skilled Frontend Developer with solid experience with Vue.js to join our team. You will work on modern, business-critical solutions for a range of clients, primarily within the public sector. The role involves building scalable...