Sensoroperatører til det kommende sbw-skib
Lyder det som noget for dig, så er du måske vores nye kollega. Der er truffet politisk beslutning om at styrke Søværnets inden for farvandsovervågning, overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur og minelægning. Søværnet har lang erfaring med mine- og ammunitionsrydning under vandet, men overvågning under vandet og beskyttelse af kritisk infrastruktur er nyt, og vi søger derfor nu besætningsmedlemmer til drift af Søværnets nyeste enhed.
Skibet har base i Frederikshavn og indgår i opgaver med havbundsopmåling, overvågning af undersøisk infrastruktur og andre maritime opgaver, der understøtter sikkerhed i de danske og udenlandske farvande. Om os Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) er en del af 2.
Eskadre, der løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer. SSW er den ansvarlig for koordinering af sikring og kontrol med undersøiske kabler, strømledninger og olie- og gasledninger – i alle danske farvande.
Anvendelsen af havbunden udvides konstant – og vi skal være klar til nye opgaver. Om stillingen Du vil som sensoroperatør blive en del af operationsdivisionen, der foruden dig består af en operationsofficer, to operationsbefalingsmænd og yderligere fire sensoroperatører.
Som sensoroperatør bliver du en del af et specialiseret team, hvor du sammen med det øvrige o-rums team, får ansvar for betjening og operativ indsættelse af nogle af Søværnets mest avancerede og unikke undervandssystemer. Dine primære opgaver omfatter bl.a. betjening af skibets ROV (remotely operated vehicle), hvilket stiller store krav ansvarsfølelse, finmotorik og præcis håndtering.
Stillingen forudsætter ikke forudgående viden eller særlige kompetencer, da du vil modtage den krævede uddannelse. Da uddannelsen er krævende og meget specialiseret er din motivation afgørende. De sekundære opgaver omfatter, sammen med den øvrige besætning, vedligeholdelse og drift af skibet generelt.
I Basehavn indgår du i vagtberedskabet som røgdykker og der tilstræbes en begrænset mængde daglig tjeneste, der skal sikre, at kravet til vedligeholdelse opretholdes. Som sensorgast får du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Stillingen kan være første skridt mod en karriere som operationsbefalingsmand, hvor du får større ansvar for planlægning, analyse og ledelse.
Vi tilstræber omkring 110 sejldage om året, typisk fordelt på perioder af 10–14 dages varighed, længere sejladser kan forekomme. Hertil skal forventes ca. 30 vagtdøgn i skibet er i basehavn. Vi tilbyder En stilling på Søværnets nyeste kapacitet Mulighed for personlig og faglig udvikling Specialiseret uddannelse Om dig Du er konstabel, eller er motiveret for ansættelse i Søværnet, og har lyst til at bidrage til udviklingen af et helt nyt område i Søværnet Du er typen, der tager ejerskab og ansvar for dine opgaver, følger tingene til dørs og sikre, at arbejdet udføres korrekt og sikkert.
Du har lyst til at lære nyt og udvikle dig i takt med skibets opgaver og tekniske systemer. Du er en holdspiller, der bidrager aktivt til fællesskabet, du deler viden, hjælper dine kollegaer og tager del i det samarbejde der får hverdagen til at fungere, både til søs og i havn.Du går til opgaverne med ordentlighed, engagement og en positiv tilgang, og du har lyst til at være en del af en enhed, hvor du kan være med til at præge kulturen. Som en del af en ny besætning tager du initiativ, er synlig i hverdagen og løser opgaver, også uden for dit primære fagområde.
Du påtager dig det ansvar, som tjenesten medfører. Du er bedømt egnet til kategori B, kan sikkerhedsgodkendes og opfylder Forsvarets helbreds- og træningstilstandskrav samt opretholder blåt bevis. Du og din familie er afklaret med, at stillingen indebærer perioder med høj arbejdsbelastning og fravær fra hjemmet i forbindelse med rejser, uddannelse, øvelser og operationer.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så tilbyder vi en stilling, der ikke findes magen til i resten af Søværnet. Ansættelsesvilkår Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand.
Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte OK Daniel Thyge Rasmussen på 52 58 84 41 eller 2E-SBW-CH@fiin.dk. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail PKOM-BDY@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 19. juli 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. september 2026 eller efter aftale. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. OM 2. ESKADRE 2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampkraft.
Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære og diplomatiske opgaver over tilstedeværelse, afskrækkelse, til indsættelse i krigsmæssige operationer. 2. Eskadre består af moderne højteknologiske fregatter, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste.
I det kommende år implementeres nye kapaciteter i form af kystmissilbatterier samt et bevogtningsskib, der skal håndtere undervandsområdet. 2. Eskadre arbejder for at være en god arbejdsplads, og vores fokus er rettet mod, at få det komplekse samspil mellem besætninger og avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse de stillede opgaver.
Fakta Application due19-07-2026 Start date01-09-2026 Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/soevaernet/2.eskadre/ Share/Print