Tilkaldevikar til godt arbejdsfællesskab i vuggestuen Snorregården på Ydre Østerbro - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 10.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Brænder du for at skabe trygge og lærerige rammer for de mindste? Er du klar til at indgå i et forpligtende fællesskab, hvor faglig refleksion og engagement er i højsædet? Så læs med her.

Snorregården er en arbejdsplads, hvor faglighed og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd, og hvor du som vikar, har mulighed for at have indflydelse på, og få erfaring med de pædagogiske læringsmiljøer.

Vi gør os umage for at sikre dig en god start og ser frem til at byde dig velkommen. Som vikar sikrer vi, at du får en god sidemandsoplæring af medarbejderne i huset, og du kan forvente, at du fra første dag er på stuerne sammen med børnene.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

I Snorregården arbejder vi ud fra et anerkendende børnesyn. Vi behandler alle vores børn forskelligt, for at vi kan behandle alle børn lige. Derudover arbejder vi med Tryghedscirklen, som du vil blive lært op i.

Hos Snorregården er læring et vigtigt element, og vi tænker læring med i alle vores aktiviteter. Vi arbejder med små børnegrupper, som vi planlægger ud fra børnenes behov, hver gang vi igangsætter et nyt tema.

Om Snorregården

Vuggestuen Snorregården er en hyggelig vuggestue med 48 børn fordelt på fire stuer. Det giver en tryg og overskuelig ramme for både børn og personale. Vi har en personalegruppe, som har en stor viden inden for vuggestueområdet, og som brænder for netop vuggestuebørnene.

Vores hus er bygget til at være vuggestue – og det kan mærkes. Indretningen har fokus på vuggestuebørnenes behov og trivsel. Vi har ladcykler, som vi bruger, når vi tager på tur til de nærliggende parker og byrum – og vi elsker at være udenfor med børnene både sommer og vinter.

Vi har lyse rummelige stuer, et motorik- og legerum og en virkelig skøn legeplads, der inviterer til fysisk udfoldelse.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Som vikar er det vigtigt, at man kan se sig selv bidrage til ovenstående, men det er de fastansatte, som har ansvaret for det. Det er også vigtigt, at man som vikar har et tæt samarbejde med lederen og teamkoordinatoren omkring mødeplanen. Som vikar er det en vilkår at være fleksibel og mødestabil på de aftalte dage.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at komme forbi til en rundvisning eller en uformel kop kaffe, hvis du ønsker at se vores hus og høre mere om stillingen. Så tag endelig fat på pædagogisk leder Josefine Shein på 20 51 99 50. Du kan også læse mere på vores hjemmeside Snorregården.

Sammen med din motiverede ansøgning til Snorregården, skal du vedhæfte dit CV og relevante uddannelsesbeviser.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 15. oktober 2025

apartmentBørnehuset SIVplaceFarum, 23 km fra København
Har du lyst til at være tilkaldevikar et sted, hvor du kan være med til at udvikle og skabe glæde for sårbare børn og deres forældre? Er du fleksibel, nysgerrig, empatisk - så er det lige dig, vi har brug for. Vi søger en tilkaldevikar til vores...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
på Østerbro. Her bor 24 børn og unge i alderen 8-17 år fordelt i Hatten, Dammen og Stubben. Alle vores børn har fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi har ledige stillinger i Hatten og Dammen. Vi tilbyder ansættelse som  •  tilkaldevikar...
apartmentRoskilde KommuneplaceViby, 38 km fra København
Plejecentret Oasen søger tilkaldevikar Har du lyst til at være med til at skabe rammerne for et trygt hjem og et godt liv for beboere med demens? Er du en engageret og nærværende person? Så er det måske dig, vi søger som vores nye tilkaldevikar...