Payroll & People Operations Specialist
Payroll & People Operations Specialist Har du erfaring med administration af Payroll og P&O opgaver? Er du kvalitetsorienteret og struktureret med et proaktivt mindset? Vil du være med på en spændende rejse, hvor vi udfordrer grænserne inden for allergibehandling? Stillingen Som Payroll & People Operations Specialist, bliver du en del af People & Organisation Danmark (P&O) med reference til P&O Director DK. Vores danske P&O team på fem har base på ALK’s hovedkontor i Hørsholm. I tæt samarbejde med dine kollegaer, får du en central placering med ansvar for, at opgaver løses med høj kvalitet. Hverdagen hos os er spændende og afvekslende, hvor du håndterer mange forskellige P&O administrative opgaver for vores ca. 950 medarbejdere på tværs af produktionsenheden i Hørsholm. Du får en bred vifte af opgaver, herunder at: Varetage lønkørsel sammen med vores lønpartner VISMA. Sikre overholdelse af gældende overenskomster, lokalaftaler og vagtaftaler. Besvare P&O administrative og Payroll relaterede henvendelser fra medarbejdere og ledere. Varetage kontrol af løninput, feriepenge og bonusudbetalinger samt kontakt til Finance. Udarbejde forskellige P&O dokumenter, såsom ansættelseskontrakter og tillæg. Opdatere og vedligeholde vores organisation i Workday (HRIT-system). Opdatere og videreudvikle medarbejderhåndbogen samt vores P&O politikker og guidelines. Håndtering af øvrige opgaver som Global Mobility, diverse indberetninger samt barsler og sygefravær. Deltage i projekter relateret til løn, løbende forbedringer og digitalisering af processer. Vi sikrer naturligvis, at du får den nødvendige introduktion til ALK, vores kultur og vores arbejdsgange. Du vil i høj grad få en bred kontaktflade i organisationen og være med til at sikre et godt samarbejde i ALK. Din profil Vi forestiller os, at du har flere års erhvervserfaring inden for administration af Payroll og P&O i en større organisation. Det er en fordel, hvis du samtidig har erfaring med lønkørsel, men har du ikke, er det afgørende, at du har lyst til at lære og sætte dig ind i nye processer og forretningsområder. Det vil være en fordel hvis du er velkendt med Ferieloven og Barselsloven. Det er vigtigt, at du har god talmæssig forståelse og kan håndtere store mængder data i Excel, du besidder solide IT-færdigheder og har kendskab til P&O systemer – særligt er erfaring med Workday og VISMA HR en fordel. Derudover er du flydende på dansk i både skrift og tale, samt kan begå dig på engelsk uden problemer. Som person er du en holdspiller der kan arbejde selvstændigt og få tingene til at ske. Du er imødekommende af natur og kommunikerer og samarbejder ubesværet med kollegaer på alle niveauer i organisationen. Du er grundig og du kan lide, at der er styr på detaljerne. Du har fokus på at levere høj kvalitet samtidig med, at du forstår vigtigheden i at overholde deadlines. Bliv en del af ALK ALK er en global medicinalvirksomhed med speciale i allergi immunterapi. Her er det dine evner, ambitioner og dedikation, der hjælper os med at forbedre livet for mennesker med allergi over hele verdenen. Vi tilbyder dig et inspirerende, dynamisk og sjovt arbejdsmiljø med kompetente kollegaer og udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Du bliver en del af en engageret og uformel afdeling, der sætter pris på et godt teamsamarbejde, som støtter og udfordrer hinanden, så vi kan levere bedst muligt til forretningen. ALK er en helbredsfokuseret organisation og vores kontorer er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm, med en fremragende kantine. ALK har et personalefælleskab, der tilbyder en bred vifte af sociale arrangementer og klubber, samt en sundhedsordning, pensionsordning samt en løn der matcher dine kvalifikationer. Vil du vide mere om vores virksomhed, opfordrer vi dig til at besøge os på www.alk.net. Ansøg Har du lyst til at blive en del af vores team, så send dit CV og en kort beskrivelse af din motivation for stillingen, snarest muligt og senest den torsdag den 18. september 2025. Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Derfor beder vi dig undlade at medsende dit foto samt oplysning om alder. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så vent ikke med at søge! Vi forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte P&O Director DK, Jens Peter Brixensen på +45 3071 5441. Vi glæder os til at høre fra dig! Tilbage til joblisten Printvenlig version Send ansøgning Del på: Region: Region Hovedstaden Jobtype: Fast Arbejdstid: Fuldtid Arbejdsdage: Dag Branche: HR Type / niveau: Medarbejder Stillingstyper: Specialist Ansøgningsfrist: 18/09/2025 Arbejdssted: Hørsholm, Denmark Hjemmeside: http://www.alk.net Kontoradresse: Bøge Allé 1 2970 Hørsholm Se placering: