IT-arkitekt til fremtidens IT-løsninger i sundhedsvæsnet

apartmentRegion Hovedstaden placeKøbenhavn calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger IT-arkitekt til fremtidens IT-løsninger i sundhedsvæsnet Er du en fagligt stærk IT-arkitekt med evnen til at omsætte komplekse behov til robuste og værdiskabende IT-løsninger?
Trives du med at rådgive ledere og projekter, skabe sammenhæng på tværs af organisationen og finde de rette kompromiser, når mange hensyn skal balanceres? Så er du måske vores næste applikations- og løsningsarkitekt hos Center for IT og Medicoteknologi (CIMT), hvor du får en central rolle i videreudviklingen af fremtidens IT-løsninger til regionens hospitaler.
CIMT er Region Hovedstadens IT-partner. Vi anskaffer, implementerer og forvalter løsninger i tæt samarbejde med hospitaler og leverandører. Om jobbet I det fortsatte arbejde med at fremtidssikre sundhedsvæsnet gennem digitalisering søger vi to IT-arkitekter til roller som applikations- og løsningsarkitekter i enheden Applikationer.
Enheden har ansvar for både drift af eksisterende systemer og gennemførelse af nye projekter inden for bl.a. billeddiagnostik, laboratorie og hospitalslogistik. Som IT-arkitekt får du et domæneansvar inden for et eller flere af disse områder og skal sikre den arkitektoniske sammenhæng på tværs af systemer, integrationer og arbejdsgange i en kompleks klinisk hverdag.
Som IT-arkitekt vil du spille en central rolle i systemernes livscyklus – primært i starten fra tidlig idé og anskaffelse til implementering, dokumentation og overdragelse til forvaltning og drift. Også senere ift. systemoptimering i relation til den øvrige systemportefølje.

Som IT-arkitekt vil du bl.a.: Sætte den arkitektoniske retning for nye løsninger indenfor dit domæne og sikre et solidt fundament fra start Omsætte forretnings- og driftsbehov til skalerbare, robuste og forvaltningsparate løsninger Udarbejde og kvalitetssikre arkitekturdokumentation, herunder løsningsdesign, integrationsbeskrivelser og arkitekturprincipper Rådgive ledelse, projekter og forvaltning og sikre, at løsninger anskaffes, designes og implementeres i overensstemmelse med best practice og gældende standarder Evaluere og kvalitetssikre arkitektur- og løsningsdesign, bl.a. i forbindelse med udbud, leverandørsamarbejde og systemintegrationer Bidrage til opbygning og videreudvikling af sammenhængende systemlandskaber med fokus på stabil drift, videreudvikling og langsigtet vedligehold Sikre en tydelig og struktureret overdragelse fra projekt til forvaltning, herunder arkitektur, dokumentation og snitflader.

Du vil få en bred berøringsflade i organisationen og få en vigtig rolle i at sikre værdiskabende og sammenhængende løsninger på tværs af hospitaler og regioner. Du vil desuden indgå i CIMT’s tværgående IT-arkitektfællesskab og bidrage til udviklingen af organisationens samlede arkitektur.
Om os Du bliver en del af sektionen Applikationsprojekter med 25 kolleger, som er dygtige IT-arkitekter, projektledere, Business Analysts og Test Managers. Vi udvikler og implementerer nye løsninger i tæt samarbejde med enhedens to øvrige sektioner, som har ansvaret for forvaltning og drift af systemerne.
Sektionen arbejder med inspiration fra agile principper og prioriterer høj faglighed, tydelige roller og stærkt samarbejde. Sektionen ledes af en sektionschef, der praktiserer servant leadership med fokus på tillid og selvstyrende teams, hvor retning og rammer er klare, så vi lykkes i fællesskab.
Om dig Du er en fagligt stærk IT-arkitekt, der trives med at omsætte komplekse behov til holdbare IT-løsninger. Du arbejder selvstændigt og struktureret, og du ved, hvornår og hvordan de rette interessenter skal inddrages. Du skaber naturligt sammenhæng mellem forretning, projekter og teknologi, har klare holdninger til løsningsarkitektur og helheden på tværs, og du evner samtidig at finde de rette kompromiser, når mange hensyn skal balanceres.

Vi forestiller os, at du: Har solid erfaring med IT-arkitektur, gerne inden for sundheds-IT, og praktisk erfaring med udvikling af løsninger Kan rådgive ledelse og projekter og omsætte forretningsbehov til konkrete, bæredygtige løsninger Kommunikerer klart og tillidsvækkende til både tekniske og ikke-tekniske målgrupper Er nysgerrig, udviklingsorienteret og motiveret af at skabe løsninger, der holder – både teknisk, organisatorisk og strategisk Finder værdi i at dele viden og erfaring med dine kollegaer, så teamet til stadighed vokser.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med arkitekturværktøjer som Sparx Enterprise Architect. CIMT - din nye arbejdsplads Som Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed med et årligt budget på 1,8 mia. kr. og godt 1.000 medarbejdere repræsenterer og hylder vi en stor mangfoldighed.
Vores mission er at være hospitalernes partner. Hos os handler digitalisering om liv. Derfor er kravene til os store. Ikke mindst dem, vi sætter for os selv. Mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige og organisatoriske skel, og i et stærkt økosystem leverer vi bl.a. løsninger til de nye supersygehuse, test- vaccinations- og behandlingskapacitet ifm.
Corona, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens. Se vores præsentationsvideo og bliv klogere på, hvem CIMT er, hvad vi brænder for, og hvad vi leverer.
Ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og arbejdsstedet er Borgervænget 5, 2100 København Ø. Vi udfører opgaverne der, hvor det giver mest værdi. Derfor vil du sammen med kollegerne have et fast arbejdssted men også have mulighed for at arbejde hjemmefra.
Løn- og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Startdato: Snarest muligt. Vil du vide mere? Kontakt gerne sektionschef Sabine Morgenstjerne på telefon 30 68 20 72.

Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er den 5. marts 2026. Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via linket her på siden. Vi glæder os til at høre fra dig. Fakta Jobtype IT Arbejdssted Center for IT og Medicoteknologi Arbejdstid 37 t/u Jobnummer 267159 Ansøgningsfrist 05-03-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Sabine Morgenstjerne [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet.

Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.
Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel? Fakta Koncerncentrene består af syv centre Vi arbejder med sundhed, IT, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger Vi er ca.
3.100 medarbejdere Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer derfor alle til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Vi er i koncerncentrene en del af Solsikkeprogrammet og støtter op om medarbejdere, der er brugere af solsikken.

local_fire_departmentHaster

IT-arkitekter

apartmentKøbenhavns UniversitetplaceKøbenhavn
IT-arkitekter til Købehavns Universitet IT-arkitekter til Danmarks største universitet Har du lyst til at være med til at sætte retningen for den fortsatte digitalisering af Københavns Universitet? Trives du med at være en del af en faglig stærk...
thumb_up_altAnbefalede

Seniorudvikler

apartmentSundhed.dkplaceKøbenhavn
i enheden Udvikling og Vedligehold. I Udvikling og Vedligehold arbejder du i faste teams og i tæt samarbejde med blandt andre Product Owners, Scrummasters, testere, it-arkitekter og driftsmedarbejdere. Dine primære arbejdsopgaver vil være: Webbaserede...
electric_boltStraks start

IT-sikkerheds- & netværksarkitekt

apartmentBanedanmarkplaceKøbenhavn
og fælles retningslinjer på tværs af Administrativ IT Drift. “En robust og sikker IT‑drift starter med gennemtænkt arkitektur. Jeg søger en ITarkitekt med solid erfaring inden for netværk og sikkerhed, som kan sætte retning, træffe kvalificerede valg...