Kontorchef til IT Cloud og Infrastruktur i Koncern IT - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Ledelse
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Genopslag

Her er muligheden for at blive leder i en af Danmarks førende offentlige it-organisationer, og være med til at sætte den strategiske retning for Københavns Kommunes IT Cloud og infrastruktur.

Københavns Kommune (KK) har høje ambitioner for den digitale udvikling og bæredygtige løsninger. Vi ser it og digitalisering som en helt integreret del af vores kerneydelser overfor borgere, virksomheder, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Du har nu muligheden for at være med til at realisere disse ambitioner, som en af to kontorchefer i serviceområde Infrastruktur og Cloud i Koncern IT. Du kan se frem til at blive en del af en moderne organisation, der har gennemført løbende modernisering samt opbygget en stærk kultur for stabil drift og udvikling i hele organisationen.

Du vil som kontorchef være ansvarlig for både den strategiske udvikling og daglige drift af serviceområdet Infrastruktur og Cloud. Serviceområdet har til opgave at sikre en stabil, sikker og bæredygtig drift af kommunens infrastruktur, der omfatter serverdrift, backup, cloud, vores omfattende netværksunderstøttelse og centrale forretningssystemer, herunder grunddatasystemer og KKs integrationsplatform.

Du får ledelsesansvar for cirka 30 medarbejdere og bliver en del af Koncern IT, kommunens centrale it-organisation, som bygger på et stærkt fællesskab med cirka 450 medarbejdere og en varieret og voksende opgaveportefølje.

I tæt samarbejde med både din afdelingschef og kontorchefkollega i serviceområdet sikrer du, at vi effektivt understøtter en alsidig forretning.

For at lykkes i stillingen har du
  • Stærke ledelseskompetencer og evnen til at se og understøtte udviklingspotentialerne i dine medarbejdere
  • Stærk forståelse for både it-drift og -udvikling samt evne til strategisk at koble infrastrukturløsninger til forretningsværdi bl.a. gennem businesscases, der kan skabe værdi for de cirka 46.000 ansatte på tværs af kommunens syv forvaltninger
  • Erfaring med styring og strategisk arbejde og forståelse for at skabe balancerede løsninger i spændet mellem compliancekrav og brugervenlige services
  • En længere videregående uddannelse inden for fx ledelse eller informationsteknologi eller solid erfaring, der giver dig et stærkt fundament for at navigere i komplekse organisationer og hurtigt sætte dig ind i en ny kontekst

Vi forstiller os, at du som person har en stærk forretningsforståelse og trives som bindeled mellem tekniske løsninger og en kompleks virkelighed præget af ambitiøse compliancekrav krydret med forskellige behov på tværs af forvaltningerne.

Du er stærk i relationer og trives med at lede forandringer gennem involvering af forskelligartede interessenter, samtidig med at du har en skarp strategisk forståelse for områdets udvikling. Du er pragmatisk og har en veludviklet sans for at skabe struktur og overblik.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Dit arbejdssted bliver Koncern IT, Borups Alle 177 i København N.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte afdelingschef i Koncern IT Jacob Honoré på 20 29 77 24 eller kontorchef Johannes Leidesdorff-Madsen på 20 58 27 80.

Søg via linket senest mandag den 19. maj 2025

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende. Der vil indgå tests i ansættelsesforløbet.

Om Koncern IT

Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at digitalisere Danmarks største arbejdsplads. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, hvor du sammen med 450 ambitiøse kollegaer kan prøve kræfter med en bred palette af opgaver inden for IT, digitalisering og ny teknologi.

Mød os på www.Koncernit.kk.dk.

apartmentIT-Universitetet i KøbenhavnplaceKøbenhavn
The IT University of Copenhagen invites you to apply for a PhD position in the theory of algorithm design and analysis starting September 1st or soon thereafter. Job description You will engage in the pursuit of new, efficient discrete algorithms...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Politik og administration Ansøgningsfrist:  04.  05.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vil du arbejde med IT-udbud og IT-kontrakter hos en af landets største arbejdspladser? Så har du nu chancen...
apartmentFOAplaceKøbenhavn
Er du serviceminded og udadvendt, og vil du være med til at hjælpe FOAs ansatte videre, når de har IT-problemer? Du bliver en del af ServiceDesken, som er IT-afdelingens ansigt ud mod de øvrige ansatte i FOA – herunder forbundshuset, 31 lokale...