Vil du stå i spidsen for Driftsstøtte i forretningsområde Soldaten ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse?

apartmentForsvaret placeBallerup calendar_month 
Vil du stå i spidsen for Driftsstøtte i forretningsområde Soldaten ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse? Vil du lede en sektion, der spiller en helt central rolle i Forsvarets materielberedskab? Har du lyst til at stå i spidsen for Driftsstøtte (WDS) i Forretningsområde Soldaten og sikre, at processer, data og samarbejde fungerer på tværs af Forsvaret?
Som sektionschef får du mulighed for at skabe struktur, kvalitet og retning – både nationalt og i internationale samarbejdsfora. Om os Driftsstøtte er en sektion under Forretningsområde Soldaten i Kapacitetscenter Land (KALA) i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Vi understøtter hele soldatområdet ved at sikre koordinering, dataunderstøttelse, sagsbehandling, dokumentation, processtyring og tværgående stabsstøtte. Vi består af både civile og militære medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, og vores kultur er præget af højt engagement, faglighed og en uformel tone.
Vi hjælper hinanden, har et stærkt sammenhold og arbejder målrettet for at gøre soldatens hverdag bedst muligt gennem solid drift, kvalitet i data og sammenhængende processer. Om stillingen Som sektionschef for Driftstøtte (WDS) bliver du leder for en sektion, der udgør fundamentet for Forretningsområde Soldatens evne til at levere effektiv og stabil understøttelse af materielprocesser på våben-, ammunition- og udrustningsområdet.
Du får det fulde personale- og opgaveansvar for sektionen og skal både sikre driftsrobusthed og drive udviklingsinitiativer. Du er bindeled mellem sektionerne i Forretningsområde Soldaten, de operative brugere, depoterne, øvrige områder i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og internationale samarbejdsfora.
Der forventes deltagelse i internationale møder, arbejdsgrupper og samarbejdsfora, herunder NATO, NORDEFCO og EU. Rejseaktivitet må derfor forventes. Dine vigtigste arbejdsområder er: At lede, motivere og udvikle sektionens medarbejdere – både civile og militære.
At sikre stabil drift, kvalitet i processer og tydelige arbejdsgange i opgaveporteføljen. At understøtte de øvrige sektioner i Forretningsområde Soldaten med stabsstøtte, koordinering, planlægning og dokumentation. At prioritere opgaver og ressourcer i tæt dialog med chef for Forretningsområde Soldaten og andre sektionschefer.
At styrke det interne samarbejde på tværs. At repræsentere Forretningsområde Soldaten i nationale og internationale sammenhænge. At drive udviklings- og forbedringsinitiativer, der professionaliserer processer og datagrundlag. Om dig Du er kaptajn/kaptajnløjtnant eller major/orlogskaptajn.
Du er en erfaren leder med solid baggrund inden for logistik, materiel eller stabstjeneste. Du trives med at skabe struktur, overblik og retning i komplekse processer med mange interessenter. Du har erfaring med at lede og udvikle medarbejdere og formår at motivere både enkeltpersoner og teams i en dynamisk hverdag.
Du har klare prioriteter og sikrer kvalitet i både processer og leverancer. Samtidig har du blik for udvikling og forbedringer og omsætter strategiske mål til konkrete handlinger, der styrker organisationens samlede performance. Du er tryg ved at repræsentere sektionen nationalt og internationalt og formår at opbygge samarbejdsrelationer på tværs af organisationen.
Vi ser gerne, at du har følgende kompetencer: Solid erfaring med drift, processtyring og koordinering Kan prioritere og træffe beslutninger i en kompleks og travl organisation Arbejder analytisk og struktureret, men samtidig pragmatisk og løsningsorienteret Er en tydelig og empatisk leder, der skaber trivsel og engagement hos medarbejderne Ansættelsesvilkår Stillingen er både slået op civilt og militært.
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Dette brede opslag omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter og majorer/orlogskaptajner i løngruppe 4 og 5. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte OL Mike Fog på telefon +45 3044 7854 eller via mail på FMI-LA-CHW@mil.dk. Har du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Helle Elgaard Peterslund ved Personelkommandoen på telefon 728 19104.
Ansøgningsfristen er den 15. januar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt eller efter aftale. Ansættelsesdatoen vil blive endeligt koordineret i samarbejde med afgivende chef. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’.
FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca.1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup. FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive.
Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.

Fakta Application due15-01-2026 Start date01-04-2026 Work hours37 timer Position category Position typeLedelseMilitære stillingerCivile stillinger WorkplaceKøbenhavns omegn Workplace Contact Mike Fog E-mail Julie Manthey Cramer-Palmquist HR-konsulent E-mail 32665848 Helle Elgaard Peterslund E-mail E-mail Homepagehttps://www.fmi.dk/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceBallerup
Dygtig kollega til Personel- og Organisationsstyring i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup eller Brabrand Dygtig kollega til Personel- og Organisationsstyring i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup...
apartmentForsvaretplaceBallerup
Er du vores nye dygtige kollega til HR Operationel og KESDH i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse I Ballerup? Har du lyst til, at styrke Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses eksekveringskraft ved, at sikre...
apartmentForsvaretplaceBallerup
Chef for Luft- og Rumdivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Vil du være med til at sætte retningen inden for kampfly, transportfly, helikoptere, droner, anti-dronesystemer, radarer, bomber, missiler, kommando- og kontrol...