[ref. j25096221] Vallensbæk Kommune - Genopslag: Brænder du for det forebyggende arbejde med småbørnsfamilier?

apartmentVallensbæk Kommune placeVallensbæk calendar_month 
Genopslag: Brænder du for det forebyggende arbejde med småbørnsfamilier? Vi søger nemlig to dygtige og engagerede børne- og ungerådgivere, som har lyst til at indgå i vores småbørnsteam i en projektstilling, som løber frem til og med 2026. Projektet består af i alt 4 børne- og ungerådgivere, hvoraf de to stillinger vi ønsker besatte, er til det psykosociale område med børn i alderen 0-6 år.
Projektet består af i alt fire børne- og ungerådgivere og to familiebehandlere. Småbørnsteamet har et tæt samarbejde med kommunens sundhedsplejersker og PPR, så vi sikrer en helhedsorienteret indsats ind i familierne. Projektet har til formål at styrke den tidlige forebyggende indsats for småbørnsfamilier.
Med projektet ønsker vi at opspore og håndtere familiers udfordringer, mens bekymringerne endnu er små. Og de familier, der har mere komplekse udfordringer, ønsker vi at give en mere helhedsorienteret og tæt indsats. I samarbejde med dine kommende kollegaer i småbørnsteamet, skal vi sammen udvikle og løbende justere en styrket indsats for småbørnsfamilier.
Voksen, Familie og Forebyggelse kan tilbyde dig: Vi er i afdelingen Voksen, Familie og Forebyggelse en gruppe på 15 børne- og ungerådgivere, der er engagerede, alsidige og hvor høj faglighed, humor og sammenhold vægtes højt. Vi har fast faglig sagssparring i teamet og ekstern supervision.
Vi har i afdelingen en god, social og omfavnende kollegagruppe på tværs af Voksen- og Familieområdet. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsklima, med et solidt fællesskab, hvor tillid og selvstændighed vægtes højt. Vi er en arbejdsplads med plads til humor, diversitet og hvor det sociale prioriteres højt.
Vi er en tværprofessionel afdeling bestående af myndighed, udfører og en tæt ledelse. Der tilbydes i kommunen flextid, en god kantineordning, billig massage og en masse fælles aktiviteter. Til vores to nye kollegaer, vil vi sørge for en god on-boarding til området, hvor du også får et makkerskab med en kollega.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i: Myndighedsarbejde for børn i alderen 0-6 år og deres søskende, fortrinsvis på det psykosociale område. Men hvis du har erfaring med eller interesse for det specialiserede børneområde, er det kun et plus.

Tovholderfunktion for de småbørnsfamilier, der tilknyttes dig samt bindeleddet til øvrige samarbejdspartnere omkring småbørnsfamilien At bidrage til projektets udvikling og aktiviteter med udgangspunkt i dine kompetencer og interesser, fx oplæg for forældre eller pædagogisk personale At tilbyde socialfaglig sparring til pædagogisk personale i dagtilbud sammen med en familiebehandler Børne- og unge rådgiverteamet er opdelt i mindre teams, som består af et team som arbejder med modtagelse + børnefaglige undersøgelser, psykosociale sager (+ 7 år), sager med børn og unge med funktionsnedsættelser (+7 år) og småbørnsprojektet (som består af to børne- og ungerådgivere som har psykosociale sager 0-6 år og to som har sager med børn med funktionsnedsættelser 0-6 år).

Dette betyder, at du ikke kommer til at skulle udarbejde børnefaglige undersøgelser. Vi forventer: At du er uddannet socialrådgiver At du har overblik og forståelse for myndighedsfunktionen, så du kan træffe kvalificerede og lovmedholdelige afgørelser At du har kendskab til eller erfaring med barnets lov At du arbejder inddragende og løsningsorienteret i arbejdet med barnet og forældrene At du har gode samarbejdsevner og kan trives i et projekt, som hele tiden er i udvikling At du er struktureret og prioriterer i arbejdsopgaver - også når der er travlt At du kan formulere dig klart og tydeligt overfor børn og forældre, og trives med skriftligt sags arbejde Hos os sker det gode arbejde i fællesskab, og vi håber du har lyst til at være fysisk til stede på kontoret og tage del i hverdagen sammen med os Praktiske oplysninger: Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 37 timer med ansættelse pr.

1. december 2025. Løn- og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansøgning vedlagt eksamensbevis og cv skal være Voksen, Familie og Forebyggelse i hænde senest den 16. oktober 2025 kl. 12.00. Der forventes at være ansættelsessamtaler den 20.

oktober 2025. Er du nysgerrig på afdelingen eller ønsker du en nærmere beskrivelse af arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte vores børne- og unge rådgiver, Lillian Sig Jensen, på telefon: 22463397 Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget. I Vallensbæk Kommune får man det bedste fra mange verdener.

Der er naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, der understøtter et udviklende børne- og ungeliv og et højt serviceniveau. Den centrale placering i hovedstadsområdet er med til at tiltrække stadig flere borgere og virksomheder. Kommunen har omkring 18.000 indbyggere, som alle kan få gavn af de hyggelige boligområder, letbanen, sportspladser og grønne områder, der skyder op i hele kommunen.
Vallensbæks vision er at være fremtidens boligby for det hele menneske. Vi samarbejder dagligt med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører for på bedst mulig vis at udnytte Vallensbæks placering og mange fordele optimalt. Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor.
Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid. Du kan læse mere om vores forventninger til dig i kommunens Medarbejder- og ledelsesgrundlag. Vi har en målsætningen om røgfri generation 2030, så for alles skyld er der røgfri arbejdstid.

Application due16-10-2025 Start date Work hours Position categoryFuldtid Position type Workplace Homepagehttp://www.vallensbaek.dk/ Contact E-mail E-mail E-mail E-mail More vacant positions Follow us Share/Print

apartmentDragør KommuneplaceDragør, 18 km fra Vallensbæk
Dragør Kommune Dragør Kommune Genopslag: Pædagog til Støttekorps i Dragør Kommune Er du uddannet pædagog med solid erfaring fra 0-6 års område og brænder du for inklusion og fællesskabets betydning? Så...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 14 km fra Vallensbæk
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  07.  10.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Genopslag Vil du være med til at gøre en forskel for borgere med KOL og astma, og brænder du for ernæring, forebyggelse...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 14 km fra Vallensbæk
og astma, og brænder du for ernæring, forebyggelse og tværfagligt samarbejde? Om stillingen Du bliver en del af en ny, sammenlagt organisation, som består af Center for Lungesygdomme og Center for Diabetes og Hjertesygdomme. Her varetager vi den kommunale...