Køkkenchef Søges - Odense

apartmentKombuis Food Company placeOdense calendar_month 

Køkkenchef med ønske om at blive medejer af virksomheden Kombuis Food Company i Odense

Dette er en unik mulighed for den, der har gastronomisk talent og ønske om at blive medejer af en mellemstor virksomhed med STORT vækstpotentiale (nuværende omsætning ca. 5,5 mio. kr. årligt)

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Tiltrædelse: Hurtigst muligt / efter aftale

Om Kombuis Food Company

Kombuis Food Company leverer frokost til virksomheder og driver kantiner og restauranter på kontrakt på hhv. Fyn og Nordsjælland. Maden er hjemmelavet, og vi har fokus på duft, smag, farver, sæson, variation, dyrevelfærd, bæredygtighed og sundhed.

Med nysgerrighed, begejstring og respekt for råvarerne, laver vi mad fra bunden.

Du brænder for både mad, service, drift, forretningsudvikling og ledelse

Du får mulighed for at springe alle de svære udfordringer over ved at starte egen virksomhed og skal ikke tænke på finansiering, men blot på at udfylde og udvikle de gode rammer, som virksomheden allerede har etableret. Dit primære fokus vil være produktionen i Odense og forretningsudvikling på Fyn, men du vil også være i dialog og have mulighed for at trække på kompetencer og stordriftsfordele fra forretningen på Nordsjælland.

Om dig

Du er en ansvarlig og nytænkende kok, der elsker at lave mad fra bunden. Du leverer et produkt i høj kvalitet hver gang og ved at god service giver smagen et ekstra løft. Du ser fremad, er god til at planlægge og eksekvere både i forhold til den daglige produktion, de øvrige driftsmæssige forhold og udvikling af forretningen.

Hvad indebærer jobbet…

Et anderledes job hvor produktion, udvikling og ledelse er i højsædet:

Du skal have høje faglige ambitioner

Du skal være en dygtig kok, og tage ansvar for produktion, menuplanlægning og indkøb samt sikre, at kvaliteten af den mad vi serverer er i top
Du er ansvarlig for vagtplanlægning og styring af økonomien i det daglige og i forhold til selskaber og ved øvrige tilbudsgivning
Dine kvalifikationer og høje faglige niveau kommer i spil hver dag
Du giver gerne en hånd med ved alle de øvrige opgaver, vi er fælles om, herunder menuplaner, egenkontrol, oprydning, rengøring, opvask, servicering, salg og strategiudvikling
Du vil have skiftende vagter og i sæsonen nogle lange dage om ugen

Kort og godt om dig og dit nye job

Du er faglært kok og har nogle års erfaring inden for faget - herunder erfaring med personale, vareindkøb og økonomi
Du går ikke på kompromis med smagen og tror på dit produkt og dig selv
Du har erfaring med at lave mad til et større antal mennesker (helst både frokostordning/kantine og større selskaber)
Du har erfaring med grønne og kødfrie retter – eller er som minimum motiveret til at arbejde med det, og er indstillet på at klima bliver et tema i køkkenets hverdag
Du har lyst til at udvikle virksomheden sammen
Du har et stærkt drive og netværk på Fyn
Du kan bevare overblikket i travle perioder og er omstillingsparat

Du er fleksibel, ansvarsfuld og selvstændig - og er god til at motivere og inspirere dine kolleger

Om din nye arbejdsplads

I køkkenet, som ligger i Frimurerlogen på Albanigade 16 i Odense, laver vi mad til gæster og selskaber i de tilhørende lokaler og leverer frokost til virksomheder. Du får mulighed for at ansætte en kok, som sammen med dig skal danne grundstammen i produktionen, og som kan medvirke til at inspirere og støtte dig i at skabe det, du drømmer om.

Bemærk at kun ansøgere, der opfylder kravene, kommer i betragtning til stillingen.

Stillingstype: Fuldtidsansættelse
Tiltrædelse: Hurtigst muligt / efter aftale
Løn: Aftales nærmere på baggrund af kompetencer og erfaring

Ejerandel: Forhandles på baggrund af kompetencer

apartmentSmag & Slægt ApSplaceMiddelfart, 43 km fra Odense
Køkkenchef søges til Restaurant MAST, Middelfart. Vi søger snarest muligt en faglært kok, der har lyst til at stå forrest på vores køkkenhold, samt glæde og begejstre vores gæster med et højt fagligt gastronomisk niveau. Ydermere...
apartmentSAGA FIVE A/SplaceOdense
Om stillingen Som køkkenchef på G.A.S.A. får du det overordnede ansvar for den daglige køkkendrift og udviklingen af vores menuer til selskaber, events, jul og nytår – i tæt samarbejde med vores gastronomiske chef, Per Hallundbæk...
apartment24TransplaceOdense
NATTE-CHAUFFØR SØGES TIL FAST RUTE I ODENSE- GOD LØN! Stabile arbejdstider • God løn • Fast kørsel Er du frisk på nattekørsel og vil have en fast og tryg arbejdsplads i Odense? Så har vi jobbet til dig!  •  Arbejdstid: Søndag til torsdag kl. 23...