Social- og sundhedsassistent (nattevagt) til Midlertidige Døgnpladser
Social
- og sundhedsassistent (nattevagt) til Midlertidige Døgnpladser i Køge Vi søger en social- og sundhedsassistent til vores velfungerende team af nattevagter på afsnittet for Midlertidige Døgnpladser.
Vi har hjemme på Sundhedscenteret i Køge, og vi bor lige ved siden af Køge Station i et lyst og lækkert hus med gode, moderne faciliteter.
Om jobbet Du bliver en del af et team på fire social- og sundhedsassistenter, der fast dækker nattevagterne på afdelingen.Vi arbejder med komplekse borgerforløb, og den ledige stilling er på afdelingen, hvor vi yder pleje, rehabilitering og palliation til borgere, der er visiteret til midlertidigt ophold hos os, i forlængelse af indlæggelse på sygehus.
Hos os kan du: Bruge din stærke faglighed – hver dag!
Du kommer til at blive udfordret og stå i komplekse situationer, hvor du virkelig skal bringe din faglighed i spil.Få tid til at prioritere den gode og vigtige overlevering.
Både ved vagtskifte og generelt i den løbende faglig dialog med dine kolleger.
Deltage i relevant kompetenceudvikling og opkvalificering via fx kurser.
Få en god onboarding, hvor du møder kollegaer i alle vagtlag og får et introprogram tilpasset til dig.
Derudover vil du også få udarbejdet din egen kompetenceprofil ligesom vi har i resten af afsnittet.
Som nattevagt på Midlertidige Døgnpladser løser du mange forskellige typer opgaver: Du går altid minimum 3 runders tilsyn på borgernes stuer.
Rapporterer og overleverer med kolleger Laver dokumentering, medicindosering, døgnrytmeplaner og meget mere.Du løser også praktiske opgaver og gør klar til næste vagtlag – du har f.eks.
sat en 90 graders vask over og gjort køkkenet klar til morgen.
Vi prioriterer en synlig og nærværende ledelse.
Derfor holder jeg – din kommende leder, Maria- faste månedlige møder med jer nattevagter og vores planlægger, Lotte.
Her holder vi os opdateret på hinanden fagligt og kollegialt.
Hvem er Midlertidige Døgnplader I Midlertidige Døgnpladser er vi 42 fastansatte fordelt på primært sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter samt enkelte social- og sundhedshjælpere og terapeuter.Derudover har vi også vores eget faste afløserkorps, der alle er enten faglærte eller elever/studerende på den sidste del af deres uddannelse.
Vores afdeling består af to ender – Grøn og Blå.
Du vil få din primære gang på grøn, der rummer borgere, der er visiteret til et ophold i forlængelse af indlæggelse på sygehus.
Du skal dog være indstillet på også at hjælpe til på Blå, som rummer borgere, der er kognitivt udfordrede – herunder demens.
I nattevagten har du ansvaret for borgerne på Grøn, men du kører makkerskab med din kollega på Blå, som du snakker sammen med i løbet af natten.
Derudover er der et godt samarbejde med hjemmeplejens natsygeplejersker, som også kan kontaktes ved behov.
Vores afsnit har et godt arbejdsmiljø og en kollegagruppe med et højt humør og stor omsorg for hinanden.
I Sundhedscenteret har vi desuden et stort tværfagligt netværk, og der er mulighed for at deltage i sociale arrangementer både i huset og i egen afdeling.
Hvem søger vi Det er et krav, at du er uddannet social- og sundhedsassistent med dansk autorisation.
Vi forventer, at du har minimum 2 års erfaring med klinisk sygepleje, demens eller sygehuserfaring.
Derudover har vores rette kandidat: En stærk faglighed, der brænder for den rehabiliterende indsats Evnen til at kommunikere anerkendende og omsorgsfuldt med borgere, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere.
God forståelse for dokumentering og kan argumentere fagligt heri.
Vi dokumenterer i Nexus.
Det er vigtigt, at du kan se dig selv i et job med gensidig fleksibilitet – vores planlægger Lotte gør sit bedste for at alle er tilfredse, men det er vores fælles ansvar, at driften går op.
Derfor skal du blandt andet også være indstillet på, at man selv står for at bytte egne vagter på helligdage, hvis man ønsker at kunne holde fri på disse.
Ansøgning og vilkår Stillingen er på fuldtid, hvoraf de 28 timer er i fast nattevagt.
Det er muligt at supplere op til fuldtid i øvrige vagtlag, men vi hører også gerne om dine ønsker til timeantal.
Du vil indgå som fast nattevagt i et 7-7 rul, med vagter i ulige uger.
Du vil ligeledes indgå i et eksisterende rul, hvor man arbejder hver anden jul og nytår på skift.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt og senest søndag den 8.
marts 2026. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online: Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1.maj 2026. Du vil få tjenestested på Sundhedscenteret, Rådhusstræde 10C, 4600 Køge.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Maria Marding Pedersen på mail maria.m.pedersen@koege.dk eller tlf.
24 67 33 51.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne.
I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen.
Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet!
Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk Spørgsmål Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst Maria Marding Pedersen Teamleder maria.m.pedersen@koege.dk +45 24 67 33 51 Ansøgningsfrist: 8.
marts 2026 kl.: 23:59 Ansættelse: 1.
maj 2026 Søg stillingen Læs mere om Køge Kommune og vores personalepolitiske grundlag via dette link For at komme i betragtning beder vi dig udfylde nedenstående formular.
Alle felter markeret med en- SKAL udfyldes.
Ved klik på ”Send” accepterer du at sende din ansøgning til Køge Kommune.
Når du har modtaget en kvittering pr.e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
I Køge Kommune er vi på forkant med fremtiden.
Køge Kommune er et regionalt kraftcenter med 60.000 borgere, og en dynamisk arbejdsplads for 4.300 medarbejdere.
Vi er en arbejdsplads, som vægter faglige fællesskaber højt, og som giver plads til udvikling og indflydelse.
Køge Kommunes vigtigste ressource er medarbejderne, og vi arbejder sammen for at skabe en attraktiv arbejdsplads ud fra værdier som fleksibilitet og ansvar.
#sammenomkøge Påkrævede felter er markeret med en stjerne- Basisoplysninger Grundoplysninger
- Navn Billede Din adresse Adresse
- Postnr. *By
- E-mail Telefon Ansøgning og CV Profiloversigt Evt.
- Titel på CVEvt.
- Ansøgning Jeg ønsker at indtaste min ansøgning
- Skriv din ansøgning herunderOBS: Den tekst, du indtaster i feltet herunder, bliver konverteret til en PDF-fil Dokumenter Ansøgning med fortrinsadgang for personer med handicap.
Jeg søger dette job med fortrinsadgang i henhold til bekendtgørelse om kompensation til personer med handicap i erhverv m.v., Lovbekendtgørelse nr.
727 af 7/7 2009 NejJa Ved at sætte flueben, bekræfter du, at du søger stillingen med fortrinsret pga.handicap.Jeg bekræfter Intern ansøgerJeg er allerede ansat i Køge Kommune Hørt om jobbet?Vælg Vores hjemmeside Jobview Jobnet Jobindex Ofir LinkedIn Facebook [ANDET] Betingelser & vilkår Køge Kommune anvender kun indtastede data til rekrutteringsformål og personlige oplysninger bliver behandlet fortroligt.
Køge Kommune overholder gældende dansk og EU-lovgivning på området om beskyttelse af personlige data.Dine data opbevares i vores rekrutteringssystem i op til 6 måneder efter accept af dette samtykke.
Herefter slettes de automatisk.
- Jeg accepterer vilkårene Næste side