Farmakonomforeningen søger en engageret og medlemsorienteret administrativ medarbejder (deltid)
Vil du være med til at gøre en forskel for vores medlemmer og deres hverdag? Har du styr på systemer, struktur og service? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye administrative medarbejder i Farmakonomforeningen.
Om stillingen
Som administrativ medarbejder bliver du en central del af vores medlemsservice og administrative drift. Du vil spille en vigtig rolle i kontakten med medlemmerne og sikre, at vores systemer og processer fungerer smidigt og effektivt, og du vil understøtte både politikere og medarbejdere i foreningen.Du bliver en del af et engageret og udviklingsorienteret sekretariat, hvor vi hjælper hinanden og arbejder for et fælles formål. Som administrativ medarbejder er du en del af sekretariatets administrative team, som består af fire medarbejdere.
Dine primære opgaver er:
- Ansvarlig for administrativ understøttelse af foreningens medlemsarrangementer som f.eks. webinarer, faglige tilbud, kongres og elevweekend – fra oprettelse af arrangementer i vores system til at sikre at al det praktiske på dagen spiller
- Understøtte opgaver knyttet til foreningens strategiske projekter og indsatser – fx kan du have en rolle som projektdeltager i udviklingsprojekter
- Være den smilende stemme og første kontaktpunkt, når medlemmer ringer til foreningen
- Ansvarlig for at rådgive medlemmernes om støtte til faglige udviklingsprojekter
- Bistå med bladabonnementer og hjemmesidevedligeholdelse
- Løse andre løbende administrative opgaver i samarbejde med kolleger, herunder bistå med telefonpasning
Vi forestiller os, at du:
- Er imødekommende og god til at tale med mennesker – både telefonisk og skriftligt
- Arbejder struktureret, systematisk og trives med administrative opgaver
- Er idérig og proaktiv – du ser muligheder og forbedringer i hverdagen og har lyst til at optimere og udvikle
- Har flair for – og lyst til – at arbejde med IT og digitale systemer
- Har en hjælpsom tilgang og trives i et samarbejdende team
- Gerne har kendskab til vores system Membercare (en fordel, men ikke et krav)
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af et lille og velfungerende sekretariat med højt til loftet og kort vej til en god snak med kollegaen ved kaffemaskinen. Hos os får du;- Mulighed for at sætte dit præg på foreningens strategiske retning og indsatser – dine idéer er altid velkomne
- Gode arbejdsforhold og vilkår – og mulighed for hjemmearbejde
- Knald god frokost - som vi prioriterer at spise sammen
- Adgang til motionsrum
- Mulighed for kompetenceudvikling
- En arbejdsplads, hvor vi har det godt med hinanden og har en uhøjtidelig tone, hvor du gerne må grine højt
Om Farmakonomforeningen
Vi er en fagforening og en professionsforening, der arbejder for farmakonomers løn, arbejdsvilkår og faglige udvikling. Vi er et mindre sekretariat med 17 medarbejdere.
Vores medlemmer arbejder primært på apoteker og i den private og offentlige sundhedssektor. Vi repræsenterer ca. 5.000 medlemmer.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV senest den 27. februar kl. 10 via Ansøg-knappen
Stillingen er på halv tid svarende til ca. 23 timer om ugen. Du refererer til foreningens direktør Nicolai Robinson. Tiltræden er 1. maj 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør Nicolai Robinson på telefon 28 43 42 17.
Vi forventer at holde første samtale 4. marts 2026 og en opfølgende samtale den 22. marts 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.