Controller til CONCITO - Danmarks grønne tænketank

apartmentForeningen Tænketanken CONCITO placeKøbenhavn calendar_month 

Vil du sætte dit præg på økonomistyringen i Danmarks grønne tænketank?

Hos CONCITO søger vi en dygtig og analytisk stærk controller, der brænder for tal, struktur og bæredygtige løsninger. Du får en nøglerolle i at opbygge og drive vores økonomifunktion i takt med, at vi insourcer økonomistyringen fra en ekstern partner – og du bliver en vigtig sparringspartner for både ledelse og projektteams.

Dine opgaver:

Som vores nye controller får du en central rolle i at sikre økonomisk overblik og styring på både drifts- og projektområdet. Dine vigtigste opgaver vil bl.a. være:

  • Projektbudgetter samt controlling og opfølgning på projektøkonomi
  • Økonomisk sparring med enhedschefer og projektledere
  • Udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber
  • Optimering af økonomiske processer og arbejdsgange
  • Forberedelse af materiale til revision og dialog med revisorer

Det forventer vi af dig:

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse (HD, cand.merc. el.lign.) og nogle års erfaring med økonomistyring – gerne fra en projektorienteret organisation. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har stærke kompetencer inden for controlling, regnskab og projektøkonomi
  • Er skarp til Excel og vant til at arbejde i økonomisystemer
  • Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og er god til at skabe overblik
  • Er naturligt opsøgende og god til at sparre med kollegaer
  • Er en stærk kommunikator og kan formidle økonomisk viden til kolleger med andre fagligheder
  • Er positivt indstillet, serviceminded, imødekommende og fleksibel

Hvad kan du forvente hos os?

Vi tilbyder dig en rolle med både ansvar og fleksibilitet i en organisation, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd:

  • Stor indflydelse på vores økonomiske processer
  • Et uformelt, inkluderende og engageret arbejdsmiljø med fantastiske kollegaer
  • Høj grad af frihed i planlægning af dine opgaver
  • Fleksible arbejdstider og fokus på work-life-balance

Hos os er der kort fra idé til handling og højt til loftet – både fagligt og menneskeligt. Vi prioriterer både faglig og social trivsel højt – med personaledage, faglige oplæg, julefrokost, sommerfest og meget mere.

Om stillingen

Stillingen er 30-37 timer om ugen efter aftale. Arbejdstiden er som udgangspunkt fleksibel og aftales nærmere. Stillingen er nyoprettet, hvilket betyder, at du får mulighed for at være med til sætte dit præg på, hvordan vi bedst kan løfte opgaverne sammen i teamet.

Du refererer i det daglige til Administrations- og økonomichef Lone Frederiksen.

Praktisk information

Ansøgningsfristen er senest den 17. august 2025. Vi forventer at indkalde ansøgere til samtaler i uge 34-35, med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt.

Spørgsmål til stillingen kan stilles til Lone Frederiksen på mail: lfn@concito.dk.

Ansøgning og CV sendes til job@concito.dk. Mailen gives titlen ”Controller”.

Arbejdspladsen er i CONCITOs sekretariat, Læderstræde 20, 1201 København K.

CONCITO betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vores feriepolitik tager hensyn til medarbejderes kulturelle og religiøse højtider.

Om CONCITO

CONCITO er Danmarks grønne tænketank. Vores formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt. Gennem videnskabelige og vidensbaserede analyser og information er målet at vise, hvordan det er muligt at skabe et klimaneutralt og klimarobust samfund.

CONCITO betyder "jeg sætter i gang" på latin, og det er netop det, Danmarks første grønne tænketank ønsker at gøre på klimaområdet.

Siden etableringen i 2008 har CONCITO fungeret som uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.

Vi bor centralt i København, i Læderstræde 20, som er et kontorfællesskab med andre organisationer, der også arbejder for klima og miljø.

apartmentAccountor Denmark A/SplaceKøbenhavn
Ansøg denne stilling Engageret og analytisk Business Controller med stærk forretningssans til Compass-Group – En af verdens førende servicevirksomheder Trives du i specialistrollen i et dynamiske og udviklingsorienteret miljø...
apartmentHeimstaden Danmark A/SplaceKøbenhavn
Business Controller til dynamisk ejendomsselskabFuldtidStillingsbeskrivelseVil du være med til at skabe økonomisk overblik og drive performance i en af Danmarks største ejendomsporteføljer?Hos Heimstaden søger vi en proaktiv og analytisk Business...
apartmentEnerginetplaceBallerup, 17 km fra København
Business controller – præg din egen rolle og bidrag til den grønne omstilling Hos Energinet står vi midt i en spændende og kompleks udvikling af gassegmentet. Vi balancerer forsyningssikkerhed, grøn omstilling og markedsudvikling. Som controller...