Full-stack udvikler med erfaring i React/Next.js søges til ambitiøs FinTech-virksomhed i Aarhus
Er du passioneret omkring moderne webteknologier, og brænder du for at skabe værdi gennem digitalisering og automatisering? Så er det måske dig, vi leder efter hos Digisense A/S – Som udvikler hos os er du med til at bygge løsninger med reel samfundsmæssig betydning.
Hvad du bliver en del af:
Digisense står bag en række anerkendte løsninger, der udvider funktionaliteten i eksisterende bogføringssystemer, så de lever op til aktuelle krav i dansk og europæisk lovgivning. Det betyder at vi kan gøre en forskel for vores kunder, næsten uanset hvilket system de bruger.
Hos Digisense leverer vi løsninger med høj faglighed samtidig med at vi har en uhøjtidelig kultur, hvor vi har det rigtig godt sammen i hverdagen. På vores hovedkontor i Aarhus er vi 14 medarbejdere fordelt på fire afdelinger.
{{
Det er samarbejdet mellem konsulenterne i salgsafdelingen, on-boarding-teamet, og support-teamet, der muliggør at vi kan udvikle værdiskabende løsninger til vores kunder, som præsterer så godt som de gør.- udvikler, Christoffer Hansen
}}
Hvordan vi arbejder i udviklingsafdelingen
I udviklingsafdelingen får du fire dygtige og engagerede kollegaer. Der er en klar plan for din on-boarding, så du hurtigt bliver klædt på til at få en central rolle i at designe og udvikle nye funktioner på vores primære platforme. I tæt sparring med teamet vil du bl.a. også spille en stor rolle i arkitekturarbejdet og tekniske beslutninger.
{{
Vi arbejder med moderne ledelsesprincipper, hvor “det bedste argument” vinder – og hvor du som udvikler har reel indflydelse på produktet.- uddyber Christoffer
}}
Derfor er det vigtigt at vores kommende kollega har en solid erfaring med sig i rygsækken, og gerne har arbejdet med at levere skræddersyede løsninger til kunder i tidligere sammenhænge.
Maskinlæring og intelligent databehandling
Som en del af vores fortsatte produktudvikling arbejder vi med maskinlæring og intelligent dokument- og databehandling. Vi har udviklet og trænet en model i Azure Machine Learning (Azure ML), som indgår som en central komponent i vores platform og understøtter automatisering og beslutningsstøtte i finansielle processer.Løsningen er deployeret som en skalerbar cloud-service og integreret i vores eksisterende arkitektur via API’er.
Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til Azure ML, herunder træning, versionering og deployment af modeller (MLOps), men erfaring med maskinlæring generelt – fx feature engineering, model-evaluering, inferens-pipelines eller integration af ML-services i webapplikationer – vil også være relevant.
Om dig:
Vi forventer at du har minimum 3-5 års erfaring som udvikler, med baggrund i en relevant IT-uddannelse.
Du har praktisk erfaring med følgende:
- React
- Next.js
- TypeScript.
Du er struktureret, og tager ansvar for dine egne opgaver, og du kan tale dansk og engelsk på forretningsniveau.
{{
Vores tilgang til jobsamtaler er ret ligetil. Vi har ingen timelange cases, for vi vil hellere høre dig fortælle om dine tekniske kompetencer, og de projekter du har arbejdet på. Så tager vi den derfra.- understreger Christoffer
}}
Interesseret? Vi behøver kun dit CV
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex, Jens Frederik Wang, på 72 45 90 74. Du kan nøjes med at sende dit CV, men husk at søge via nedenstående link, ellers kommer du ikke i betragtning til stillingen.Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat. Sidste frist for ansøgning er 3. april - men vær opmærksom på at samtaler bliver holdt løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mere om Digisense:
Digisense A/S blev etableret i 2009 og udspringer af et konkret behov for at reducere manuelt dobbeltarbejde i økonomifunktionen hos Lasertryk.dk. Vi var blandt de første private virksomheder i Danmark til at modtage elektroniske fakturaer via eget EAN-nummer, og vi har siden hjulpet tusindvis af bogholderier og titusindvis af daglige brugere med at skabe overblik og effektivitet i hverdagen.
I dag står vi bag en række anerkendte løsninger, der udvider funktionaliteten i eksisterende bogføringssystemer, så de lever op til aktuelle krav i dansk og europæisk lovgivning. Vi driver desuden vores eget adgangspunkt for national og international e-faktura-trafik, og har en aktiv rolle i udviklingen af branchens digitale infrastruktur.Vi arbejder i tæt dialog med Erhvervsstyrelsen, hvor vi bidrager til at realisere morgendagens politiske ambitioner – med nutidens software-services.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.