Studentermedhjælper eller deltidsmedarbejder til opgaveudvikling af naturfagsopgaver – DM i Fagene

apartmentDanske Skoleelever placeAarhus calendar_month 

Vil du være med til at gøre naturfag spændende og relevant for grundskoleelever?

Danske Skoleelever søger én eller to opgaveudvikler til DM i Fagene, som har lyst til at udvikle engagerende og virkelighedsnære opgaver i naturfag. Med støtte fra Novo Nordisk Fonden har vi mulighed for at udvide konkurrencen med to nye naturfagsdiscipliner: én individuel og én gruppebaseret.

Om os:

Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for elever i grundskolen. Vores formål er at skabe 'det gode skoleliv' gennem en organisation 'af og for elever'. Ét af vores største projekter er DM i Fagene, hvor elever fra 7.-9. klasse dyster i skolens fag. Opgaverne udvikles i tæt samarbejde med virksomheder og kvalitetssikres af faglige eksperter.

Med støtte fra Novo Nordisk Fonden har vi udvidet konkurrencen med to nye naturfagsdiscipliner. Opgaverne skal være virkelighedsnære og udvikles i samarbejde med virksomheder, så eleverne får mulighed for at arbejde med autentiske problemstillinger fra erhvervslivet.

Der er mulighed for at udvikle opgaver, der favner bredt inden for naturfag, eller opgaver med et mere fagspecifikt fokus – eksempelvis inden for biologi, fysik/kemi eller geografi – alt afhængigt af din faglige profil og dit interessefelt.

Om jobbet:

Som opgaveudvikler vil du få en central rolle i udviklingen af de opgaver, der indgår i konkurrencen i naturfag. Du bliver en del af et dedikeret team bestående af projektleder, projektkoordinator, studentermedhjælpere og frivillige.

Dine primære opgaver bliver:

  • Udvikling af opgaver i naturfag til konkurrencens indledende runde og finale
  • Sparring med erfarne kolleger og dit team
  • Kvalitetssikring og tilretning af opgaver
  • Indskrivning og testning af opgaver i vores digitale platform
  • Deltagelse i planlægning og evt. afvikling af finalen

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet indenfor eller studerende på en videregående uddannelse med stærke kompetencer i naturfag – fx indenfor biologi, fysik/kemi, geografi, naturvidenskab eller beslægtede områder
  • Har en god skriftlig formidlingsevne og interesse for, hvordan naturfag kan gøres relevante og spændende for elever i udskolingen
  • Har interesse for eller erfaring med undervisning og didaktik
  • Arbejder struktureret og selvstændigt, men trives i et ungt og energisk miljø
  • Har lyst til at gøre en forskel for grundskoleelever og deres læring

Om ansættelsen:

  • Stillingen er på 15 timer ugentligt (alternativt to stillinger à 8-10 timer)
  • Arbejdstiden skal som udgangspunkt lægges på vores sekretariat i Risskov
  • Opstart: Snarest muligt
  • Ansøgningsfrist: 18. maj 2025
  • Løn og øvrige vilkår aftales efter kvalifikationer
  • Ansøgning og kontakt:
  • Send din ansøgning og CV til thm@skoleelever.dk senest den 18. maj 2025. Vi afholder samtaler løbende.
Danske Skoleelever (DSE) er en organisation for og af de danske grundskoleelever. DSE ledes således udelukkende af elever, der vælges én gang årligt på et stormøde. DSE arbejder med at repræsentere eleverne over for beslutningstagere, og har som formål at engagere og aktivere elevrådene.

DSE har lønnede ansatte, der understøtter organisationens arbejde. Læs evt. mere på www.skoleelever.dk.

apartmentEGNSINVEST MANAGEMENT A/SplaceHorsens, 40 km fra Aarhus
Vi ønsker, at du arbejder her på kontoret én hverdag i ugen, dog ikke onsdag. Dit arbejde må ikke gå ud over studiet, og vi er helt indforstået med, at der er perioder, hvor du arbejder mindre. Er du vores nye studentermedhjælper, så send dit CV og et link...
apartmentRetten i HorsensplaceHorsens, 40 km fra Aarhus
Studentermedhjælper (stud.jur.) til Retten i Horsens Vil du have et meningsfuldt og fagligt spændende studiejob med selvstændige opgaver og kontakt til mange mennesker? Og har du lyst til at lære mere om domstolenes arbejde? Så er du måske vores...
apartmentSundhed, kultur og omsorg, sekretariatetplaceRanders, 35 km fra Aarhus
Interesser du dig for analyse og evaluering? Og vil du have erfaring fra en kommunal organisation? Vi søger en studentermedhjælper til et tværfagligt sammensat sekretariat, der dækker sundhed, omsorg og fritidsområdet i Randers Kommune. Vi betjener...