Vikar søges til receptionist-/natportierstilling

apartmentFuglsangcentret placeFredericia calendar_month 

På Fuglsangcentret søger vi en fast vikar til vores reception. Vi har åbent døgnet rundt hele året, og som afløser vil du blive tilbudt vagter i takt med, at det faste personale skal afvikle ferie, bliver ramt af sygdom eller ved ekstra ordinær travlhed mv.

Du får gæsterne til at føle sig velkomne og trygge

Som vikar i receptionen er du en af vores ansigter udadtil, hvor du vil skulle modtage og håndtere mange forskellige mennesker og situationer på hotellet i løbet af hele døgnet. Alt sammen, så vores gæster får en god oplevelse under deres ophold hos os.

I stillingen som receptionist- og natportiervikar er opgaverne alsidige og inkluderer bl.a:

  • Ind- og udtjekning af hotellets gæster
  • Bookning af hotelophold
  • Telefon- og mailhåndtering
  • Betjening af hotellets bar
  • Afrydning af lokaler samt lettere rengøring og opvask
  • Løbende ad hoc-opgaver

Du har overblik, er selvstændig og fremstår rolig

I dette job er det først og fremmest din venlige og imødekommende personlighed, der er vigtig. Din uddannelsesmæssige baggrund er knap så vigtig. Vagterne foregår oftest alene, hvorfor det er vigtigt, at du er dygtig til og tryg ved at træffe selvstændige beslutninger.

Vi forventer, at du:

  • Har gode kommunikative færdigheder i både skrift og tale
  • Beherske dansk og engelsk i skrift og tale samt gerne kendskab til tysk
  • Mestrer god gæstekontakt – også over telefonen
  • Er rutineret IT-bruger
  • Har hjertet på rette sted og kan skabe nærvær samt tryghed i mødet med vores gæster
  • Ser høj service som en naturlighed
  • Kan bevare overblikket og roen i travle situationer
  • Har sans for detaljen, er effektiv og systematisk
  • Du er ansvarsbevidst og meget mødestabil

Til gengæld tilbyder vi:

  • Et selvstændigt job med udfordringer og mange bolde i luften
  • Et alsidigt, spændende og personligt udviklende job
  • Et anderledes hus, hvor ikke to dage er ens
  • Løn i henhold til overenskomst med Horesta/HK

Vi kan ikke garantere et fast timeantal (se bort fra det, der er oplyst til højre for teksten), men der er ofte behov for vikarer på helligdage og i sommermånederne. Arbejdstiden vil oftest være eftermiddag og aften eller om natten.

Ser du dig selv som den brik vi mangler i vores puslespil? Send i så fald din ansøgning med et vellignende billede samt CV til receptionssouschef Marianne Grove på jobfsc@blind.dk.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse: så hurtigt som muligt

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Marianne Grove på tlf. 7620 2100.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Om Fuglsangcentret

Hotellet har 60 moderne dobbeltværelser, pool- og spaområde, restaurant, bar og lokalefaciliteter op til 200 personer. Hotellet er omgivet af en stor park med sansehave og aktiviteter samt direkte indgang til Fuglsangskoven. Fuglsangcentret er kendt for stor gæstfrihed, personlighed, imødekommenhed og varme, hvor gæsten sættes i højsæde, men også for at være et sted, der rummer alle forskelligheder.

Læs mere på fuglsangcentret.dk.

Vi støtter og hjælper mennesker med synshandicap. Vi tilbyder kurser, rådgivning og netværk. Vi kæmper for lige muligheder i samfundet, og vi bidrager til at forebygge synshandicap gennem støtte til forskning.

Læs mere på blind.dk.

local_fire_departmentHaster

Receptionist

apartmentHotel Hedegaarden A/SplaceVejle, 21 km fra Fredericia
RECEPTIONIST Hotel Hedegaarden søger en erfaren og engageret receptionist fra ca. 30 timer om ugen. Som receptionist skal du betjene vores gæster, være vores ansigt udadtil og være med til at opretholde den høje service, som vores gæster er vant...
apartmentFonden FÆNGSLETplaceHorsens, 33 km fra Fredericia
gæstetyper? Så er det nu, du har chancen. FÆNGSLET i Horsens søger en receptionist til en stilling på gennemsnitligt 22 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. april 2026 eller snarest muligt derefter. En reception – mange slags gæster FÆNGSLET er meget mere...
placeOdense, 44 km fra Fredericia
Da en af vores receptionister er gået på barsel, søger vi en ny kollega. På Frederik VI’s Hotel sætter vi gæsten i fokus. Du møder både konference og leisure gæsterne, som begge har forskellige behov og ønsker. Du vil hurtigt opleve...