Forsyningshjælper til Mysundebatteriet, 2. Kapacitetsafdeling ved Danske Artilleriregiment
Om os Hos Mysundebatteriet uddanner vi årligt mere end 300 værnepligtige. Batteriet består af en kadre på ca. 30 konstabler, stregbefalingsmænd og officerer.
Batteriet er organiseret i fire delinger bestående af tre- fire grupper.
Derudover består batteriet af en kommandodeling med en kommandosektion og en forsyningssektion samt en batteritrop med chef, næstkommanderende og uddannelsesbefalingsmanden.
Batteriet arbejder ud fra en klar bevidsthed om vigtigheden af at skabe fremtidens soldater.Det stiller krav til professionalisme, faglighed og ordentlighed.
Foruden opgaven i at uddanne soldater, har batteriet også en central rolle i hvervningen af soldater til regimentets genopbygning.
Hvervningen til regimentet hviler på et godt fundament, idet batteriet samarbejder med enhederne i 1.
Artilleriafdeling og Batteri Dinesen (Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse) om at vise soldaterne, hvad det vil sige at forrette tjeneste ved Danske Artilleriregiment.
Om stillingen Vi søger en erfaren konstabel eller overkonstabel.
Funktionen kræver ikke at du har forudgående erfaring med forsyningstjeneste i Forsvaret.
Vi arbejder i SAP, så det vil være en fordel, at du har kendskab til programmet mht.
opbygning af sæt, materielbestillinger, m.v.
men ikke et krav.
Hvis blot du har lysten og viljen til at lære, så er vi klar til at hjælpe dig.
Vi forventer at du er initiativrig i forhold til koordinering af arbejdsopgaver med øvrige samarbejdspartnere og forsyningshjælpere ved Danske Artilleriregiment.
Din daglige leder vil være sektionsføreren, som er oversergent.
Du skal i samarbejde med din daglige leder kontinuerligt sørge for at, batteriets delinger har de rammer, der er behov for.
Du vil i dagligdagen få mange forskelligartede opgaver, og du kommer til at løse opgaver relateret til alle batteriets aktiviteter.
Du vil komme til at arbejde meget med Forsvarets digitale materielregnskab (SAP), samt Microsoft Office pakken, der er de to primære digitale værktøjer, som bliver anvendt til styring af materielbeholdningen.
Disse værktøjer vil du også skulle anvende i forbindelse med den daglige, ugentlige og månedlig kontrolvirksomhed i batteriet.
Du vil i hverdagen have omgang med våben, ammunition og sensitivt materiel, hvorfor det er vigtigt at, du er besiddelse af en høj grad af ordentlighed og ansvarsfølelse samt gældende sikkerhedsgodkendelse.
Som udgangspunkt gennemføres tjenesten inden for daglig tjenestetid.
Der vil dog være perioder, hvor udvidet daglig tjeneste, skydeperioder eller øvelsesaktivitet kan forekomme.
På trods af travlhed er der gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling, således du bliver bredt anvendelig på højere niveau inden for forsynings- og logistiktjenesten.
Som forsyningshjælper vil dine primære arbejdsopgaver være at bidrage til den interne logistik og daglige materielopgaver, herunder: modtage, registrere, bytte og udlevere udrustning og materiel, udlån, registrering og kontrol af materiel, ind- og udlevering af våben, samt kontrol af disse i forbindelse med daglig tjenestes ophør, bestille og afhente ammunition i forbindelse med daglig uddannelse, mønstring og optælling af MAT, herunder MAT udlevering til underenheder eller enkeltpersoner.
Om dig Du er konstabel eller overkonstabel og interesserer dig for logistik og forsyningstjenesten.Du har et godt kendskab til Office pakken og er ikke bange for at lære nyt på IT-området.
Du kan arbejde selvstændigt og fokuseret, men skal samtidigt kunne samarbejde med alle funktionsniveauer bredt ved 2.
Kapacitetsafdeling.
Du har sans for både detaljen og helhedsbilledet, og søger den praktiske og pragmatiske løsning på opgaver, samtidigt med at du holder løsningen inden for bestemmelsesgrundlaget.
Du har gode samarbejdsevner og fokuserer på at understøtte den daglige drift bedst muligt.
Du vil i dagligdagen være sektionsførerens stedfortræder.
Udover at skulle varetage forsyningstjenesten i batteriet, skal du også kunne lære fra dig og eventuelt være med til at uddanne en kommende forsyningshjælperelev.
Det er ønskeligt, at du tidligere har arbejdet med forsyningstjenesten på underafdelingsniveau.
Det vil være at foretrække hvis du har arbejdet med myndighedsbeholdning på underafdelingsniveau.
Hvis du mangler nogle af de nødvendige forsyningsrelaterede uddannelser og kompetencer, er der selvfølgeligt plads til at du erhverver dem.
Du har en professionel indstilling til dit virke som forsyningshjælper.
Du er i god fysisk form og udstråler i det daglige professionalisme og ordentlighed.
Du er mødestabil og sætter en stor ære i at, det du laver og de produkter du leverer er af topkvalitet.
Du må gerne have ambitioner, på det faglige og personlige plan.
Som udgangspunkt er følgende faglige kompetencer en fordel.
Ansøgere med disse kundskaber vil blive foretrukket.
- Et solidt kendskab til Office pakken.
- DeMars 904 Myndighedsbeholdning.
- DeMars 965 Rekvirent PM-modul
- FARGO: FMN ADR 1.3 afsender/modtager.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand.Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Faglært basisløn er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf.gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være Oksbøl Kaserne.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a.
kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte batterichefen, KN Davor Rosing Pejic på telefon 51 52 35 56 eller mail: DAR-2A-100A@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Personelkommandoen på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
Ansøgningsfristen er den 14.
januar 2026 og samtaler forventes afholdt snarest herefter.
Stillingen er til besættelse efter nærmere aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Danske Artilleriregiment (DAR) DAR blev oprettet den 1.
januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne.
DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.
Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn.
Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.
- Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet.
- Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse.
2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed.
Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.- Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a.
en række administrative- og forvaltningsfunktioner.Om Oksbøl Garnison Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab).
Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området.
Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder.
Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger.
Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk .
Du er meget velkommen til at kontakte: Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, tilflytter@esbjergkommune.dk, 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Gitte Sydbøge, gsyd@varde.dk, 2449 3644.
Fakta Application due14-01-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/artilleriregimentet/ Share/Print