Tømrer søges til kvistproduktion
Vi søger en uddannet tømrer, der har mod på noget nyt i en voksende virksomhed — og som vil være en del af et stærkt, friskt team. Alfa Kviste er en mindre familievirksomhed, som producerer ca. 300 færdige, præfabrikerede tagkviste om året. Kvistene er altid tilpasset kundens ønsker og vi leverer til hele Danmark.
Om jobbet
Det er en fast fuldtidsstilling, og jobbet foregår primært på vores eget værksted i Glumsø. Du vil blive oplært i produktionen af kviste — side om side med dine kollegaer fra dag ét. Der er mange ting at lære, men vi tager det skridt for skridt, og vi har de bedste folk til at hjælpe dig godt i gang.
Målet er, at du på sigt kan bygge kviste selvstændigt og bidrage til at holde hjulene i gang. Tømrer og blikkenslager arbejder tæt sammen, og vi er et team som løfter i flok.
Om dig
Vi søger ikke en lærling, men er ellers åbne over for alle, der er uddannede tømrere — uanset om du er nysvend eller har mange år bag dig. Det vigtigste er, at du er positiv, tager ansvar og har lyst til at være en del af noget godt. Kan du nikke genkendende til nedenstående, er du godt på vej:
✔ Er uddannet tømrer (svend)
✔ Kan arbejde selvstændigt og se løsninger
✔ Trives med udfordringer og faglig udvikling
✔ Har gåpåmod og godt humør
✔ Kan holde hovedet koldt i travle perioder
✔ Er god til at samarbejde og tage del i teamet
Vi kan tilbyde
Hos os er medarbejderne vores vigtigste aktiv — og det mærker du fra første dag. Du kommer til at arbejde med dygtige, glade kolleger, som er stolte af det de laver. Vi holder løbende bøde sommerfest og julefrokost.
Løn efter kvalifikationer, og den kan løbende stige i takt med dit engagement, din erfaring og det ansvar du tager på dig.
Sådan søger du
Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning sendes til job@alfakviste.dk. Ved spørgsmål kan Thøger kontaktes på telefon 5362 6650.