Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til Afdeling for Karkirurgi på Rigshospita-let
Vi arbejder som noget nyt i gruppen på at dække sengeafsnittet ind fra 15:00 til kl. 17:00 mandag til torsdag og du vil på sigt skulle indgå i dette rul. På Afdelingen for Karkirurgi har vi høj fokus på medarbejdernes udvikling af personlige og faglige kompetencer, og du vil derfor have rig mulighed for at udvikle dig.
Vi søger en lægesekretær/SAK der tager medansvar for egen videreudvikling af både nuværende og fremtidige opgaver, samt du kan se muligheder og byder ind med dine spidskompetencer. Vi vil til gengæld støtte dig og hjælpe med at skabe rammerne for din videre udvikling.
På afdelingen er vi 12 sekretærer og du vil indgå i et rul, hvor du skiftevis tager dig af administrative arbejdsopgaver så som arbejdslister i SP, telefonbetjening, booking af tider og undersøgelser samt skrivning af konferencenotater m.v. Derudover har flere af sekretærerne deres egne ansvarsområder som der også afsættes tid til.
På sengeafsnittet har vi to faste sekretærer samt en fast sekretær i vores reception, men ved fravær vil du sammen med flere af dine kommende kollegaer skiftes til at afløse på henholdsvis sengeafsnittet og i receptionen. Du vil derfor hos os stifte bekendtskab med en bred vifte af opgaver inden for vores fag.
Vi tilbyder: Grundig oplæring Kompetenceudvikling og videreuddannelse Varierende arbejdsopgaver og egne ansvarsområder der matcher dine kompetencer Stor indflydelse på udvikling og tilrettelæggelse af dine opgaver Spændende arbejdsplads hvor sekretærerne har en central rolle og vægtes højt Et godt samarbejde i sekretærgruppen og med øvrige faggrupper på afdelingen En afdeling hvor vi hjælper hinanden, og hvor der er plads til en uformel og rummelig omgangstone Hjemmearbejde ca.
en gang om ugen Vi forventer af dig: Du er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator Er imødekommende og professionel i kontakten med vores patienter og pårørende Rutineret bruger af Sundhedsplatformen Rutineret bruger af Office pakken Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner Udviser kvalitetsbevidsthed således du sikrer korrekt dokumentation og registrering af patientforløb Du kan planlægge, have overblik og prioritere din arbejdsopgaver, også når der er travlt Er engageret, initiativrig og løsningsorienteret Tager del i tværfagligt samarbejde og er hjælpsom og fleksibel Vi holder sekretærmøde 1 gang ugentligt.
En gang månedligt er der tværfagligt personalemøde. Derudover har afdelingen en undervisningsgruppe, som løbende arrangerer undervisning af personalet. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk og arbejder tværfagligt med trivsel og samarbejde.Afdeling for Karkirurgi, Rigshospitalet behandler patienter med sygdomme i arterie- og venesystemet (udenfor hjertet). Afdelingen ligger på 11. etage, hvor kontorer, ambulatorium, visitation/modtagelse og sengeafsnit ligger i forlængelse af hinanden.
Da vi igennem de senere år har udvidet afdelingen, er halvdelen af sekretærgruppen flyttet ned og sidder på 9. etage. Vores ambulatorium ser årligt omkring 13.000 patienter og vi har 32 sengepladser fordelt mellem dagkirurgiske patienter og indlagte patienter.
Du er velkommen til at ringe til sundhedsadministrativ leder Susanne Bøtter tlf. 3545 2406, hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-Kommunal for sundhedsadministration.
Ansøgningsfrist fredag den 23. januar 2026. Samtaler afholdes i uge 4 og uge 5. Fakta Jobtype Lægesekretær Sundhedsadministrativ koordinator Arbejdssted Rigshospitalet - Blegdamsvej Arbejdstid 37 Jobnummer 266195 Ansøgningsfrist 23-01-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Susanne Bøtter [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at redde liv og øge livskvalitet.
Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet. På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme.
Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner. Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? Fakta På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.