Værkstedsansvarlig mekaniker søges til branchens mest attraktive arbejdsplads i Aarhus S, Hasselager
Er du en selvkørende og engageret mekaniker med lyst til ansvar? Hos LOXAM Aarhus S søger vi en værkstedsansvarlig, der vil sikre, at vores lejeflåde altid er up-to-date. Du bliver en del af et stærkt team, hvor trivsel, kvalitet og service går hånd i hånd – og hvor vi prioriterer, at du kommer sikkert hjem hver dag.
Jobbet:
Som værkstedsansvarlig mekaniker får du en central rolle i at sikre drift og vedligehold af vores materiel. Dine opgaver spænder bredt fra reparation, service og lovpligtige eftersyn til løbende vedligeholdelse af entreprenørmateriel og øvrigt udstyr.Arbejdet foregår primært på vores eget værksted, men du vil også lejlighedsvis rykke ud på byggepladser. Vi søger en kollega, der kan tage ansvar og kommunikere tydeligt – både med kollegaer, ledelse, samarbejdspartnere og kunder – så vi altid finder den gode løsning.
Der følger administrative opgaver med rollen som værkstedsansvarlig. Du skal kunne koordinere og tage initiativ, så vores materielpark altid er udlejningsklar. Det kræver, at du hurtigt kan vurdere kundernes behov og udfordringer og målrette indsatsen derefter – samtidig med at du har afdelingens budget og målsætninger for øje.
Du skal have lyst til at arbejde med IT, da registrering og behandling af materieloplysninger i vores interne systemer er en vigtig del af jobbet. Derfor er det afgørende, at du arbejder struktureret og kan bevare overblikket, også når ad hoc-opgaver opstår i løbet af dagen.
Arbejdsopgaverne er:
Med reference til afdelingschefen vil du være ansvarlig for følgende arbejdsopgaver:
- Reparationer af materiel
- Daglig vedligeholdelse af materielparken
- Kvalitetskontrol af materiel, ISO-proces
- Sikkerhedskontrol af materiel
- Administration af værkstedet og materiellet
- Bindeled for en samlende indsats mellem værksted, klargøring og udlejning
- Koordinere arbejdet for værksted og eksterne leverandører.
Kvalifikationer
Du har sandsynligvis en relevant faglig uddannelse som mekaniker (landbrugs-, entreprenørmaskine, lastvogn eller auto), men du kan også have en anden relevant baggrund. Vi forestiller os derfor, at du også har/er:
- God til kundekontakt og sætter en ære i at levere god service
- Uddannet mekaniker eller lignende
- Kvalitetsbevidst og god til at skabe orden og struktur omkring dig
- Selvkørende og løsningsorienteret
- Kørekort B, og gerne BE & truckcertifikat
Hvorfor blive en del af LOXAM...
.. fordi vi går op i dig, dine kollegaer og vores kunder!
LOXAM A/S tilbyder dig et job i en stabil og stærk international virksomhed med gode udviklingsmuligheder. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone. Du kommer ikke til at kede dig, da aktivitetsniveauet er højt og vi samtidigt gør os umage med at vægte kvaliteten, servicen og relationen højt.
Vi fejrer store som små succeser, går meget op i medarbejdernes sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde, og kompetenceudvikler og træner løbende vores medarbejdere i at blive endnu dygtigere, hvorfor din personlige udvikling prioriteres.
Vi er Great Place To Work Certificeret, som betyder, at medarbejderne udtrykker en samlet stor glæde over, at være en del af LOXAM, og lægger vægt på at de dagligt er med til at gøre en forskel, kan være sig selv og viser omsorg for hinanden samt oplever anerkendelse og fleksibilitet fra ledelsen.
Arbejdsstedet er i vores afdeling i Aarhus S: ’Birkemosevej 3B, 8361 Hasselager
Åbningstid er kl. 06.30 til kl. 16.00, fredag kl. 15.00 og din arbejdstid vil være placeret i dette tidsrum.
Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du fremsende en ansøgning og CV via ansøgningsknappen nedenfor. Send ansøgningen så hurtigt som muligt og senest 2. oktober 2025.
Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter så snart vi har fundet den rigtige kandidat.
Spørgsmål angående stillingen kan rettes til Afdelingschef Claus Lehmann på tlf. 31 36 90 85.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.