Professionelle pædagoger søges
Vi leder lige nu efter både en fast pædagog samt en barselsvikar.
Sorø Skovbørnehave søger en engageret og naturinteresseret pædagog, der ønsker at bidrage til børns udvikling og trivsel i vores unikke rammer under åben himmel. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor naturen er integreret i både leg, læring og hverdagsrutiner, og hvor anerkendende pædagogik og fællesskaber er i centrum.
Om Sorø Skovbørnehave
Vi er en privat institution med ca. 60 børn fordelt på tre grupper. Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i Marte Meo’s principper og en anerkendende tilgang, hvor vi ser det enkelte barns styrker, nysgerrighed og potentiale. Teamet arbejder tæt sammen på tværs af grupper for at skabe trygge og udviklende rammer for alle børn.
Vores pædagogiske ståsted- Vi betragter alle børn som kompetente og møder dem med respekt, tydelighed og nysgerrighed.
- Legen er omdrejningspunktet for læring, udvikling og trivsel.
- Vi skaber strukturer og rammer, der understøtter børns muligheder for at lykkes.
- Hele dagen – fra garderoben til skovbunden – er et læringsmiljø.
Vi søger en pædagog, der:
- Trives med at arbejde udendørs i al slags vejr og aktivt inddrager naturen i det pædagogiske arbejde.
- Kan planlægge, tilrettelægge og gennemføre aktiviteter med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner.
- Er en dygtig formidler, der kan inspirere og engagere børn gennem historier og aktiviteter.
- Bidrager til et positivt, samarbejdende arbejdsmiljø og indgår aktivt i dialogen med kolleger og forældre.
- Er initiativrig, selvstændig og har lyst til at skabe læringsrum med udgangspunkt i børnenes perspektiv.
- Er legende, engageret og motiveret for at understøtte børns fantasi og nysgerrighed.
Vi tilbyder:
- Et fagligt stærkt og dedikeret team med fokus på kollegial støtte og fælles refleksion.
- Stor medindflydelse og mulighed for at sætte dit præg på det pædagogiske miljø.
- En hverdag præget af nærvær, humor, tryghed og glæden ved at være ude.
- Et inspirerende ude- og lokalområde med rige muligheder for bevægelse og naturaktiviteter.
- Glade børn og engagerede forældre.
Praktisk information
Stillingerne er på 35-37 timer ugentligt.
Send din ansøgning snarest, da vi holder løbende ansættelsessamtaler i marts og april måned.
Har du spørgsmål eller ønsker at aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte leder Nina Nørby på telefon 42 57 20 98.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.