Dagplejere søges i Bramming og Vejrup

apartmentEsbjerg Kommune placeEsbjerg calendar_month 

Vi søger dagplejere i Bramming og Vejrup

Er du god til Lille Peter Edderkop, kan du slet ikke få nok af babypludder og -smil og er du god til at skabe en tryg hverdag for nogle af vores yngste guldklumper, så er det lige dig vi søger som ny dagplejer.

Er du vores nye dagplejer tilbyder vi til gengæld en fleksibel hverdag med fire børn i alderen 0-2 år, der glæder sig til at møde dig.

Esbjerg Kommune mangler dagplejere med tiltrædelse 1. august 2025.

Vi håber, at vi kan finde dig, som:

  • har et stort hjerte, og som gerne vil give vores små børn en god start på livet.
  • kan fylde børnenes hverdag med læring og gode oplevelser
  • kan give børn og forældre tryghed i hverdagen
  • har empati og gode samarbejdsevner
  • har lyst til personlig og faglig udvikling
  • har et børnevenligt hjem med separat legeværelse til dagplejebørnene

I Dagplejen kan vi tilbyde:

  • 4 børn i alderen 0-2 år, som glæder sig til at lære dig at kende.
  • Et trygt introforløb
  • Et tæt samarbejde i en legestuegruppe med søde og spændende kollegaer
  • En faglig dygtig og nærværende ledelse
  • Et job præget af samarbejde, dialog og udvikling.

Og bare rolig Dagplejen stiller barnevogne, legetøj og andet til rådighed. Du får løn efter overenskomst og et standardfradrag på 60 procent.

Se dagplejens hjemmeside for flere oplysninger om Dagplejen i Esbjerg.

Du kan blandt andet læse om, hvad vi prioriterer ved godkendelsen af et dagplejehjem.

Det er kun ansøgere med bopæl i de nævnte områder, der kommer i betragtning.

Alle kvalificerede uanset alder, køn eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingerne.

Har ovenstående givet anledning til spørgsmål, eller har du brug for flere oplysninger, så kontakt endelig daglig leder af Dagplejen Anette Blad Jeppesen tlf. 76 16 22 05 eller Dagplejekontoret på tlf. 76 16 22 00.

Ved ansættelse indhenter Esbjerg Kommune offentlige straffeattester og børneattester efter gældende lovgivning på alle i husstanden.

Ansøgning modtages til og med den 6. juni 2025.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 26.

Vi gør opmærksom på at, går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

apartmentVarde KommuneplaceVarde, 17 km fra Esbjerg
I den trygge og nærværende kommunale dagpleje i Sig søger vi en hjertevarm og omsorgsfuld dagplejer, der ønsker at være en vigtig del af vores børns første år. Kom med på holdet og få en hverdag med leg, læring og herlige grin i en arbejdsdag fyldt...
apartmentHandicapformidlingen ApSplaceVarde, 17 km fra Esbjerg
også forekomme en lille smule personlig pleje. Uden for hjemmet, har jeg brug for fysisk støtte, når jeg går. Ellers benytter jeg kørestol eller minicrosser. Udover at passe mine piger ‑ den ældste går i dagpleje, bruger jeg meget tid med mine dyr, katte, høns...
apartmentVarde KommuneplaceØlgod, 39 km fra Esbjerg
Der skal være med til at stå for opstarten af en ny 3-årsgruppe. Du skal modtage børnene fra dagplejen eller fra vores egen vuggestue. Det er en overgang der kræver pædagogiske opmærksomhed og et tæt samarbejde på tværs af huset og med forældrene...