IT-konsulent

apartmentFynske Bank A/S placeOdense calendar_month 

Vil du være en del af en bank, der prioriterer nære og langvarige relationer - også internt - og hvor IT-service spiller en central rolle i at understøtte bankens digitale udvikling og daglige drift? Så har du her muligheden for et spændende job med korte beslutningsveje og stor selvstændighed.

Til vores IT-afdeling, som er placeret i Cortex Park Vest i Odense, søger vi en ny kollega til vores IT-service team som lige nu består af 2 kompetente medarbejdere. Udover IT-service består IT-afdelingen også af et Data & Digitalisering team på 5 medarbejdere.

Cortex Park er placeret ideelt i forhold til motorvejen, så du nemt og hurtigt kan komme til og fra arbejde. Vi har en god kantine og et godt socialt arbejdsmiljø med højt til loftet og rammerne til at videndele og fordybe sig.

Som medarbejder i IT-service kommer du til at arbejde tæt sammen med resten af teamet, interne brugere (kolleger) og eksterne leverandører for at sikre stabil drift og høj kvalitet i vores IT-løsninger.

Om jobbet

Som en del af Fynske Banks IT-service bliver du en vigtig brik i, at vi lykkes med IT løsninger og skaber de bedste kundeoplevelser.

Som IT-konsulent vil du:

  • Yde teknisk support til kolleger i hele organisationen
  • Deltage i drift og vedligehold af bankens IT-systemer
  • Bidrage til implementering af nye løsninger og systemer
  • Være med til at sikre høj data- og informationssikkerhed

Det betyder, at du deltager i både drift, support og udviklingsopgaver i IT.

Om dig

Du har stor interesse for IT-løsninger og det falder dig let at sætte dig ind i nye løsninger. Du har positiv tilgang til både nye og udfordrende opgaver og overskud til at gøre en forskel.

Du kommer til at arbejde sammen med specialister inden for en lang række IT-discipliner, men også med kolleger i de forretningsområder vi understøtter. Derfor er det vigtigt, at du har en god forståelse for både den forretningsmæssige og det tekniske aspekt af IT-understøttelse, samt at du kan indgå i dialog om disse.

Klar forventningsafstemning og tydelig kommunikation indgår som en betydelig del af din opgaveløsning. Den værktøjskasse og de erfaringer du kommer med, kan indeholde mange redskaber fra et tilsvarende job.

Du er struktureret og god til at nedbryde komplekse opgaver, og til at følge op på at få afsluttet opgaver. I din tilgang til arbejdet har du slutbrugeren og værditilførsel for øje.

IT-redskaber og systemer

Vi bruger BEC som datacentral og dermed hele deres systemkompleks.

Microsoft Office 365 pakkens redskaber til styring, herunder primært Teams og Planner.

Salesforce CRM-system til flere og flere kundedialoger og mange af vores kommende implementeringer har dette som omdrejningspunkt.

Power-BI bruger vi til rapportering og flere og flere udviklingsopgaver har automatisering indarbejdet.

Kort om Fynske Bank

Vi er lokalt baseret på Fyn, i Trekantområdet og i Østjylland og flytter inden længe vores hovedkontoret til Odense (Cortex Park). Fynske Bank har en dedikeret vækststrategi og vokser både på antallet af nye kunder og på den samlede forretning.

Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier:

  • Troværdighed
  • Nærvær
  • Købmandskab og
  • Fremsyn

Vores værdier leves i hverdagen og i praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil.

Ansøgning

Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at kontakte IT-chef Frederikke Frehr på mobil 23 25 96 26, eller HR-direktør Joan Keck Mortensen på mobil 25 42 42 55.

Der afholdes løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

apartmentItm8placeOdense
Professional Services · Odense · Delvis remote NAV/BC-projektledende konsulent, Odense Vær med til at videreudvikle og forme, hvordan vi driver ERP-projekter i fremtiden Ansøg om dette job Vi søger en konsulent, der kan tage...
apartmentReqt Consulting A/SplaceFredericia, 44 km fra Odense
om at blive ”Danmarks bedste arbejdsplads” driver dem hver eneste dag. Som IT-supporter er du hjertet i organisationen, og du vil have direkte indflydelse på kundernes oplevelse af Zantio IT. Du vil i tæt samarbejde med kollegerne i support- og konsulent teams´ne...
electric_boltStraks start

Instruktør og konsulent hos Cantell

apartmentCantell ApSplaceFredericia, 44 km fra Odense
Om jobbet Vi søger en kursusinstruktør og konsulent, der trives i en fleksibel hverdag med undervisning, rådgivning og kundekontakt. Du bliver en del af et stærkt team af nogle af branchens skarpeste hoveder, som alle deler en interesse for sikkerhed...