Midtdjurs Friskole og Børnehus søger ny sekretær - Ebeltoft

apartmentMidtdjurs Friskole placeEbeltoft calendar_month 

Da vores dygtige skolesekretær gennem mange år har valgt at gå pension, søger vi nu efter hendes dygtige efterfølger.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025 med 25-30 timer om ugen. Der vil være en måneds overlap med vores nuværende sekretær til overlevering.

Vi har brug for en administrativ medarbejder, som er i stand til at varetage mange forskellige opgaver. Gerne med erfaring fra skoleverdenen.

Midtdjurs Friskole og Børnehus er en mindre organisation, så der vil også være nogle ad hoc-opgaver, da vi i fællesskab hjælper hinanden med de daglige, praktiske opgaver på skolen.

Hovedarbejdsopgaverne er:

  • Du er daglig kontakt på skolen for personlige henvendelser, telefon og mail
  • Personale-, løn og elevadministration
  • Bogføring og budgetlægning
  • Indberetninger til offentlige myndigheder

Vi ser gerne, at du har følgende faglige og personlige kvalifikationer:

  • Serviceminded og fleksibel
  • Kan lide at være omgivet af børn
  • Empatisk og gode samarbejdsevner
  • Flair for tal
  • Erfaring med DSA-løn og UV-Skole vil være en fordel
  • IT-kompetencer

Hvem er vi …

Venskab – Mangfoldighed – Nærvær – Virkelyst

På Midtdjurs Friskole og Børnehus går vi meget op i, at alle har en god dag. Vi passer på hinanden hele dagen og forpligter os på at indgå i udviklende fællesskaber. Vi er mangfoldige både i vores samvær og vores udtryksformer. Vi gør os umage med at forstå hinandens synspunkter og hensigter.

Alle børn bliver mødt, som det hele menneske de er. Vi mener tryghed, tillid og omsorg er en grundlæggende forudsætning for, at børnene kan hvile i sig selv og derfor være åbne for omverdenen. Vi prioriterer at være en del af vores omgivende lokalsamfund og bruger den unikke natur i vores nærmiljø.

Vi giver børnene livsmod og vægter forældresamarbejde, fordi vi mener, det er en vigtig instans for at fremme børnenes motivation, gøre dem nysgerrige og give dem lyst til læring.

Vores mål er, at børnene hver eneste dag skal mærke, at de grundlæggende værdier er konkrete, levende og har betydning for dem hver især. Vi vægter mange voksne blandt vores børn, og vi prioriterer, at grupperne ikke bliver for store. Vi styrker fællesskabet gennem store-lille venner, daglige morgensamlinger, fredagsfarvel, værkstedsfag på tværs af alder, udeskole samt en årlig fællesfestival.

Har ovenstående vakt din interesse, og ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte skoleleder Steen Schmidt Møller på tlf.: 86 39 81 37 eller på mail: sm@midtdjursfriskole.dk.

Jobbet søges via knappen ’Ansøg’.

Ansøgningsfrist mandag den 9. juni 2025.

Samtaler afholdes i uge 25.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentBØRNENES FRISKOLEplaceAarhus, 29 km fra Ebeltoft
Barselsvikariat 1/8 2025 - 30/6 2026 Børnenes Friskole i Risskov/Århus Nord søger pr. 1/8 2025 en (gerne rutineret) energisk lærer på 80-100%, der kan undervise i dansk og idræt i indskoling (2. kl.)/mellemtrin (3.-6. kl.), gerne med interesse...
apartmentUgelbølle FriskoleplaceRønde, 17 km fra Ebeltoft
Ugelbølle Friskole på Djursland er en skole med fokus på et stærkt fagligt og socialt fællesskab, og et trygt og inspirerende læringsmiljø for børn på 0.-6. årgang. Vi arbejder med et to-lærer-princip (co-teaching) i undervisningen...
apartmentDa Yu Da Sushi ApSplaceEbeltoft
Kontakt os på mail Fortrækker at man bor nær Ebeltoft Kan starte fra næste uge eller næste måned af...