[ref. v7837801] Holbæk Sygehus Serviceafdelingen - søger sommerferieafløsere
Vil du være med til at sikre et rent og trygt miljø på sygehuset?
Vi søger ansvarsbevidste og engagerede sommerferieafløsere til rengøring på Holbæk Sygehus i perioden juni, juli og august 2025. Du bliver en vigtig del af rengøringsteamet, hvor kvalitet, hygiejne og samarbejde er i fokus.
Dine opgaver vil være:
- Rengøring af patientstuer, ambulatorier, kontorer, gangarealer m.m. efter faste standarder (INSTA 800/NIR)
- Daglig håndtering af rengøringsudstyr og gulvvaskemaskiner
- Fyldning og bestilling af varer til eget forbrug i afdelingen
- Andre forefaldende rengørings- og serviceopgaver
Vi forventer, at du:
- Har lyst til at gøre en forskel for patienter og kolleger
- Arbejder selvstændigt, grundigt og bevarer overblikket i en travl hverdag
- Er fleksibel, serviceminded og mødestabil
- Kan samarbejde på tværs af faggrupper
- Kan anvende IT på brugerniveau (vi anvender SP bookingsystem – oplæring gives)
- Gerne har erfaring med rengøring – men det er ikke et krav (oplæring vil finde sted)
Vi tilbyder:
- Grundig oplæring i procedurer og rengøringsstandarder
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kollegaer
- Mulighed for flere vagttyper (primært morgen- og dagvagter)
- Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
Ansættelsesvilkår:
Du skal forvente at der ved ferie og sygdom vil kunne forekomme omlægning af vagter, og at du derfor skal være villig til at ændre på din faste mødetid når behov opstår. Der bliver løbende indkaldt til samtaler via mail.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.