Farligt gods specialist til myndighedsfunktion i Forsvarsministeriets Koncern – Forsvarsministeriets Koordinerende Sikkerheds...
Du får en helt særlig mulighed for et spændende job i en tid, hvor mange menneskelige kvaliteter kommer i spil. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi kombinerer høj specialisering med en uformel omgangstone, godt humør og masser af faglig sparring.
Om os Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse sørger blandt andet for, at soldaterne har det bedste og sikreste udstyr – lige fra kampvogne og fly til våbensystemer og uniformer. I Myndighedssektionen i Ballerup er vi specialister i sikkerhed: våbensikkerhed, eksplosivstofsikkerhed, arbejdsmiljøsikkerhed, køretøjssikkerhed, transport af farligt gods og skibssikkerhed.
Vi rådgiver, udarbejder retningslinjer og gennemfører inspektioner, så vi kan garantere, at Forsvaret lever op til alle krav og standarder. Vi er en bredt sammensat gruppe af blandt andet officerer, befalingsmænd, ingeniører, kemikere og skibsdesignere – og vi værdsætter en åben dialog, faglig sparring og godt humør i hverdagen.
Vi søger nu en kollega til at varetage funktionen som Forsvarsministeriets Koordinerende Sikkerhedsrådgiver – en stilling, der blandt andet fører tilsyn med og bidrager til, at reglerne for transport af farligt gods overholdes. Stillingen indebærer en høj grad af faglig ledelse og koordinering.
Om stillingen Som Forsvarsministeriets Koordinerende Sikkerhedsrådgiver bliver du en nøglespiller, der både rådgiver, kontrollerer og træffer beslutninger. Dine opgaver vil blandt andet være følgende: Rådgive projekter om transport af farligt gods – både nye og eksisterende.
Udstede tilladelser, dispensationer og restriktioner. Planlægge og gennemføre inspektioner i ind- og udland. Du vil desuden skulle: Koordinere og lede sikkerhedsarbejdet Lede ministerområdets samlede sikkerhedsrådgiverorganisation og koordinere indsatsen i farligt gods koordinationsudvalget.
Repræsentere Forsvarsministeriet i relevante fora, herunder Transportsikkerhedsnævnet. Rådgivning og sagsbehandling Yde koncernmæssig rådgivning vedrørende transport af farligt gods, herunder klassificering og emballering. Undersøge og sikre, at procedurer og praksis understøtter høj sikkerhed.
Tilsyn, kontrol og opfølgning Gennemføre tilsynsvirksomhed og deltage i landevejseftersyn og multikontroller. Overvåge uddannelseskrav og sikre opfølgning på hændelser og overtrædelser. Regelgrundlag og kvalitetssikring Bidrage til vedligeholdelse af direktiver og bestemmelser om farligt gods.
Være fagansvarlig for udbud og kvalitet af farligt gods-kurser samt planlægge seminarer. Du får en spændende arbejdsplads med fleksible rammer og gode muligheder for at præge din egen opgaveløsning. Stillingen indebærer rejseaktivitet i et omfang af ca.
20–25 dage årligt. Om dig Du er major eller orlogskaptajn. Du er vant til at arbejde med regler, kontrol og forebyggende indsatser. Erfaring som sikkerhedsrådgiver er en fordel, men ikke et krav. Du er parat til at yde en ekstra indsats, når der er travlt, og der samtidig skal leveres rådgivning og afgørelser af høj kvalitet.
Vi lægger vægt på, at du: Forstår vigtigheden af at arbejde som en del af et myndighedsteam og skabe resultater gennem samarbejde – både internt og med eksterne samarbejdspartnere. Tager ejerskab for dine opgaver og kan arbejde selvstændigt. Kan prioritere dine opgaver og arbejde systematisk og detaljeorienteret, så du leverer resultater af høj kvalitet.
Trives med fordybelse, men også kan begå dig i større forsamlinger, hvor du bringer din specialiserede viden i spil. Har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt og personligt – og er åben for feedback og en stejl læringskurve. Du skal desuden have solide kommunikative færdigheder og kunne begå dig flydende på både dansk og engelsk – skriftligt såvel som mundtligt.
Som person besidder du handlekraft, diplomati, nysgerrighed og integritet – kompetencer, du naturligt bringer i spil i dit professionelle virke. Ansættelsesvilkår Stillingen kan både besættes af personel med civil såvel som militær baggrund, og er derfor slået op både civilt og militært.
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Arbejdsstedet er i Ballerup, men med den rette kandidat, kan andet aftales.
Kontrakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefen for Myndighedssektionen Orlogskaptajn Peter Drost på telefon 5197 4424. Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund ved Personelkommandoen på telefon 728 19104.
Ansøgningsfristen er den 10. november 2025, og ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. januar 2026, eller snarest. Ansættelsesdatoen vil blive endeligt koordineret i samarbejde med afgivende chef. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars- og beredskabsmateriel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern.
Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Fakta Application due23-11-2025 Start date01-01-2026 Work hours37 timer Position category Position typeAC'erMilitære stillingerCivile stillinger WorkplaceKøbenhavns omegn Workplace Contact Peter Drost Orlogskaptajn E-mail Madeleine Moltke Kæmsgaard E-mail Helle Elgaard Peterslund E-mail Steffen Scharff E-mail Homepagehttps://www.fmi.dk/ Share/Print