To nattevagter søges til herberget Lærkereden

apartmentKFUKs Sociale Arbejde placeAalborg calendar_month 

To nattevagter søges til herberget Lærkereden Lærkereden er et herberg (§ 110

  • tilbud) og en del af KFUKs Sociale Arbejde med 11 pladser for kvinder i alderen 18 – 32 år i hjemløshed og funktionel hjemløshed samt sociale udfordringer og problemstillinger.

Lærkereden tilbyder en socialfaglig indsats, der tager udgangspunkt i kvindernes komplekse sociale problematikker og baggrund.

Arbejdet bygger på princippet om et individuelt forløb for at sikre varig livsforbedring og livsduelighed for den enkelte kvinde ift.
at håndtere hjemløshed og øvrige problemstillinger gennem forskellige aktiviteter, der har til formål at styrke kvindens mestring på fire fastlagte dimensioner; handlemuligheder, relationer, sundhed og mental trivsel.
Lærkereden søger to nattevagter, som har lyst til at indgå i et skærmet og fagligt velfunderet tilbud, hvor ro, tryghed og stabilitet er bærende elementer – også i nattetimerne.
Stillingerne er nyoprettede og etableres som led i en faglig styrkelse af Lærkeredens tilbud.
Med nattevagter udvides den samlede indsats, så kvinderne mødes af professionelle medarbejdere hele døgnet og oplever ro, sammenhæng, forudsigelighed og tryghed – også når natten kan være sårbar.
På Lærkereden vil du møde kvinder, der af forskellige årsager har brug for støtte til at komme videre efter en turbulent periode i deres liv.
Kvinderne, der bliver indskrevet, befinder sig i hjemløshed eller funktionel hjemløshed og står overfor en eller flere sociale udfordringer såsom prostitution, misbrug, psykiatriske lidelser, voldsudsathed eller problematiske relationer.
Når kvinderne ankommer til Lærkereden, har de ofte brug for ro og rummelighed.
Om natten kan uro, angst og utryghed fylde mere – og derfor er det vigtigt, at nattevagten kan bidrage til et miljø, hvor kvinderne kan falde til ro og føle sig trygge.
Som nattevagt på Lærkereden er det afgørende, at du besidder en indre ro, samtidig med at du kan handle selvstændigt i udfordrende og uforudsigelige situationer.
Du skal kunne være tydelig og nærværende i kontakten med kvinderne – og samtidig kunne støtte dem i at lukke ned og finde ro, hvis samtaler eller situationer bliver for svære i nattetimerne.
På Lærkereden arbejder vi altid på at se bag om kvindernes adfærd og derigennem få en bedre forståelse af kvindernes handlinger.
Som nattevagt bliver du en del af et tæt samarbejde med Lærkeredens øvrige medarbejdere.
I samspil med dag- og aftenteamet er nattevagten med til at sikre kontinuitet i den pædagogiske indsats og bidrage til, at kvinderne oplever en sammenhængende og stabil støtte hele døgnet.
Arbejdsopgaver Som nattevagt vil dine opgaver blandt andet være at: sikre ro og tryghed i huset i nattetimerne yde støtte og omsorg for indskrevne kvinder være til rådighed for kvinderne ved akutte behov, fx sygdom, angst, uro eller konflikter håndtere kriser og konflikter professionelt og med overblik følge op på den pædagogiske linje, som er lagt af kontaktpersonerne dokumentere relevante observationer og hændelser, så vigtig viden gives videre til dagteamet i det omfang arbejdet med kvinderne tillader det, hjælpe med praktiske opgaver i huset Vi søger medarbejdere, der: har en relevant socialfaglig uddannelse har erfaring og interesse inden for udsatteområdet herunder hjemløsheds-, misbrugs- og psykiatriområdet (gerne fra herberg, krisecenter, døgninstitution eller lignende) er rolige, stabile og tillidsskabende, samt imødekommende og positive har god forståelse for pædagogisk arbejde, og arbejder ud fra en anerkendende tilgang kan bevare overblik og handlekraft i pressede situationer har en mentaliserende tilgang og forståelse for, at kvinderne gør det bedste, de kan, ud fra deres forudsætninger kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, også når der er stille har gode IT-kundskaber og trives med dokumentation har gode samarbejdsevner og vil bidrage til et tæt tværfagligt samarbejde er fleksible i forhold til arbejdstider og opgaveløsning har lyst til at arbejde nat Vi tilbyder et spændende arbejdssted hvor udviklingen af det socialfaglige arbejde er i fokus en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling mulighed for stor selvstændighed
  • både i planlæggelse og udførsel af arbejdet løbende supervision og kompetenceudvikling et stort fokus på kollegialt sammenhold og et velfungerende socialt miljø, hvor alle hjælper alle engagerede og fagligt dygtige kolleger i en landsdækkende og værdibaseret NGO med høj professionalisme og hjertet på det rigtige sted et meningsfuldt job, hvor du bidrager direkte til kvinders tryghed og trivsel Praktisk information Der er tale om faste stillinger på 30 timer om ugen med mulighed for merarbejde i perioder.
Vi følger Landsoverenskomsten mellem Socialpædagogerne og Dansk Erhverv for Private opholdsterder og botilbud mv.
Arbejdstiden ligger primært i nattetimerne, og der må forventes weekendvagter.
Samtaler forventes afholdt d.
  1. marts 2026 I KFUKs Sociale Arbejde har vi fokus på at hjælpe socialt udsatte mennesker, der er havnet i en svær situation på grund af hjemløshed, stof- og alkoholmisbrug, psykisk sygdom og fattigdom.

På være- og rådgivningssteder og herberger hjælper vi med akut skadesreduktion og omsorg, fx i form af en seng at sove i, rene kanyler eller et varmt måltid.

Vi hjælper også den enkelte med at komme videre i tilværelsen gennem samtale, rådgivning og som bisidder i kontakten med myndigheder.
I Rederne arbejder vi for at forbedre livssituationen for udsatte danske kvinder i prostitution og misbrug.
Vi hjælper også udenlandske kvinder, der af forskellige grunde er endt i prostitution i Danmark.
Nogle er ofre for menneskehandel, andre er kommet hertil i forsøget på at skabe en bedre tilværelse for deres familie og børn i deres hjemland.

Vi omfatter i dag Rederne (København, Odense, Esbjerg, Aarhus og Aalborg), Reden International, Reden Ung, Lærkereden i Aalborg, KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter, Redernes Krisecenter FYN og MIDTJYLLAND, Den Selvejende Institution Lindevangen på Frederiksberg, Kontaktcentret Vesterbro samt genbrugsbutikkerne Reden Genbrug.

Hjemmeside:https://www.kfuksa.dk/ Application deadline:01-03-2026 Arbejdstid:Primært nattevagter 21.30
  • 07.30 Kontakt os: Jeanette Dam Kaastrup Forstander E-mail 53 75 30 33 E-mail E-mail E-mail
apartmentØlandhus ApSplaceStorvorde, 12 km fra Aalborg
Vågen nattevagt søges til Soloprojekt – Autismecenter Mou Autismecenter i Mou søger en engageret og ansvarlig vågen nattevagt i et specialiseret tilbud for en borger med autismespektrumforstyrrelse. Har du valgt arbejdet med mennesker, fordi...
apartmentBrønderslev KommuneplaceHjallerup, 19 km fra Aalborg
Social- og Sundhedsassistent til nattevagt – Vær med til at forme fremtidens nattevagtsteam! ??✨ Vil du være med til at skabe et stærkt og udviklende nattevagtsteam hos Helhedsplejen i Brønderslev kommune? Fra 1. april 2026 får du en unik mulighed...
apartmentAalborg KommuneplaceAalborg
IndholdsnavigationTryk på en overskrift for at springe til indholdetgå til Toppen af sidenDu er hergå til Vigtig informationgå til Klimatilstandgå til Hovedindholdgå til Indholdsfortegnelsegå til Indholdsfortegnelsegå til SidefodSøgMenuForsideMit...