Tekniker - Aalborg - ref. m14326215
Er du tekniker, der både motiveres af klassisk håndværk og ny teknologi?
Og vil du være med til at gøre en forskel for mennesker og bidrage til et liv uden begrænsninger?
Vi søger en erfaren tekniker, som har lyst til at bruge sit håndværk og faglighed til at fremstille kropsbårne hjælpemidler, der er individuelt tilpasse til hver enkelt kunde. Er det dig, så glæder vi os til at høre fra dig.
En del af noget større
ForMotion er et globalt netværk af bandagistklinikker. På vores klinikker fremstiller og tilpasser vi individuelle proteser og ortoser til vores kunder. Vi brænder for evidensbaseret behandling og faglig fordybelse – i mødet med den enkelte er det dog nysgerrigheden, der driver os.Ved at spørge, lytte og forstå finder vi løsninger med fokus på livskvalitet og mobilitet til hver enkelt kunde. Det er de løsninger du som tekniker, er med til at fremstille. Vores vision er: Enable Life Without Limitations.
ForMotion er ligeledes en del af Embla Medical-koncernen, der igennem en årrække har oparbejdet høj faglig ekspertise inden for kropsbårne hjælpemidler og er en af de førende leverandører på området. Vi kombinerer moderne teknologi med klassisk håndværk.
Alle vores klinikker er veletablerede lokalt og har dokumenterede, succesfulde, kliniske resultater. Arbejder du hos os, vil du opleve et stærkt fagligt netværk af kompetente kolleger, der er drevet af nysgerrighed, empati og modet til at tænke nyt.Hos os har du rig mulighed for læring og udvikling, og vi sikrer, at du får et solidt produktkendskab, stillet det rette værktøj til rådighed og altid bliver opdateret inden for vores felt, så du udvikler dig fagligt og personligt.
Tekniker hos ForMotion i Aalborg & Aarhus
Da vores nuværende tekniker har søgt nye udfordringer, søger vi nu dig, der finder det interessant og meningsfyldt at designe, fremstille og tilpasse kropsbårne hjælpemidler. Dette vil primært være proteser og ortoser.
På begge klinikker vil du indgå i et tæt samarbejde med en anden tekniker, der har fast base i Aarhus samt bandagister og administrative kolleger. Sammen har I fokus på at give vores kunder en tryg og professionel oplevelse.
På klinikken i Aalborg bliver du en del af et lille team på fire medarbejdere – inkl. dig selv. I Aarhus bliver du en del af et team på syv medarbejdere. Du vil opleve en arbejdsdag præget af tæt samarbejde, højt fagligt niveau og stor selvstændighed.
Hvem er du?
Du kan være uddannet ortopædist eller sadelmager, og har du kendskab til kropsbårne hjælpemidler, er det en fordel. Vi ønsker os en erfaren kollega, der:
- kan lide at bruge sine hænder, og har sans for mål og dimensioner samt formgivning i forskellige materialer. Bl.a. glasfiber, kulfiber, plast, metal, læder, stof.
- har teknisk forståelse og interesserer sig for ny teknologi bl.a. inden for 3D scanning.
- arbejder omhyggeligt og præcist, så vi lykkes med at skabe hjælpemidler, giver hver enkelt kunde de optimale betingelser for bevægelse.
- arbejder struktureret og følger de krav og de faste arbejdsgange, der er etableret for vores arbejde og branche.
- er videbegærlig og har lyst til at lære - det gør du ved at række ud, indgå i dialog og vidensdele med dine kolleger.
- har kørekort.
- basis engelske kundskaber.
Er du klar til næste skridt?
Så registrér dit CV og en kortfattet ansøgning her. Vi holder løbende samtaler og ønsker os, at vores nye kollega kan starte i løbet af efteråret. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Mette Fleron på +45 44 14 57 92.