Timelønnet Social- og sundhedsassistent søges til CT-forberedelse uden vagter
Stillingen skal besættes hurtigst muligt senest 1. juni 2026 Stillingen er på mellem 20-30 timer pr. uge kun dagstid. Der vil ikke være vagter i lavaktivitetsperioder fx henover sommeren. Om stillingen Vi søger en engageret social- og sundhedsassistent, der har lyst til at arbejde tæt på patienterne i en teknologisk og spændende hverdag.
Din primære opgave bliver at forberede raske deltagere i et forskningsprojekt omhandlende forebyggelse af hjertekar sygdomme. Det kræver både struktur, fleksibilitet og gode samarbejdsevner. Dine opgaver Modtage og klargøre deltagere til deres undersøgelsesdag.
Herunder indsamle samtykke, foretage blodtryksmålinger, EKG mv. Håndtere og dokumentere i IT-systemer Understøtte patientflow og sikre tryghed og god kontakt Være fleksibel og kunne håndtere skiftende opgaver i løbet af dagen Samarbejde med radiografer, sygeplejersker, forskningspersonale og læger.
Om dig Du er uddannet social- og sundhedsassistent gerne med erfaring Du er fleksibel og har et godt overblik – også når der er mange bolde i luften Du arbejder struktureret og har blik for det gode samarbejde på tværs af faggrupper Kendskab til Sectra og RedCap er en fordel men ikke et krav.
Om os Vores gruppe råder over to 320-slice CT-scannere, samt har en dedikeret forskningsscanner. Her dækkes CT-scanning, knoglerum, gennemlysning og thorax – men med et hjerte der banker for hjerte-CT og forskning. Vi består af 30 radiografer, 2 sosu-assistenter, 1 sekretær og en gruppeleder og du vil blive en del af et engageret team, hvor vidensdeling, ansvar og arbejdsglæde er i højsædet.
Vores gruppes speciale og unikke interesse er hjerteforskning. Vi har et tæt samarbejde med hjerteafdelingen og kommer i dybden med rekonstruktionsarbejde, kvalitetsscanninger og stærkt tværfagligt samarbejde i vores forskningsscanner, hvor vi både møder akutte patienter, projektpatienter og den kliniske patient.
Qua vores speciale scanner vi akutte hjertepatienter også i vagt, hvor vi har ansvaret. Interesseret? Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overradiograf helene.vibeke.humlum.soegaard@regionh.dk eller Projektkoordinator Cathrine Trolle-Schultz på: cathrine.erika.trolle-schultz@regionh.dk Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (bl.a. Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner).
Ansættelsessamtaler forventes afholdes løbende. Fakta Jobtype SOSU-personale Arbejdssted Rigshospitalet Arbejdstid Dagstid Jobnummer 268525 Ansøgningsfrist 01-06-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Helene Søgaard [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at redde liv og øge livskvalitet.Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet. På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme.
Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner. Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? Fakta På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.