Erfaren afdelingsleder til Akut/MMS
Botilbuddene Nordenfjords er en samlet betegnelse for 6 socialpædagogiske behandlingssteder, der arbejder med beboere efter henholdsvis §§ 43, 107 og 108.
Vi søger aktuelt en faglig stærk afdelingsleder til at stå i spidsen for tilbuddet Akut/MMS, der er godkendt til §§ BL43 og SEL107
De borgere, der bor på Akut/MMS, har ofte gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder omsorgssvigt og en vedvarende eller periodevis tilstand af forvrænget virkelighedsopfattelse svarende til psykotiske eller skizoide tilstande og svære psykiske og sociale vanskeligheder.
Borgerne har typisk alvorlige psykiske og sociale vanskeligheder, herunder selvskadende, normbrydende og udadreagerende adfærd. Der kan også være komorbiditet, som yderligere komplicerer både behandlingen og målgruppedefinitionen.
Som afdelingsleder for Akut/MMS får du ansvaret for den daglige drift og ledelse af vores to huse, der hver er godkendt til én borger. Et tredje hus er netop nu ved at blive godkendt med forventet opstart i februar/marts 2026. Dine opgaver vil spænde vidt, og du skal kunne favne såvel den faglige pædagogiske behandling og udvikling som det administrative arbejde og personaleledelse.
Gennem en stærk faglig ledelse bliver dine primære opgave at sikre en sammenhæng mellem den pædagogiske tilgang/metoder og den daglige praksis samt skabe gode og retningsgivende rammer for medarbejderne.
Akut/MMS har en målgruppe inden for:
- Autismespektrum
- Udviklingshæmning
- Tilknytningsforstyrrelse
- Forandret virkelighedsopfattelse
- Personlighedsforstyrrelse
Der vil være tale om en målgruppe med svære problemstillinger, som både kan kræve 1:1, samt 2:1-normering. Behandling og metoder tager altid udgangspunkt i den enkelte borger. Der kan være tale om flere diagnoser samtidigt, som gør behandlingen såvel som målgruppedefinitionen kompleks.
Faglig tilgang
Vi arbejder på Akut/MMS med en struktur- og relationspædagogisk tilgang med, LA2 og mentalisering som metode. Derudover kendetegnes vi ved, at vi altid tilpasser vores indsats til det enkelte menneske og dettes behov – ikke omvendt.
Vi anvender DPU som et integreret analyseredskab, der sammen med vores behandlingsplan danner udgangspunkt for det pædagogiske arbejde, der praktiseres i dagligdagen. Du vil derfor være i tæt samarbejde med vores interne psykologiske konsulent i arbejdet omkring borgernes behandlingsplaner og medarbejdernes interne undervisning i de metoder og tilgange, der arbejdes med.
Din profil:
- Uddannet pædagog med ledelsesfaring fra døgnområdet
- Har en stærk pædagogfaglighed
- Du kan videreudvikle en pædagogisk kerneydelse med særlig vægt på ressourcer, tillid, tryghed, rummelighed, anerkendelse og tydelighed
- Du kan sætte mål og organisere arbejdet i husene
- Du kan agere som forbillede og igangsætter – du kan lede ved at gå forrest
- Du kan videreudvikle en klar og tydelig faglig pædagogisk profil for opholdsstedet
- Du ser menneskers ressourcer
- Du fungerer som daglig leder, der er tydelig i kommunikation og også har fokus på at skabe trivsel og arbejdsglæde for dine medarbejdere
- Du har gode skriftlige kompetencer
Vi kan tilbyde dig:
Med 6 behandlingssteder bliver du en del af en dynamisk og udviklingsorienteret organisation med rig mulighed for sparring og faglig udvikling.
Du vil have et tæt samarbejde med organisationens øverste ledelse, de øvrige afdelingsledere samt vores egen psykologiske konsulent. Det sundhedsfaglige er der mulighed for at sparre med vores gennemgående sygeplejerske om. Du vil som en del af dette ledelsesteam være helt tæt på strategier og beslutninger og være med til at sætte dit præg på fremtiden hos Botilbuddene Nordenfjords.
Praktiske oplysninger Ansøgningen bedes sendt til info@btnf.dk – skriv afdelingsleder i emnefeltet. Sidste ansøgningsfrist er d. 20. januar 2026. Samtaler afholdes løbende Arbejdspladsen ligger i 9690 Fjerritslev.
Har du ikke hørt fra os senest d. 10. februar 2026 er du desværre ikke kommet i betragtning til stillingen, og vi takker for din ansøgning.
For uddybende oplysninger kan du kontakte Casper Friis på tlf. 61 72 25 06 eller Søren Lynge-Stensgaard på tlf. 40 71 3183 ligesom der kan søges oplysninger på www.btnf.dk og www.tilbudsportalen.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.