Delingsfører for stabsdelingen ved 1. Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon
Så har du nu mulighed for at blive en afgørende del af det hold, der leverer grundlaget for væsentlige operative beslutninger i 1. Brigade Om os Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon (ISRBTN) er en operativ bataljon i 1. Brigade (1BDE) med ansvar for efterretningstjeneste, herunder overvågning, opklaring og bearbejdning af efterretninger.
ISRBTN har desuden et betydeligt ansvar for udvikling af kapaciteter og enheder i relation til efterretningstjenesten. ISRBTN består af en stab, en stabsdeling, en All Source Intelligence Cell og tre underafdelinger med kapaciteter til elektronisk krigsførelse, Unmanned Aerial Systems (UAS) og jordbaseret opklaring.
ISRBTN er garnisoneret i Varde, ved Efterretningsregimentet (EFR), og har en underafdeling garnisoneret i Fredericia. Endvidere tilgår en opklaringseskadron ved operativ indsættelse under 1. Brigade. ISRBTN føringsinstallationer udvikler sig mod en mere feltmæssig indsættelse og vil løbende få et større fokus på samvirke i rammen af 1BDE.
Hertil vil ISRBTN løbende modtage nye kapaciteter med betydning for bataljonens samlede opgaver. Om stillingen Som DF for stabsdelingen (STDEL) får du en afgørende rolle for, at ISRBTN kan indsættes i føringsinstallationerne. Stillingen kræver stor grad af selvstændighed, idet ISRBTN ikke har noget stabskompagni og du derfor referere direkte til stabschefen.
STDEL er præget af selvstændighed, et stærkt sammenhold og et godt kammeratskab. STDEL driver selv størstedelen af uddannelsen, hvorfor du vil få rigtig gode muligheder for at bringe din faglighed i spil internt i delingen. Fagligheden er todelt, idet STDEL dels uddanner sig i generelle militære færdigheder som SKYT, SKUD, SIGNAL, sløring og TSE, dels uddanner sig i efterretningsspecifikke færdigheder, herunder indsættelse af ISRBTN indhentningsmidler på BDE- og DIV-niveau.
Som direkte underlagt stabschefen, vil du få opgaver, der normalt varetages på kompagniniveau. Det er f.eks. i relation til rapportering og rådgivning til staben og CH ISRBTN, arbejdstidsstyring, planlægning og udvikling af dine soldater. Det stiller stor krav, men giver dig samtidig også en rigtig god ramme for at udvikling dig på mange områder, og vil hjælpe dig med at blive klar til at løse opgave på næste funktionsniveau.
Der skal i stillingen påregnes en del øvelsesaktivitet i ind- og udland. Ud over sine egne øvelser, deltager STDEL også på ISRBTN ALU, diverse brigade- og divisionsøvelser med ST/ISRBTN samt på udvalgte øvelser med 1 FØSTBTN. Om dig Du er premierløjtnant – gerne med et par års erfaring fra tidligere tjeneste i Forsvaret.
Er du reserveofficer og ønsker en tidsbestemt ansættelse, opfordres du ligeledes til at søge. Dine faglige kompetencer er veludviklede inden for en stor del af de fagligområder, der fremgår i ovenstående. Du er i stand til at samarbejde på kryds og tværs i organisationen samt skabe et godt netværk.
Du evner hurtigt at sætte dig ind i nye fagområder og problemstillinger og du besidder en vis teknisk forståelse, idet vores enheder generelt arbejder på et højt teknologisk niveau. Du er velforumleret i skrift og tale, såvel på dansk som engelsk.
Du forstår at arbejde selvstændigt og har evner til at drive en deling uden stort behov for støtte udefra. Du har, om muligt, erfaring fra INTOPS, men dette er ikke et krav Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Fast tjenestested er Varde Kaserne. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte STCH/ISRBTN på telefon 72 82 93 01 eller via mail: EFR-1B-STCH@FIIN.DK Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.
Ansøgningsfristen er den 23. november 2025. Samtaler forventes gennemført afholdes løbende. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Efterretningsregimentet Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enekeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen.
Efterretningsregimentets specialister bearbejde de indsamlede informationer, så Hærens chefer få det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer. Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Survival, Evasion, Resistance and Extraction uddannelsen i forsvaret.
Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik påat friske de eksisterende enheder. Efteretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrensafdeling samt en regimentsstab. EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v. Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder. I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder.
Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder. Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk. Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Nadia Steinicke på telefon 79 94 65 05 / 30 34 46 25 eller mail nste@varde.dk og bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, 20 47 32 06. Fakta Application due23-11-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/efterretningsregimentet/ Share/Print