Pædagogisk afdelingsansvarlig
Fællesskabet Fanefjord Fond er en socialpædagogisk fond, der udvikler og tilbyder en lang række socialpædagogiske behandlingstilbud rettet mod udsatte og sårbare børn og unge.
Vi består i grove træk af 3 faste opholdssteder, en projektafdeling med enkeltmandsprojekter, en intern skole samt en efterværns- og udslusningsafdeling.
Målgruppen er børn/unge i alderen 10-18 år af begge køn med emotionelle, sociale og faglige vanskeligheder i forskellig grad.
Da den nuværende mangeårige afdelingsansvarlige fremadrettet skal tilknyttes vores ledelse/direktion, søger vi til ét af vores faste opholdssteder en fagligt dygtig, energisk og engageret pædagogisk afdelingsansvarlig med både primært pædagogiske og sekundært administrative opgaver og ansvar.
Om os og den kultur, du træder ind i:
Hos os er nærvær, nysgerrighed og tydelige voksne afgørende for, at de unge lykkes.
Vores praksis bygger på stærke relationer, gensidig respekt og en kultur, hvor vi kan sige tingene højt og udvikle os sammen.
Vi arbejder i en hverdag, hvor tryghed, struktur og omsorg er rammesættende og vi prioriterer faglig udvikling og refleksion.
Vores økonomi er sund og stærk og giver rige muligheder for aktiviteter, rejser, projekter og lignende med vores børn og unge.
Vi søger en afdelingsansvarlig, som bl.a.:
- er uddannet pædagog/socialrådgiver eller med lignende relevant uddannelse,
- har solid erfaring med både pædagogisk og administrativ ledelse i nævnte rækkefølge,
- har solid erfaring i arbejdet med børn og unge med særlige behov og med fokus på en anerkendende tilgang,
- besidder en høj grad af faglighed og formår at bruge denne i praksis,
- i høj grad er i stand til at omsætte faglig viden og skriftlige planer til pædagogisk praksis i medarbejdergruppen,
- kan fungere som en klar og tydelig rollemodel for både medarbejdere og vores børn og unge,
- kan fastholde en struktureret hverdag i en til tider hektisk hverdag,
- har erfaring med skriftlig dokumentation i forbindelse med det pædagogiske arbejde,
- er aktiv, fleksibel og iværksættende ud over det sædvanlige og har et højt ”drive”.
Det er ufravigelige krav, at ansøgeren både skal have en reel pædagogisk uddannelse jf. ovenstående og have erfaring med den specifikke målgruppe.
Ansøgere uden disse forudsætninger vil ikke komme i betragtning til stillingen.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med fast løn, sundhedssikring og pension m.m.
Der skal primært forventes daglig tjeneste i hverdagene og sekundært døgnarbejde.
Ansøgningsfrist 15. februar 2026.
Der indhentes straffe- og børneattest.
Yderligere information kan fås ved at kontakte: Leder Jesper KronborgMail: Jesper@fanefjord-fond.dk eller på tlf. 55 86 12 98/61 20 41 73
Der henvises i øvrigt til vores hjemmeside: www.fanefjord-fond.dk
Ansøgninger sendes på mail til: Jesper@fanefjord-fond.dk.