Afdelingschef til Revisionsvirksomheden REVENU
Du har en økonomisk uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc. – HD(R). Men først og fremmest er du den erfarne leder, som kan både koordinere og spille dine medarbejdere gode.
Vi ønsker, at du skaber den helt rigtige arbejdsplads, med plads til både spændende arbejdsopgaver og glade medarbejdere. REVENU har omkring 40 medarbejdere, og vi har afdelinger i Holstebro, Herning, Billund, Rødding og Esbjerg.
Din hovedopgave bliver at være chef for 14 medarbejdere i Esbjerg Afdelingen, som har til huse i den store SAGRO-bygning, som ligger centralt ved motorvej og lufthavn.
Er du en dygtig, visionær og forretningsorienteret leder, så det er ikke nødvendigt med egen kundeportefølje og kun efter dit valg. Du har medarbejdere med stæk faglig baggrund som Cand.merc.aud., Registreret revisor og Revisorassistenter, som altid kan bakke dig op på håndtering af kunder.
Altså et job med stor afveksling, hvor du får medansvar for strategisk udvikling af REVENU. Har fingeren på pulsen ved at have fokus på afdelingens egne kunder og især ledelse af medarbejderne i din egen afdeling.
Endelig får du mulighed for at arbejde med mennesker og synes, det er meningsfyldt at kunne hjælpe og motivere dine medarbejdere.
Læs mere på www.revenu.dk
Dine vigtigste arbejdsopgaver:
- Ledelse: Din vigtigste opgave er at skabe en god relation og være i tæt kontakt med dine medarbejdere. Du har det daglige ledelsesansvar for 14 medarbejdere, hvilket betyder, at du har fokus på at skabe en velfungerende gruppe. Dine primære opgaver vil desuden være drift og styring af opgaver, budgetopfølgning, løbende afholdelse af 1:1 og lønsamtaler. Du sikrer også en god on-boarding af nye medarbejdere, du tager de svære samtaler, og du sikrer engagement og udvikling i teamet.
- Rådgivning: Du vil sammen med dine medarbejdere få fokus på afdelingens kunder og giver en hånd med på de områder, der giver fælles gevinst og din faglighed kan bidrage.
- Andet: Resten af din arbejdstid kommer du til at anvende i overordnede og strategiske opgaver i REVENU. Hvis der er et område, som du især har lyst og evner til at dykke ned i, så vil noget af din tid også gå med efteruddannelse. Det klarer vi af i samtale med dig.
Du får et nært samarbejde med den Adm. direktør Thomas, den Faglige chef Jens og øvrige ledelses kollegaer
Vi er omkring 40 medarbejdere fordelt på de 5 lokationer, hvoraf du bliver leder af Esbjerg afdelingen med 14 personer.
Vores kunder kommer fra SMV-segmentet og de større landbrug. Vi skal ikke ud at ”sælge” os selv, da hovedparten af vores kunder kommer med ”mund til mund” metoden. Vi skal blot have fokus på servicering, fagligt styrke og det nære samarbejde med vores kunder.
Der kan være flere indgange til jobbet- Du har måske arbejdet som ledende revisor eller økonomichef i en større økonomi-afd.
- Et teoretisk fundament fra en højere økonomiuddannelse som cand.merc., cand.merc.aud. eller HD®
- Det vil gøre det lettere, hvis du har revisor-erfaring, men det er slet ikke et krav, hvis blot du har god regnskabserfaring
- Du har et empatisk og positivt menneskesyn
- Du kan skabe resultater gennem samarbejde og er ikke bange for at gå forrest.
- Et alsidigt arbejde med moderne teknologi og i en grøn virksomhed med stor samfunds bevågenhed de næste mange år.
- Her er udbredt samarbejde, men også høj grad af selvstændighed.
- Tonen er uformel og bærer præg af et hus med flere forskellige fagligheder og samtidig tæt samarbejde, hvor der er kort afstand mellem ledelse og medarbejdere.
- Du behøver ikke smøre madpakke – maden sørger vores kantine for både til morgenkaffe og frokost.
- Vi kan godt lide at lave ting sammen – det er med til at styrke vores relationer.
- Der er styr på tingene her, så du får selvfølgelig pension, sundhedsforsikring, adgang til massage osv.
- Lønniveau forhandler vi.
Er du interesseret?
Så send dit CV og udfyld din ansøgning via nedenstående 'Ansøg'-knap. For yderligere oplysninger, ring til Gunnar på 7022 9222.
Snarest muligt, da vi løbende ser på indkomne ansøgninger.
Revenu Registreret Revisionsanpartsselskab er et værdibaseret revisionsselskab med yngre og erfarne medarbejdere, som alle ønsker at gøre en forskel for og være i øjenhøjde med kunderne i SMV-segmentet.
Det hele menneske er i centrum, og medarbejderne skal have en fantastisk hverdag, hvor man løbende udvikler sig og dygtiggør hinanden, både personligt og fagligt.