Kok med passion for brød og bagværk til kantine i Hillerød

apartmentKokkenes Køkken/Kantine i Hillerød placeHillerød calendar_month 

Er du en passioneret kok med kærlighed til brød og bagværk?

Brænder du for at lave mad på højt gastronomisk niveau og arbejde med sæsonens bedste råvarer? Har du stærke faglige kompetencer og en særlig forkærlighed for brød - surdej, sprød skorpe og saftig krumme? Så er det måske dig, vi søger!

Vi leder efter en dedikeret kok, som ikke bare elsker at lave mad, men som også tænder på duften af friskbagt brød og nyder at arbejde med dej, hævning, bageteknik og nørderi i bageriets finere finesser. Du bliver en del af et kreativt, fagligt stærkt og stolt team, hvor kvalitet, håndværk og bæredygtighed er i centrum.

Om jobbet og din kommende arbejdsplads

I Hillerød ligger Kokkenes Køkkens største kantine, hvor op til 2000 gæster dagligt nyder måltider skabt med passion og omtanke - fra jord til bord. Økologi, dyrevelfærd og lokale råvarer er ikke bare buzzwords, men en integreret del af vores hverdag.

Vi har eget bageri og konditori, og vi går ambitiøst til opgaven med at sætte nye standarder for mad til mange - både visuelt, smagsmæssigt og sansemæssigt.

Du vil få ansvar for at:

  • Tilberede varme og kolde anretninger samt salater
  • Bage brød og arbejde med surdej og langtidshævning
  • Bidrage til den daglige frokostservering, som følger vores oplevelsesgastronomiske koncept, SANS! - hvor lys, lyd, duft og smag spiller sammen i én samlet frokostoplevelse

Arbejdstiden er primært hverdage kl. 07:00-15:00 og én weekendvagt om måneden. Aftenarbejde kan forekomme ved særlige events.

Vi søger dig, som:

  • Er faglært kok/cater og har erfaring fra lignende stilling
  • Elsker at bage og nørde med brød - både alene og sammen med andre
  • Kan arbejde selvstændigt og prioritere dine opgaver i et travlt køkken
  • Taler dansk og gerne engelsk og bidrager til det gode humør
Hvad får du hos os?
  • En arbejdsplads med højt gastronomisk niveau og fagligt fællesskab
  • Stor indflydelse på brød, menuer og det kreative udtryk
  • Gode arbejdstider, ordnede forhold og løn efter overenskomst
  • Pensionsordning, sundhedsforsikring og personalegoder
  • Adgang til ferieboliger i både ind- og udland

Vores værdier: Ansvar - Engagement - Omtanke

Vi lover ikke bare - vi leverer. Med kærlighed til mad, omtanke for miljøet og respekt for vores gæster og kolleger.

Er det dig, vi leder efter?

Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket. Har du spørgsmål, så kontakt: Køkkenchef Teddy R. Lose - tero@kokkeneskoekken.dk Vi glæder os til at høre fra dig - og til at få en ny kollega, som elsker brød lige så meget som os!

Velkommen til Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed

Kokkenes Køkken er del af Forenede Service, som er en mangfoldig virksomhed, der beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere, som repræsenterer +80 forskellige nationaliteter. Vores medarbejdere servicerer flere hundrede tusinde personer, når de dagligt leverer services inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og private virksomheder i Danmark.
Forenede Service A/S er en del af Forenede Koncernen som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 3 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige.

Læs mere på Kokkenes Køkken

apartmentForce Technology Brøndby (Kantinen Cheval Blanc)placeBrøndbyvester, 32 km fra Hillerød
Vi leder efter en kok eller cater, der kan være med til at tage Cheval Blanc Kantiner til næste niveau og bidrage til at skabe endnu bedre madoplevelser for vores gæster....
apartmentKokkenes KøkkenplaceBallerup, 22 km fra Hillerød
Brænder du for at skabe vidunderlige spiseoplevelser i en mindre kantine med rum for kreativitet og innovation? Er du sprængfyldt af ideer fra det grønne, det eksotiske, det bæredygtige og det nyskabende køkken? Kan du skabe en rød tråd gennem hele...
placeKøbenhavn, 36 km fra Hillerød
Er du en passioneret og kreativ køkkenchef, der brænder for at levere mad i høj kvalitet? Nordic Cooking & Catering A/S, i samarbejde med DLA Piper, søger en engageret køkkenchef til vores kantine centralt beliggende i København Ø...