Legende og nærværende pædagogmedhjælpere søges til lille privat vuggestue
Emma og Lisa starter på studie efter sommerferien, så derfor mangler vi 2 nye medhjælpere i vores skønne lille vuggestue.
Vi er en lille privat vuggestue beliggende tæt på dejlige grønne omgivelser. Vi har lige nu 33 skønne børn fordelt på 3 stuer, hvor vi arbejder i mindre grupper. Du vil her have ansvar for at igangsætte pædagogiske aktiviteter, med udgangspunkt i vores årshjul, med en lille børnegruppe.
Da vi er et lille hus, er vi afhængige af hinandens kompetencer og forskelligheder. Hos os deltager alle medarbejdere aktivt i planlægningen af daglige gøremål i huset og i aktiviteterne for børnene.
Vi bor tæt på mose og grønne områder som indbyder til tur i nærområdet. Ligeledes er vi tæt på offentlig trafik med 500S, 150S, 381, 354 og 375R for enden af Ahornvej.
Vi er en ny sammensat personalegruppe med et hus i udvikling. Vi har særlig opmærksomhed på krop og bevægelse og er idrætscertificeret gennem Dansk Idrætsforbund. Vi arbejder med at bryde ud af vores vaner og tænke bevægelse ind i selv de mindste lege og aktiviteter.
Så er DU optaget af børns leg og deltagelsesmuligheder, små og store børnefællesskaber samt masser af bevægelse? Kan det være DIG vi netop står og mangler.
Vi søger dig der:
- Brænder for vuggestuebørnene og ønsker at arbejde ud fra vores værdier - Åbenhed, Tryghed, Omsorg, Engagement, Respekt og Udvikling.
- Besidder gode samarbejdsevner og ønsker at sparre med kollegaer.
- Er mødestabil, fleksibel, omsorgsfuld og en teamplayer, der bidrager til det gode arbejdsmiljø.
- Kommer med stort engagement og høj energi og har lyst til at bidrage til kontinuerligt at udvikle dig og os rent fagligt.
- Støtter op om at skabe det bedste dagtilbud – hver eneste dag.
Vi tilbyder:
- Uddannelse gennem DIF (idrætscertificering).
- Et hus, hvor vi vægter en god dialog og sammenhold.
- Et hus, hvor vi brænder for faget og for at skabe et godt børneliv.
- Mulighed for sundhedsforsikring.
Så kom og vær med til at gøre vuggestuen til et endnu bedre sted at være for børn og voksne.
Praktisk info:
- Stillingerne er en fastansættelse på 33-35 timer.
- Løn ifølge overenskomst med BUPL/LDD.
- Ansættelse 1. august 2025 eller hurtigst derefter.
- Vi afholder samtaler løbende og tillader os at ansætte, når vi har fundet den rette kandidat til stillingen.
- Vi indhenter straffe- og børneattest som led i ansættelsesproceduren.
Hvis du vil vide mere om os eller kunne du tænke dig en rundvisning, kan du kontakte Leder Nina Madsen på telefon 4045 0193 eller skrive på ledelsen@usseroedvuggestue.dk.
Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte uddannelsesbevis, CV, evt. kursusbeviser mv.
Usserød Vuggestue er medlem af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner - LDD der assisterer os med dette opslag.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.