Medarbejder til Kommunikationscenter Korsør

apartmentForsvaret placeKorsør calendar_month 
Medarbejder til Kommunikationscenter Korsør Vil du være vores nye kollega ved Commcen Korsør? Er du kommunikationsgast, eller har du mod på at blive det? Trives du med 12 timers vagter i en fast tørn (K-tørn). Trives du med: Ansvaret for at afvikle højt klassificerede og sensitiv signaltrafik, følge klare procedurer og samarbejde med flere end 30 forskellige myndigheder, der er afhængige af vores indsats?
Ansvaret for adgangskontrol og den militære sikkerhed ved Commcen Korsør. Vagter af 12 timers varighed. Så har du muligheden for at arbejde sammen med 7 dygtige og engagerede kolleger, i et velfungerende team. Kommer du fra Hæren, Flyvevåbenet eller Beredskabsstyrelsen er du også meget velkommen til at søge og vi vil sørge for den rette omskoling og oplæring.
Er du ikke KU uddannet kan du også søge. Vi sørger for at du får den rette uddannelse og oplæring i et tempo som passer ind i hverdagen. Om os. Vi er i alt syv medarbejdere i konstabelgruppen og en daglig leder, der varetager driften af Commcen Korsør, samt opretholder signalformidlings-beredskabet 24/7-365.
Vi er en del af 3. Eskadre på FLS KOR. Vi er døgnbemandet, håndterer højt klassificerede signaler, varetager overvågning og distribuering af signaltrafik til forsvarets myndigheder på FLS KOR og hele Vestsjælland. Vi sætter en ære i et højt professionelt niveau og et højt serviceniveau.
Vores samarbejdspartnere er afhængige af vores indsats. Om stillingen. Den daglige leder har det overordnede ansvar. Som Kommunikations (KU) medarbejder har du et personligt ansvar for korrekt afvikling af højt klassificeret signaltrafik med øvrige Commcentre, enheder i havn, myndigheder på FLS KOR samt vores samarbejdspartnere på Sjællands Odde, Kongsøre, Slagelse, Ringsted og Vordingborg.
Du udfører voice kommunikation med forsvarets helikoptere ved aktivitet ved FLS KOR. Du udfører modtagelse og afsendelse af kurérpost. Du har ansvaret for adgangskontrollen til Commcenteret samt overholdelse af den militære sikkerhed. Der ligges vægt på, at du kan håndtere sensitive og højt klassificerede informationer.
Du vil blive i stand til selvstændigt, at rådgive signaludstedere om gældende procedure inden for KU specialet. I perioder kan der være stille og i andre hektisk aktivitet. Det er vigtigt at bevare overblikket og prioritere signaltrafikken, så trafik afvikles hurtigt og korrekt i den rigtige rækkefølge.
Du, dine kolleger og daglige leder sparer godt i et dagligt samarbejde for at få løst opgaverne korrekt og til tiden. Ligesom vi i fællesskab søger optimering af rutiner og procedure for større effektivitet, kvalitet og sikkerhed. Du har vagter af 12 timers varighed, i en fast tørn (K-norm).
Uden for normal arbejdstid vil du være alene på Commcenteret. Vagterne planlæges mindst 3 måneder frem. Der er gode muligheder for interne vagtbytninger. Der er mulighed for fysisk træning i arbejdstiden, når du ikke går alenevagt. Kompetenceudvikling vil ske i dialog med daglig leder.
Du er mulighed for at blive udsendt i kortere perioder 5-14 dage, til 3. Esk. støtte til sejlende enheder i udenlandske farvande. Indimellem støtter vi også med en KU konstabel til sejlende enheder eller øvrige Commcentre i perioder op til 6 uger.
Om dig. Du er enten nuværende eller tidligere ansat i forsvaret. Hvis du ikke tidligere har været ansat i Forsvaret, skal du søge ansættelse via det åbne opslag til Søværnet for gennemgang af Søværnets Basisuddannelse. Du er moden, detaljeorienteret, ansvarlig og serviceminded.
Du indgår i et team af kolleger, hvor vi er afhængige af hinanden. Det kræver indbyrdes forståelse, tolerance og gode samarbejdsevner. Du vil blive oplært på Commcenteret, og vil ikke gå alenevagt, før du har den krævede uddannelse, godkendes af LDKOM, og selv føler dig klar til det.
Hvis du kommer fra et andet værn, og/eller ikke har en KU uddannelse, vil der blive iværksat uddannelse efter ansættelsen. Du vil blive ansat i Søværnet. Uddannelsesmæssige krav til stillingen er: Søværnets Basis Uddannelse (SBU) eller Basisomskoling Til Søværnet (BTS).
Ca. 5 uger i Frederikshavn. TAK 851 (KU Operatør trin I) Ca. 14 uger i Frederikshavn. Kommunikationssikkerhed. X-Post 2, operatør. Krypto operatør. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt. Du skal have IT-mæssige kompetencer til betjening af Office pakken samt brug af internettet.
Du skal have engelskkundskaber på brugerniveau, da en del signaler forfattes på engelsk. Det er en fordel, hvis du er udsendelsesparat. Endvidere skal du have bestået forsvarets fysiske basiskrav og kunne tilegne dig søværnets blå bevis. Her fremgår løn, vilkår, kontaktpersoner, ansøgningsfrist, samtaler, starttidspunkt, tj.
Sted og andre relevante oplysninger. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dit faste tjenestested vil være i Korsør. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder Commcen Korsør SSG Steen Ole Schønherr +45 7285 6471 eller e-mail 3e-kor-ldkom@mil.dk. Du er også velkommen til at kontakte CH OSS FLS KOR OK Henrik Grejs +45 7585 6371 eller e-mail 3e-kor-choss@mil.dk. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Personelkommandoen på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 30. november og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. januar - 1. april 2026, eller snarest derefter. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om 3. Eskadre (3 ESK) 3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling. Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet. 3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

Fakta Application due30-11-2025 Start date01-01-2026 Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVest- og Sydsjælland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/soevaernet/3.Eskadre/ Share/Print

apartmentSvendborg KommuneplaceSvendborg, 45 km fra Korsør
Kan du sammen med medarbejderne skabe en arbejdsplads som bygger på høj faglighed, trivsel og samarbejde til gavn for borgerne? Så kan vi tilbyde dig et spændende lederjob i en velfungerende organisation. Ældreområdet i Svendborg Kommune søger...
apartmentOK-FondenplaceSlagelse, 16 km fra Korsør
Ledige stillinger Log påMin profilMin profil Administrativ medarbejder til nyt plejehjem – Danas Have i Slagelse OK-Fonden etablerer i starten af 2026 et nyt friplejehjem i Slagelse – Danas...
apartmentSjællands Auto Ophug ApSplaceSlagelse, 16 km fra Korsør
Fuldtid – 37 timer om ugen, mandag til fredag kl. 08.00–16.00 Vil du arbejde et sted, hvor din viden om reservedele kommer i spil hver dag, og hvor du samtidig har direkte kontakt med kunderne? Sjællands Autoophug søger en medarbejder med kendskab...